"Uigennemskuelige for de svage elever". "En folder? Hvad er meningen"- "Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har hørt, at novellen er død fra folk, der ved den slags, og pludselig er der en opgave med en novelle akkompagneret af en opgave, jeg har præcist tal på, hvor mange gange vi har øvet, nemlig 0, i form af et følgebrev".

Bølgerne gik højt blandt dansklærerne på de sociale medier og på folkeskolen.dk efter den skriftlige eksamen i dansk forrige mandag.

Lisbeth Sonne, som underviser i dansk på Sølleskolen i Silkeborg valgte at skrive en åben klage til Undervisningsministeriet på folkeskolen.dk. Hun oplever det, som om ministeriet forsøger at lægge fælder for eleverne.

For den velforberedte er eksamen...et skafot

"Vi har undervist meget i genrer, for det har vi forstået på fagkonsulenterne, men eleverne er ikke vant til at tænke på tværs, og det rammer særligt de tosprogede hårdt. Vi er hvert eneste år spændt på, hvordan de nu har drejet det i forholdt til, hvordan vi har undervist. Det virker som om, at når ministeriet tænker noget nyt, så møder vi det først til eksamen. Man får fornemmelsen af, at de altid twister det, så det bliver sværere for eleverne. Men hvorfor ikke lade dem gå ud med en succesoplevelse af, at de kan noget, i stedet for at give dem unødig modstand?".

Novellen er ikke død

Hanne Beermann er formand for opgavekommissionen i dansk og har derfor været med til at formulere opgaverne i år. Hun synes, det er rigtigt godt, at der er debat blandt lærerne om prøverne.

"Vi lytter og læser med, og vi lytter altid til kritikken. Men jeg noterer mig også, at kritikken går i flere retninger. Vi er meget opmærksomme på, at vi skal væk fra fastlåste genrer, så det ikke handler om, at eleven skal skrive en reportage eller essay, men mere om at skrive i bred forstand med tydelig kontekst og kommunikation".

Ph.d: Der er masser af dannelse i den skriftlige danskprøve - også i år

I den opgave, der har været mest debat om, blev eleverne bedt om at skrive en fiktiv tekst til en antologi,  en novelle eller kortprosatekst, og derudover et følgebrev til forlaget.

"Der er en tendens til, at novellen er på retur, men vi vil ikke træffe det valg, at den er helt ude, fordi det jo fortsat er en vigtig genre at arbejde med i skolen. Som sådan skal de jo ikke vise, at de er kunstnere og kan fremstille litterære tekster, så vi valgte at gentænke den. Det er vigtigt at skrive tekster, som er hensigtsmæssige, og derfor valgte vi følgebrevet, hvor de kan forklare eller sætte ord på, hvad deres tekst skal kunne".

Dansklærerne har været utilfredse med, at elever på den måde møder en genre, som de aldrig har hørt om før, men Hanne Beermann har svært ved at se, at det har givet de store problemer.  

Lærerfrustration over FP9 dansk skriftlig fremstilling - eleverne tilfredse

"Et følgebrev er et brev, der følger med, det tror jeg ikke, eleverne har haft så store problemer med. Og vi kan se, at de har fordelt sig meget ligeligt på de fire valgmuligheder. Det er et forsøg på at signalere, at man skal gøre sig nogle overvejelser over sine sprogvalg. Det er svært at skrive og vurdere en kunstnerisk tekst, og følgebrevet giver noget af intentionen bag. Der er faktisk rigtigt mange gode følgebreve, som viser elevernes intention, og hvilken hensigt de har haft i forhold il målgruppen og situationen, og det var en stor del af hensigten".