"Opgaven skal gøres så bred som muligt, så de kan finde individuelle løsninger, og man udfordrer både de fagligt dygtige og dem, der har svært ved faget. Man skal tænke på, at de efter al sandsynlighed kommer til at skulle have individuelle prøveoplæg, så der skal udarbejdes mange oplæg, og de skal arbejde med forskellige ting samtidig i lokalet. Og ledelsen må overveje, om hele holdet kan prøves samtidig i lokalet - det går jo ikke, hvis man er mange på holdet. Og endelig skal man huske, at oplæggende skal være i tråd med fagets kompetenceområder", lyder de overordnede råd fra tidligere læringskonsulent Heidi Bruus.

Tidligere læringskonsulent: Håndværk og designprøven kan blive svær med store valghold

Der er en god sandsynlighed for, at eleverne til valgfagsprøven fremover skal trække forskellige oplæg. Med store valghold kommer lærerne til at lave mange oplæg, og det bliver svært at have eleverne i lokalerne, siger tidligere læringskonsulent.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Heidi Bruus er tidligere læringskonsulent i Undervisningsministeriet og derfor godt inde i teknikkerne omkring den nye prøve i håndværk og design, som de første elever skal op i sommeren 2021. Hun kunne løfte sløret for nogle af de faldgruber og udfordringer, som lærerne skal være opmærksomme på, da hun i forrige weekend holdt oplæg på Østjysk håndværk og design-stævne.

Fagdidaktikken var i fokus på østjysk håndværk og designstævne

Det har hidtil været sådan, at hvis man valgte at tage eleverne til prøve i håndværk og design, så udfærdigede man ét fælles oplæg, som eleverne så brainstormede på sammen med læreren, hvorefter de gik ud og arbejdede videre med hver sin ide. Men den foreløbige tænkning i Undervisningsministeriet er, at den kommende obligatoriske afslutning på håndværk og design-valgfaget kommer til at ligne prøven i natur og teknologi mere, så eleverne hver trækker et oplæg, som de så skal brainstorme på med læreren og arbejde videre med.

"Det vil komme til at betyde, at hvis man har ti elever på et valghold, så skal man lave syv prøveoplæg, så man er sikker på, at der også er noget at trække mellem for de sidste. Det kan blive virkeligt mange oplæg, læreren skal udarbejde - særligt hvis man har store valghold - og det kan blive noget af en udfordring", siger Heidi Bruus.

Her er status på ændringerne i håndværk og design

Loft på 30 elever

Folkeskolen.dk har spurgt skolelederne til de nye valgfag og 86 procent har svaret, at de opretter håndværk og design. Mange har sat et loft på antallet af elever, men loftet svinger fra 15 til 30 elever, så der kan være tale om virkeligt store hold og mange prøveoplæg.

"Det kan være svært at finde på så mange oplæg, og risikoen er, at man kommer til at gøre dem for snævre eller begrænse materialevalget for at variere. Og i virkeligheden er det gode prøveoplæg så bredt som muligt, så der er muligheder for individuelle løsninger og for, at man kan udfordre både dem, der har svært ved det og de meget dygtige", siger Heidi Bruus.

Hver fjerde elev har valgt håndværk og design

Heidi Bruus har svært ved at se fordelen i at lave individuelle oplæg, fordi hun mener, at den sociale kreativitet, der lå i den fælles brainstorm faktisk var mere moderne og tættere på det, de skal bruge ude i virkeligheden.

"Det har fungeret meget fint med en fælles brainstorm, for i det her fag, vil de alligevel vælge at lave meget forskellige løsninger på udfordringen. Samtidig kan det være svært at skulle guide mange elever i forskellige brainstormprocesser samtidig - og måske i samme rum".

Her har eleverne netop været til afgangsprøve i kunst og design

Hun mener derfor, at skolelederne må overveje, om prøven skal foregå over flere dage, hvis der er mange elever på holdet, for hele prøven tager syv timer, så man kan kun nå en runde per dag, og der er grænser for, hvor mange elever, man kan have i lokalet på samme tid, når de arbejder med forskellige problemstillinger.

Real world problems

Heidi Bruus er tilbage på fuld tid i sit job som håndværk og designlærer, og hun glæder sig ligesom alle andre lærere til at prøvebekendtgørelsen bliver færdig, fordi hun mener, at den sammen med fælles mål og læseplanerne fungerer som en form for rettesnor i planlægningen af faget.

Undersøgelse: Nye valgfag skulle tænde håndværker-drømme - men eleverne vil hellere lave mad

"Det bliver meget vigtigt, at man hele tiden holder sig fagets formål for øje og sikrer, at prøven bliver i tråd med fagets kompetenceområder. Men meget gerne tilsat nogle real world problems og i samarbejde med andre fag. Og her opfordrer jeg gerne håndværk og designlærerne til at være proaktive. De skal ikke vente på, at fx matematiklæreren kommer med en ide, de skal selv tage initiativet, så det også bliver håndværk og design, der er omdrejningspunktet for forløbene".