Mette Thiesen tager telefonen i en mellemtime, for udover at være skolepolitisk ordfører og byrådsmedlem i Hillerød Kommune for det tre et halvt år gamle parti Nye Borgerlige, er hun også folkeskolelærer.

"År efter år er der kommet flere regler og krav om dokumentation i folkeskolen, og det gør det svært for lederne, lærerne og deres kolleger at skabe den hverdag, de mener, er den bedste for netop deres skole. Derfor vil vi ligestille folkeskolerne med friskolerne, så vi kan få tilliden og medbestemmelsen tilbage", svarer hun på spørgsmålet om, hvad Nye Borgerlige vil ændre på skoleområdet, hvis de får muligheden efter et folketingsvalg.

Desuden skal skoleloven forenkles, så den kun fylder 10 til 15 sider, og der skal udarbejdes et nationalt curriculum.

"Når vi siger 'nationalt curriculum' mener vi ikke en virkelig detaljeret beskrivelse af undervisningen i hver eneste time. Derimod mener vi, at det nationale curriculum skal indeholde nogle helt grundlæggende færdigheder, som vi forventer, at skolerne underviser eleverne i. Om de lærer det i en almindelig klassetime eller ude i naturen, er op til hver enkelt skole. Vores pointe er, at skolen skal sættes fri, men at vi samtidig skal sørge for, at vi har en faglig og god grunduddannelse i hele Danmark".

Med det nationale curriculum følger også tre prøver i 3., 6. og 9. klasse. Består man dem ikke, kan man ikke rykke med op i næste klassetrin.

"Igen handler det om, at vi skal sikre et minimum i fagligheden inden for de frie rammer. Desuden vurderer man allerede nu ude på den enkelte skole, om en elev er klar til at rykke en klasse op eller ej", siger Mette Thiesen. 

Pernille Vermund træt af Lærerforeningen og andre forbund: De er for røde 

Hvordan synes du, balancen er mellem skolens forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv og personlig udvikling/dannelse? 

"Faktisk synes jeg, at den ensretning, der har været af undervisningen, både går ud over elevernes faglige uddannelse og deres dannelse. Når politikerne bestemmer undervisningen ned til mindste detalje, dræber det gnisten for lærerne. Det handler om at give tilliden tilbage til lærerne og vise, at man stoler på, de ved, hvordan man underviser eleverne bedst og samtidig sørger for en god trivsel i klassen og en ordentlig dannelse af eleverne.

Er det et problem, at søgningen til friskolerne stiger, og hvad vil du i givet fald gøre ved det?

"Nej, det viser bare, at vi har nogle rigtig gode friskoler i Danmark. Dem skal vi lære af, så folkeskolen kan blive endnu mere attraktiv. Hvis folkeskolerne får lige vilkår med friskolerne, kan vi give folkets skole tilbage til folket, og hver skole kan udvikle sig i den retning, som ledelsen og lærerne finder bedst for netop deres skole".

Hvordan gør man det mere attraktivt at blive folkeskolelærer?

"At være lærer er verdens bedste job. Men jeg kan godt forstå, at mange unge ikke søger ind på læreruddannelsen, for niveauet er ikke højt nok. Derfor skal vi kigge mod Finland og gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse med højere adgangskrav og 18 måneders praktik. Prestigen skal tilbage til lærerfaget, og lærer skal ligge i toppen over de mest attraktive job, man kan få".

Riskær-partiet: Skolen skal være mere for drenge 

Hvad er din holdning til om lærerne har tilstrækkelig forberedelsestid?

"Der findes selvfølgelig skoleledelser, der får undervisnings- og forberedelsestid til at hænge sammen, men generelt hører jeg, at lærerne mangler ordentlig tid til at forberede sig. Igen tror jeg, at problemet er, at lærernes tid ude på skolerne bliver styret oppefra, og at der bruges alt for meget tid på unødvendig dokumentation. Hvis skolerne selv fik lov til at planlægge arbejdstiden, kunne skolelederen blandt andet tage højde for, at en nyuddannet lærer måske har brug for mere forberedelsestid end de andre.

Derudover synes jeg, det er vigtigt, at vi bevarer den danske model og at vi sikrer aftaler for lærerne, der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, og ikke af politikerne på Christiansborg".

Er der penge nok til folkeskolen?

"Jeg tror, at der er sat penge nok af til folkeskolen, men at de på nuværende tidspunkt bliver brugt forkert. Alt for mange resurser går til blandt andet dokumentation, bureaukrati og afholdelse af diverse møder uden brugbart indhold".

Hvad skal der til, før du synes, man kan sige, at inklusionen er lykkedes?

"Jeg vil hellere starte med at sige, at folkeskolen altid har været inkluderende. Det, der dog er sket, er, at inklusionsreformen blev en sparerunde med pæne ord, vi ikke kunne modsige. Selvfølgelig vil vi gerne inkludere så mange i fællesskabet som overhovedet muligt, men lige nu er det en helt umulig opgave for lærerne at løse alene. I stedet for at måle på, hvor mange elever vi har inkluderet, skal vi se på det enkelte barn og vurdere, hvad han eller hun har brug for. Det betyder altså ikke nødvendigvis, at flere børn skal på specialskole, men det betyder, at barnet skal have muligheden, hvis det er for det bedste. I stedet for at blive ekskluderet i den almindelige skole, kan de opleve at blive inkluderet i et specialtilbud. Der skal i højere grad tages højde for det enkelte barns behov i stedet for excelark og kassetænkning".