Samtidig med at regeringen har nedsat en kommission, der skal se på de mulige effekter af en fem-årig, måske universitetsbaseret læreruddannelse, er 298 lærerstuderende på 7. semester på Københavns Professionshøjskole  blevet bedt om at fortælle, hvad de ville ændre ved læreruddannelsen. En tredjedel af dem svarer, at de ønsker mere praktik i uddannelsen, og omtrent lige så mange har svaret, at de ønsker en mere praksisnær undervisning.

"Over halvdelen svarer både-og til spørgsmålet, om de oplever at være forberedt til lærerjobbet. Det typiske mønster er, at det er det praktiske, de efterspørger. Med de studerende vi lige nu har i huset, så vil det ikke passe godt med en læreruddannelse på universitetet", siger lektor, ph.d., Pia Rose Böwadt.

Kommission skal undersøge fem-årig læreruddannelse - medlemmerne endnu ikke offentliggjort

Uddannelsesminister Tommy Ahlers (Venstre) nye kommission er nedsat på bagkant af, at den endelige evaluering af læreruddannelse fra 2013, for nylig udtalte kritik af uddannelsen på 19 punkter.

Evaluering af læreruddannelsen: Kravene til studerende bør skærpes

Pia Rose Böwadt står sammen med ph.d. Nana Vaaben og lektor Rikke Pedersen fra Ledelse, Organisation og Forvaltning på Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole bag en ny undersøgelse, hvor de har spurgt de lærerstuderende om deres overvejelser om lærerlivet og læreruddannelsen.

Undersøgelsen skal indgå i den sidste i en række rapporter om lærerlivet, som blandt andet har handlet om, hvorfor lærerne stopper i folkeskolen, hvordan lærerne har det i skolen og lærerstuderendes valg af lærerlivet. Den sidste rapport forventes færdig i maj, men i forbindelse med bearbejdelsen af data kan Pia Böwadt se, at det er markant, at de studerende meget enslydende svarer, at de føler, at læreruddannelsen klæder dem på teoretisk, men ikke praktisk.

"Det er den samme genre som de andre rapporter, hvor vi beder respondenterne om selv at fortælle. Vi leder dem ikke hen til noget som helst, men beder dem bare om at fortælle. Så det er interessant når svarene bliver meget enslydende", lyder det fra forskeren.

Verdens bedste job, som mange lærere ikke holder til 

Studerende ønsker mere praktik

Når forskerne spørger, hvad de lærerstuderende vil ændre, så er svarene meget ens.

"Jeg vil indsætte MEGET MERE praktik! Det er lige før, jeg ville forlænge uddannelsen med et helt år, så man kunne få længere praktikforløb. Det er i vores praktikker, man rigtigt kan finde ud af, om man egner sig som lærer. Det er i praktikkerne, man får et realistisk billede af, hvad eleverne kan, og hvad man kan nå i en lektion. Praktikken er vigtig, og der burde være MEGET MERE af den!", svarer en.

Lærerstuderende: Vi har brug for mere praktik og flere undervisningstimer 

"Læreruddannelsen bør være bygget op omkring mesterlæreprincippet. Ellers bliver afstanden mellem studie og arbejdsliv alt for stor. Der er brug for brobygning, så chokket over virkeligheden ikke bliver for stort... Det er spild af ressourcer, at en ud af seks nyuddannede er væk fra folkeskolen allerede efter et år".

"Jeg har undervist på læreruddannelsen i 20 år, så det burde ikke overraske mig længere. Alligevel kommer det bag på mig, hvor entydigt, de efterlyser praksisnær undervisning. For dem er der for langt mellem teori og praksis", siger Pia Böwadt.

Studerende ønsker mere undervisning

Pia Böwadt fortæller, at flere studerende klager over, at de har fri hele tiden.

"Det er sådan de formulerer det, hvilket peger i retning af, at en del studerende ikke egner sig til selvstudium. De efterspørger en struktur, hvor de bliver holdt til ilden. Flere fortæller, at de kun tror, de kan klare jobbet, fordi de ved siden af studiet har arbejdet som lærervikar".

De studerende efterspørger i det hele taget mere undervisning.

"De studerende har bemærket, at uddannelsen er presset på grund af besparelser", lyder det fra Pia Böwadt.

"Én ud af det mange ting, jeg vil ændre, er, at jeg synes, der er for mange besparelser på uddannelsen. Det går bl.a. ud over vores undervisning, og de studieprodukter, som vi ikke får feedback på", skriver en lærerstuderende.

Drivkraft er børnene

Pia Böwadt mener, at man kan problematisere, at de lærerstuderende har noget bastante opfattelser af, hvad der er teori, og hvad der er praksis.

"Deres syn på det praktiske er meget konkret. De efterlyser redskaber til forældresamarbejde, konfliktløsning, elevplaner og årsplaner. Det er en her og nu overlevelse, det handler om", siger Pia Böwadt og peger på, at resultaterne peger mod, at man med fordel kan styrke koblingen mellem teori og praksis i læreruddannelsen.

Lærerstuderende på sidste semester: Læringsmålsstyring har fyldt alt for meget 

"Men meget hænger sammen med, at det sjældent er det faglige i sig selv, der er drivkraften for de studerende. Når man spørger dem om, hvorfor de vil være lærere, så er det relationen til barnet og barnets udvikling, der er drivkraften. Det faglige er en del af det, men det er ikke drivkraften. Så længe det er sådan, så er det ikke en universitetsuddannelse, de her lærerstuderende skal have. Hvis det bliver en universitetsuddannelse, så er det en anden type studerende, som skal ville lærerjobbet".