Eleverne har arbejdet med deres egne talenter i løbet af de tre år på linjen, så niveauet var meget højt til eksamen.

Her har eleverne netop været til afgangsprøve i kunst og design

Skælskør Skole har de sidste tre år haft kunstklasser, hvor eleverne har arbejdet med kunst og design eller musik. I sidste uge var de første elever til afgangsprøve og fik 9,8 i gennemsnit. Se billeder fra elevernes afgangsprojekter.

Offentliggjort

Kunsttalentklasserne

Der undervises i egen kunstart 2 x 2 timer ugentligt.Undervisningen varetages af uddannede kunstnere og i samarbejde medSlagelse Musikskole, Skælskør Billedskole og Kunstnerlavet KIT.Klasserne startede 1. august 2016 som et fireårigt forsøgsprojekt.Projektet er netop evalueret og skal behandles på politisk niveau iefteråret.

Elevernes projekter er udstillet i ”Magasinet”, Strandgade 14 i Skælskør indtil 25. juni. Udstillingen er åben hver dag fra 14 -16. Ønsker man besøg udenfor åbningstiderne, kan man kontakte Danilo Krstajic på Skælskør Skole.
Der er blevet udarbejdet et katalog med elevernes afgangsprojekter til udstillingen - se det via link under artiklen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sidste uge var de første 18 kunstklasseelever til prøve efter tre år, hvor de har dyrket deres kunstneriske talenter fire timer om ugen på Skælskør Skole. Eleverne har gået på skolens to talentlinjer kunst/design og musik/sang, og nu skulle de altså vise, hvad de kunne

Her nørder de store igennem med deres kreativitet

Prøven, de har været oppe til, er ikke den prøve, som kommende valgfagselever i håndværk og design skal til om to år, men måske er der alligevel inspiration at hente for andre håndværk og designlærere.

På kunst/designlinjen har eleverne valgt et emne ud fra en given liste. Herefter har de lavet en projektbeskrivelse, som indeholder elementer som temabeskrivelse, materialevalg og referencer. Efterfølgende har de skulle specialisere og fordybe sig i emnet. Processen endte med et eller flere værker. Til prøven skulle eleverne fremvise værket og tale ind i processen. Derudover var der et ukendt element, hvor eleverne trak et foto og efterfølgende skulle beskrive den teknik, der var tale om. Eksempelvis glasdesign, CMYK - RGB farver eller Tredjereglen.

Undersøgelse: Nye valgfag skulle tænde håndværker-drømme - men eleverne vil hellere lave mad

Både lærere og censorer var imponerede over elevernes høje niveau og deres individuelle kunstneriske udtryk, fortæller talentklassekoordinator og SFO souchef Stina Rosenborg.

"Til kunst/designprøven var der enighed om, at havde 13-tallet eksisteret, var der op til flere elever, som havde fortjent dette. Deres fremstilling var på gymnasieniveau og langt over, hvad der kunne forventes af en elev i 9. klasse. På musik/sang blev der bl.a. spillet et nummer på klaver, med en sådan inderlighed at både lærer og censor fik vand i øjnene".

Gode erfaringer til valgfaget

Eleverne endte med et gennemsnit på 9,8, og skolens leder Gitte Kjærsgaard glæder sig meget.

"Jeg er ualmindelig stolt over de flotte resultater - men vigtigst er, at eleverne har udviklet sig rigtig meget - og sat kursen mod yderligere udvikling. Det var ikke lykkedes uden ildsjælene bag. Vi har formået at etablere et unikt og tværfagligt talentmiljø i en almindelig folkeskole, hvor der umiddelbart ikke er mulighed for at fordybe sig i kreative fagområder med så mange undervisningstimer ugentligt".

Tidligere læringskonsulent:Håndværk og designprøven kan blive svær med store valghold

Hun mener også, at skolen har fået skabt gode erfaringer, som kan bruges til de nye valgfag.

"Det bliver spændende med de nye ændringer i folkeskolereformen, hvor alle elever skal til at have et praktisk-musisk fag i to år afsluttende med prøve. Her har vi skabt noget erfaring, vi kan bygge på."

Elevernes afgangsprojekter bliver i disse dage udstilliet. Se udstillingskataloget via linket herunder.