Siden 2007 har unge udviklingshæmmede og andre unge, som på grund af særlige behov ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, haft et retskrav på den særligt tilrettelagte treårige ungdomsuddannelse, STU. Nu har Epinion på vegne af Undervisningsministeriet evalueret uddannelsen, og analyseinstituttet konkluderer, at eleverne og personer omkring dem oplever, at deres sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes, og at de har en livskvalitet på linje med den generelle befolkning, når de går på STU.

Evalueringen viser også udfordringer med blandt andet afslutningen af STU-forløb og overgangen til den unges videre forløb. Evalueringen peger på, at især jobcentrene i højere grad kan tænkes ind i STU-forløb - både undervejs i forløbet og ved afslutningen."Alle har ret til god uddannelse. Derfor er jeg glad for, at evalueringen bekræfter os i, at STU udfylder en vigtig plads i uddannelsessystemet overfor unge med særlige behov, som ved et STU-forløb får vigtige færdigheder og kundskaber. Det er samtidig fint at se, hvordan kommunerne har implementeret uddannelsen efter intentionen om lokal frihed til at tilrettelægge uddannelsen efter den enkelte unges behov," siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til ministeriets hjemmeside.

Ministeren vil hverken sige ja eller nej til en overbygning på STU

Rapportens hovedkonklusioner

• Elevernes sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes som følge af STU. Det gælder i særdeleshed de sociale og personlige kompetencer, hvor cirka halvdelen af eleverne selv oplever en meget positiv udvikling, mens en femtedel oplever en meget positiv faglig udvikling. Også interviewpersonerne i casebesøg i kommuner og på institutioner fremhæver dette udbytte. Det positive udbytte understøttes af, at elever, som er i gang med en STU eller har afsluttet en STU, i højere grad oplever en positiv udvikling i deres sociale, personlige og faglige kompetencer end elever, der har afbrudt en STU.
• Dét at gå på STU er med til at øge elevernes livskvalitet. På baggrund af et trivselsindeks fra WHO viser en spørgeskemaundersøgelse i evalueringen, at elever, der er i gang med STU, har en trivsel på linje med den generelle befolkning. Det samme gælder også de elever, som har gennemført en STU, men ikke elever, der har afbrudt en STU, hvor en større andel har risiko for depression og/eller stressbelastning. Dog viser evalueringen også, at ensomhed er en udbredt problematik, og at unge på STU er mere ensomme end unge i befolkningen i øvrigt. Ensomheden er mindre under selve STU-forløbet end efterfølgende.
• Delformålet med STU om uddannelse og beskæftigelse opfyldes i nogen grad. Overgangen til uddannelse og beskæftigelse er på cirka 22 procent et år efter afsluttet STU, hvoraf beskæftigelse udgør 17 procentpoint og uddannelse fem procentpoint. Overgangen til videre uddannelse og beskæftigelse ligger relativt stabilt i hele undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at elever, der modtager førtidspension, men også er i beskyttet beskæftigelse, ikke indgår i statistikkerne for beskæftigelse. Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene viser dog, at 30 procent overgår til beskyttet beskæftigelse efter en gennemført STU. Det skal endvidere bemærkes, at data er udtryk for status efter endt STU-forløb og ikke effekten af et STU-forløb på overgangen til uddannelse og beskæftigelse.
• Overgang til førtidspension er faldet fra 55 procent i 2011 til 34 procent i 2016, og i samme periode er overgangen til uddannelseshjælp m.v. steget fra 20 procent i 2011 til 35 procent i 2016. Den samlede andel på førtidspension, resurseforløb og uddannelseshjælp m.v. er nogenlunde konstant i hele perioden, men fordelingen mellem ydelserne ændres, hvilket kan være påvirket af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 og kontanthjælpsreformen fra 2013.

Årsager til effekten

Det har ikke været muligt for Epinion at lave en decideret effektmåling, hvor de kausale sammenhænge mellem STU'ens elementer og elevernes udbytte undersøges. Det skyldes blandt andet, at det ikke er muligt at etablere en kontrolgruppe, og at der ikke eksisterer før- og eftermålinger for eleverne.

Reglerne om STU volder stadig kommunerne problemer

Derfor har Epinion afdækket årsager til effekter af STU-forløb ved hjælp af såvel kvantitative data som dybdegående casestudier af otte kommuner, som har forskellige resultater for livskvalitet, overgang til beskæftigelse og overgang til uddannelse.

En analyse af sammenhænge mellem økonomi, kommunal organisering og elevernes udbytte målt i forhold til overgang til videre uddannelse og beskæftigelse viser således, at en lidt større andel af målgruppen kommer i beskæftigelse eller uddannelse i kommuner, som fortrinsvis bruger private udbydere og udbydere beliggende uden for kommunen samt i kommuner, der benytter tilbud primært rettet imod mere snævre, specifikke målgrupper af STU-elever.

"Der er imidlertid alene tale om en observeret samvariation og ikke et effektmål eller en årsagssammenhæng", hedder det i rapporten.

Tidlig inddragelse af jobcentret giver de bedste resultater

Evalueringen viser også, at overgangen til beskæftigelse er lidt højere i kommuner med en meget stærk socioøkonomi end i kommuner med svag socioøkonomi. Variationerne er dog så beskedne, at der ikke kan drages en robust konklusion om en eventuel mere konkret sammenhæng mellem organisering, økonomi og udbytte. De samme tendenser ses i forhold til udbytte målt i forhold til opnåelse af personlige, sociale og faglige kompetencer.

"Casestudierne peger ydermere på, at kommunernes og institutionernes udslusningspraksis og samarbejde også har betydning for elevernes aktiviteter efter afslutning af STU", skriver Epinion.

Casebesøgene i kommuner og institutioner peger på, at tidlig inddragelse af jobcentret giver de bedste resultater. Det giver en mere beskæftigelsesorienteret tilgang til uddannelsesplanen og sikrer, at jobcentret har mulighed for at påvirke sammensætningen af forløbet, så der bygges bro fra STU-aktiviteter til tiden bagefter.

Ekspertgruppe holder STU ude af ny forberedende uddannelse

"Det bidrager særligt til en velfungerende overgang fra STU til aktiviteterne bagefter, at man arbejder systematisk med at dokumentere elevens udvikling og udbytte af undervisning og praktik, så det indgår i kompetencebeviset og kan anvendes af jobcenteret efterfølgende som en del af afklaringen af arbejdsevnen", konkluderer Epinion.

Du kan læse evalueringen via dette link: