En kampagnetekst til en folder, en novelle og et følgebrev om en animationsfilm, et essay til et horrormagasin eller et blogindlæg til Mads & Monopolet. Det var, hvad eleverne mandag kunne vælge i mellem, da de skulle vise deres skriftsproglige kompetencer ved 9.-klasseprøven i dansk, som for første gang i år er at betragte som en eksamen.

Bodil Nielsen, som har skrevet ph.d. om læreruddannelsen og har undervist i dansk i læreruddannelsen og lærerefteruddannelsen gennem en lang årrække, har fulgt prøverne, siden hun i 1998 skrev den første af en række udgivelser om prøveopgaverne, ligesom hun har skrevet flere bøger om undervisning i skriftlig fremstilling, senest 'Dansk og den skriftlige prøve'. Hun synes overordnet, at oplæggene til mandagens prøve var led i en god udvikling.

Anmeldelae: Inviterer de skriftlige prøver i dansk til målstyring og teaching to test?

"De tre af dem er gode. Kampagneteksten er en meget relevant teksttype, hvor kan komme til at skrive noget, der ligner uden for skolen. Essay er generelt en svær genre, men i og med at opgaven giver en kontekst, der skal skrives til, bliver det mindre svært. Og blogindlægget som et eksempel på en argumenterende tekst, hvor de skriver til en målgruppe og med henblik på at overbevise er også godt".

Blog: DANSKTIMEN - fremstilling i sidste time

Det fjerde oplæg, hvor eleverne skulle se en lille sjov animationsfilm om, hvad der skete i et døgn og derefter skrive en novelle eller en kortprosatekst i 3. person til en antologi af og for unge og et følgebrev til antologiens forslag med begrundelser for genrevalget, er hun dog mindre begejstret for.

"Indtil for få år siden var der altid en opgave, der gik på fiktiv tekst, sådan er det ikke mere. Men ind i mellem er der opgaver, hvor eleverne kan skrive fiktion. Jeg synes de er problematiske i prøvesituationen. Det er rigtigt svært at skrive gode, fiktive tekster. Nogle elever tror, at man kan skrive mere frit, men det bliver der ikke gode noveller af. Der er uklare kriterier for, hvad der gør en fiktiv tekst god. Mange ville få bedre resultater af at skrive en sagtekst".

Prøven i skriftlig dansk kortvarigt lukket for elever med forlænget tid

Det betyder på ingen måde, at hun mener, at man skal holde op med at lade eleverne skrive fiktive tekster i undervisningen. Men det skal gå fra at være målet til at være midlet. Det er glimrende at bede eleverne skrive videre på en novelle eller skrive ud fra en anden synsvinkel som et middel til at blive en opmærksom tekstlæser. Men det er noget andet end at skrive en fiktiv tekst til en eksamen.

"Det er jo i virkeligheden en opgave i at producere kunst, og det er faktisk meget svært at skrive en god novelle, fordi det kræver en meget stram opbygning og prioritering. Det hjælper lidt, at de skal skrive følgebrevet om deres overvejelser, men jeg mener stadig at det er for svært", siger hun.

Tre tendenser i prøveoplæggene

Når Bodil Nielsen kigger tilbage over de seneste 20 års prøveoplæg, har de klart ændret sig, og hun ser tre tendenser.

"Der er den klare tendens, at de i langt højere grad nu bliver bedt om at skrive ind i en beskrevet situation.- De skal ikke bare skrive for at udtrykke sig - men for at blive forstået af andre. Det andet er, at fiktionen har fået en langt mindre plads. Og så er der de seneste fire-fem år også den tendens, at de i højere grad skal forholde sig til kommunikationssituationen end til genrer. Alle tre er gode tendenser, som jeg ser det".

Lærerfrustration over FP9 dansk skriftlig fremstilling - eleverne tilfredse

Ændringerne betyder, at eleverne i højere grad end tidligere skal tage afsæt i situationer, der svarer til livet uden for skolen. De skal skrive tekster, som de skal forestille sig fungere ind i en virkelighedsnær kontekst. Det ser Bodil Nielsen som meget positivt, fordi det er det, eleverne også skal bruge som borgere senere. Og hun ser det på ingen måde som en drejning i retning af at forme eleverne til erhvervslivet i modsætning til skolen som dannende institution.

"Hvis man ser på formålsparagraffen, så synes jeg da netop, at det, at man kan tænke i sin målgruppe og gøre sig forståelig for andre, som har en anden baggrund end en selv, er væsentligt i forhold til dannelse til demokrati. Man bliver ikke mere dannet af at skrive noveller, der ikke hænger sammen".

Mindre fokus på genrer

Hun glæder sig også over, at det store fokus på genrer, der var i en periode, er gledet væk.

"Oplæggende har fået vægt på sproghandlinger. Eleverne kan hæfte sig ved verberne: I år skal de fx beskrive, forklare, formulere, kommentere, reflektere, overveje og begrunde. Der er noget bestemt, de skal gøre. Det er en fordel frem for, at man hæfter sig meget ved, at de skal kende genrer, for genrer ændrer sig lynhurtigt. Og har deres dansklærere abonneret på Alinea, så har de fået en anden definition end hvis de har abonneret på Gyldendal, groft sagt".

Derover får eleverne, hvis de vænner sig til at følge en genreopskrift, ikke en erfaring, de kan tage med ud i livet efter skolen. Genretræk skal overvejes, de skal ikke bare blindt overholdes.

Overordnet mener hun altså, at de skriftlige prøver bevæger sig en god retning i disse år. Men der er også ting, hun ikke finder hensigtsmæssigt. Det har lige siden det første essay blev introduceret i en prøve for mange år siden, undret hende, at den genre har fået en så fremtrædende placering, at den ofte er med, når der ikke er ret mange, der skriver essays, og heller ikke mange der læser dem.

Blog: Vejen til sprogligt mesterskab

"Og så er jeg ked af sådan nogle tilfælde som i maj og december sidste år, hvor eleverne i begge tilfælde blev bedt om at skrive som en historisk person. I den ene skulle de skrive som om de skrev et brev til en soldat i 1. verdenskrig og i det andet som om de var en fange, som skrev til fængselsdirektør i 1949. Det er en problematisk opgavetype, for de kommer aldrig i livet til at skrive, som om anden person end de er - det er jo dybest set bedrageri. Det er prøve i om de kan skrive gode tekster. Deres evner inden for kildesøgning på historiske oplysninger om en historisk kontekst kan man prøve dem i i historie".

Blog: Lærerfrustration over FP9 dansk skriftlig fremstilling - eleverne tilfredse