Så mange elever med autisme lider afskolevægring
Andelen af forældre, som svarer, at deres barn i en eller andengrad lider af skolevægring, er steget de seneste fire år:
- 2019: 35 procent
- 2018: 35 procent
- 2017: 33 procent
- 2016: 28 procent
Det samme gælder andelen af forældre, som svarer, at deres barnhar lidt af skolevægring i mere end et år:
- 2019: 15 procent
- 2018: 14 procent
- 2017: 9 procent
- 2016: 7 procent
Om undersøgelsen
Siden 2013 har Landsforeningen Autisme lavet en årliginklusionsundersøgelse blandt forældre til børn med autisme. Fra2016 til 2019 har der ikke været under 1.000 respondenter. I år har1.401 forældre deltaget i undersøgelsen.
Forældrene har haft adgang til undersøgelsen via foreningenshjemmeside og sociale medier. Undersøgelsen er således ikkevidenskabelig, da deltagerne ikke nødvendigvis udgør enrepræsentativ gruppe af forældre til skolebørn med autisme. Menundersøgelsen giver en indikation af, hvor stor en problematikskolevægring er.
"Vores formål er at finde tendenser på området - med ønsket omat belyse en problematik, som vi dagligt bliver mindet om af voresmedlemmer", skriver autismeforeningen i undersøgelsen.
Når foreningen gentager undersøgelsen i 2020, bliver densuppleret af en undersøgelse, hvor man vil følge den samme gruppeforældre år for år.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 2016 svarede syv procent af forældrene i autismeforeningens årlige inklusionsundersøgelse, at deres barn med autisme havde haft skolevægring i mere end et år. I år er tallet steget til 15 procent. Altså lidt over dobbelt så mange.
Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, ser to store årsager til stigningen, nemlig inklusionsloven og skolereformen.
"I stedet for at visitere eleverne efter den psykiatriske udredning bliver de bare sat i skole, og man siger til forældrene, at hvis det ikke går, må man sætte ind med støtte. Men enten sker det ikke, eller også skal støtten ofte være vikar i naboklassen", siger Heidi Thamestrup om inklusionslovens konsekvenser.
Tilsvarende siger hun om skolereformen:
"Da jeg gik i skole, fik jeg et skema og en plads, som gjaldt hele året. I dag skal eleverne på ture, være selvforvaltende, deltage i gruppearbejde og tage ansvar for egen læring. Det er gift for børn med autisme i forhold til at kunne forstå, hvad der foregår".
Skoleledere har fået visitationen uden at være eksperter
Det spiller også ind, at der kan gå lang tid, fra forældrene beder om at få deres barn med autisme visiteret til et specialtilbud, til der sker noget i sagen.
"De fleste skoler skal betale for at få en elev i specialtilbud, så hvis en skole har flere elever med behov for et andet skoletilbud, skal skolelederen sende en ret stor pose penge ud af skolens budget. Selv om lærerne bakker op om, at en elev bør have specialundervisning, har vi eksempler på, at der gør to-tre år, før der sker ændringer. Man har overdraget visitationen til skolelederne, selv om de ikke er eksperter i specialområdet", siger Heidi Thamestrup, som dagligt får henvendelser fra forældre, som er bekymret over, at deres barn ikke vil i skole.
Nedsat skoletid virker ikke til at være en løsning
Nogle forsøger at fastholde elevernes tilknytning til skolen ved at nedsætte timetallet. Alligevel ender det ofte med, at der opstår skolevægring. Færre timer synes altså ikke i sig selv at være en løsning.
Skolevægring et stigende problem blandt elever med autisme
"I første omgang oplever forældrene, at det er lettere at få barnet af sted, fordi skolen kan skabe forudsigelige og strukturerede dage, når barnet kun skal i skole fire timer om ugen. Men forinden har barnet typisk været ramt af stress i al for lang tid. Det har barnet overkompenseret for, og derfor har ingen opdaget mistrivslen", siger Heidi Thamestrup
I stedet for nedsat skoletid har børnene brug for ro.
"De skal i meget lang tid være i et miljø, hvor der ikke bliver stillet krav til dem. Det kan skolen ikke tilbyde, og derfor skal man sætte ind, inden ulykken sker".
Smart af ministeren at sende at give skolelederne ansvaret
I alt svarer 35 procent af forældrene i årets inklusionsundersøgelse, at deres børn med autisme i en eller anden grad lider af skolevægring. Det er samme procentdel som i 2018 og fem procentpoint flere end i 2016. Det tyder derfor på, at kommunerne ikke tager problemet alvorligt.
"Kommunerne forstår ikke problemet. Jeg deltog i en temadag om autisme arrangeret af KL, hvor hovedoplægget blev holdt af én, som ikke er autismekyndig. KL skal holde op med at lytte til folk, som ikke forstår, at autisme er et varigt handicap", siger Heidi Thamestrup.
Riisager præciserer: Skolelederen har ansvaret for at følge op på skolevægring
I januar understregede undervisningsminister Merete Riisager (LA) i et svar til Marianne Jelved (RV), at skolelederen har ansvaret for at gribe ind hurtigst muligt, når en elev ikke kommer i skole. Den melding giver Heidi Thamestrup heller ikke meget for.
"Det er smart at give skolelederne ansvaret, men de er ikke klædt på til at vide noget om autisme, og når de skal fordele skolens resurser, tænker de, om det skal gøre ondt på alle elever eller kun på ham med autisme. Jeg skælder ikke ud på skolen, men på dem der bestemmer. Vores ministre er gode til at sende ansvaret videre fremfor at indføre lovgivning på området".
Kommuner undlader at søge råd hos VISO
Ud over at være formand for Landsforeningen Autisme sidder Heidi Thamestrup i den faglige bestyrelse i VISO, som leverer rådgivning på specialundervisningsområdet. Her oplever hun også, at kommunerne svigter, når det gælder elever med autisme, som ikke kommer i skole.
"VISO siger ganske vist, at alle kommuner bruger organisationen, men det gælder ikke på skoleområdet. VISO behandlede 62 sager om skolevægring i 2018. Det er til at grine af, for jeg opfordrer cirka 50 forældre om måneden til enten selv at gå til VISO eller få deres kommune til det, så de kan få ordentlig rådgivning", siger Heidi Thamestrup og tilføjer, at det er første gang, VISO har skolevægring med som et selvstændigt punkt i sin årsrapport.
Rigtig mange elever med autisme er kede af at gå i skole
Selv om kommunerne ikke behøver følge anbefalingerne fra VISO, ved de, at en rapport fra VISO øger forældrenes chance for at få medhold, hvis de går til Klagenævnet for Specialundervisning Det er med til at holde kommunerne tilbage, mener autismeformanden.
Klagenævnet efterlyser viden om eleven i sager med skolevægring
"VISO har forstand på autisme, men løsningsforslagene koster altid resurser. Derfor rådgiver VISO ikke længere forældre direkte. De kan godt ringe til VISO, men VISO indleder ikke en sag, uden at kommunen er ind over, for hvis den ikke vil yde en indsats, er det spild af penge til konsulenterne i VISO", siger Heidi Thamestrup.
Ingen vil være med til at løse et stort samfundsproblem
Det kan være svært at bevare kampgejsten, når problemet med skolevægring udvikler sig i den forkerte retning, uden at nogen øjensynligt interesserer sig så meget for det, at det for alvor vil gør noget ved det, erkender Heidi Thamestrup.
Nyt projekt skal gøre op med autisters mistrivsel i skolen
"For et par år siden lavede vi en model for, hvordan man dæmmer op for skolevægring, og syv kommuner ville være med i et pilotprojekt. Men vi kunne ikke finde resurser til at gennemføre det. Det er uforståeligt, at ingen vil være med til at løse et stort samfundsproblem", siger hun.
Landsforeningen Autisme giver dog ikke op og planlægger at holde en konference om skolevægring til efteråret. Her bliver kommunerne inviteret med.
Autismeforeningen: Specialskoler har fået sværere ved at rette op på skolevægring
"Vi får nogle af de helt store autismeeksperter til at holde oplæg. Dengang vi var dygtige i Danmark og investerede i løsninger for mennesker med autisme, trak vi gode metoder til. Blandt andet Low Arousal, hvor man ikke kun ser på barnet, men også er opmærksom på, at barnets mistrivsel skyldes stressfaktorer i miljøet og fra de voksne omkring barnet. Man ser med andre ord på sig selv", siger Heidi Thamestrup.