Det er meget sandsynligt, at der bliver talt både italiensk og arabisk, når Caroline Arp underviser i fransk. Eller fransk og dansk, når hun underviser i engelsk. Hun anvender nemlig flersprogethedsdidaktik, når hun underviser i sprog på Lindevangskolen på Frederiksberg.

"Definitionen af flersprogethedsdidaktik er, at man tager flere sprog i brug i sprogundervisningen. Især dem, som allerede befinder sig i klasselokalet i form af elevernes forskellige sproglige repertoirer", siger Caroline Arp, som underviser i engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet samt fransk på mellemtrinnet og i udskolingen.

"Jeg anvender det især, når vi skal arbejde med nye ordforråd. Så beder jeg eleverne komme med et gæt på, hvad et ord betyder. Hvis ingen kan gætte det, beder jeg dem om at prøve at tænke på, hvad ordet hedder på f.eks. engelsk, hvis det er i franskundervisningen. Dermed trækker de på de deres samlede viden og samlede sproglige viden for at lære nye sprog - både fra dansk og engelsk, men også fra andre sprog. Nogle elever forstår lidt tysk, andre lidt norsk. Arabisk kommer også ofte i spil".

Caroline Arp har nogle italienske elever i fransk, og da klassen skulle arbejde med ugedagene, bad hun dem om at skrive dagene op på tavlen på italiensk. Ugedagene blev også skrevet op på dansk, engelsk, arabisk og endda også rumænsk.

"Og så gik vi i gang med at drage paralleller til, hvad ugedagene er opkaldt efter. På fransk, spansk og italiensk er ugedagene opkaldt efter planeterne, så når eleverne først opdager det, kan de nemt afkode, at tirsdag må være opkaldt efter mars (på fransk mardi, red.) og fredag efter venus (vendredi, red.), så det kan være en måde at arbejde med det på", siger hun.

Særprisvinder: "Alle sprog er en gave, der skal dyrkes" 

Bliver strategiske sprogbrugere i engelsk

I engelsk bruger Caroline Arp flersprogethedsdidaktik til at forberede eleverne på at skulle lære flere sprog, når de bliver ældre, ved at give dem redskaber med i rygsækken til at gennemskue eller i hvert fald komme med kvalificerede gæt på betydningen af ord på andre sprog.

"I engelsk er det lige så meget for at varme eleverne op til at blive strategiske sprogbrugere. Jeg har engelsk i 3. og 4. klasse, og der snakker vi meget om, hvad der går igen fra dansk eller andre sprog, vi kender. Hvis de hele tiden skal sammenligne med det sprog, de kan i forvejen, nemlig dansk eller andre sprog de kan, så begynder de lynhurtigt at afkode med engelsk i baggrunden - der er engelsk godt", siger hun.

Det er ofte fra fjernsynet eller nettet, at eleverne trækker på deres engelsk-referencer. F.eks. tegneseriefiguren SpongeBob.

"Det handler om at anerkende, at børnene har sprog og viden med hjemmefra. Dette er vigtigt, både fordi man skal anerkende elever, der selv opsøger sprog i deres fritid, når de er hjemme, men også fordi det kan medvirke til, at andre elever i klassen bedre forstår et nyt ord, når det kan associeres til, hvad deres klassekammerat bandt det op på - det gør det nemmere at huske ord en anden gang, hvis man kan binde det op på en specifik situation", siger Caroline Arp, som også er redaktør for magasinet Sproglæreren.

Ny redaktør af Sproglæreren 

Skrev speciale om flersprogethedsdidaktik

Caroline Arp har skrevet speciale om flersprogethedsdidaktik. Her fandt hun frem til, at når elever motiveres til at bruge deres samlede sproglige ressourcer, men også samlede viden om samfund, planeter og så videre, kan de blive strategiske i deres tilgang til at forstå et nyt sprog.

"De fik et langt større mod på at forsøge at gætte sig frem, og det giver et stort forspring i vejen mod at lære et nyt sprog. På tre uger flyttede jeg et 5.-klassehold rigtig meget i deres forsøg på at gætte og afkode og forklare, hvad et ord kunne betyde. Mange af deres gæt var også helt forkerte, men de havde med deres viden forholdt sig til ordet, og det er en god ballast til lære", siger hun.

Som en del af sit speciale udviklede Caroline Arp nogle såkaldte sprogbriller, der blev en kilde til at finde ud af, hvad eleverne egentlig besad af sprogviden.

"På et stort kopiark tegnede jeg et par briller og bad så nogle elever fylde sprogbrillerne ud med flag på de sprog, som de i større eller mindre grad havde kendskab til. Der kom alt muligt i spil. Nogle havde f.eks. set 'Skam' og kunne derfor lidt norsk", siger hun.

"Da vi gik i gang med at arbejde med det, vendte vi hele tiden tilbage til den her sprogbrille, så når vi kiggede på nye franske ord, så kiggede vi igennem vores sprogbriller og brugte de andre sprog til at forsøge at afkode, hvad et for eleverne nyt fransk ord betød.

Skaber inkluderende klasserum

Flersprogethedsdidaktik bidrager til andet end at udvide elevernes ordforråd. Det er ifølge Caroline Arp også med til at skabe et inkluderende klasserum med plads til forskellighed.

Sprogstart: Giv eleverne succesoplevelser 

"At være tosproget i Danmark er ikke altid noget, man praler med. Der hersker desværre nogle sproglige hierarkier, og nogle sprog har status af at være 'federe' at kunne end andre, men når man på den her måde sætter sprog op ved siden ad hinanden, så bliver alle sprog og alles viden anerkendt på lige fod", siger hun.

"Jeg har f.eks. en tunesisk pige i 9. klasse lige nu, og hun har ofte regnet ud, hvad en tekst handler om før alle de andre. Det skyldes tit, at hun kan genkende ord og fraser fra, hvordan der bliver talt i hendes hjem. Sådan 'siger hendes far altid' eller 'det siger man på tunesisk-arabisk'. Ofte er det ikke så fedt at sige, at man er fra Nordafrika og taler arabisk derhjemme, men i franskundervisningen er det et plus".

Eleverne finder dermed ud af, at de kan noget, som imponerer klassekammeraterne.

"Jeg har også nogle italienske brødre, som er meget generte, og som ikke altid har lyst til at stille sig frem foran klassen, men så finder de ud af, at der er noget sejt forbundet med at kunne et helt andet sprog", siger Caroline Arp.

Alle sprog er i spil i tysktimen