It-udvikler: Lommepenge for matematik skal ikke revolutionere dansk skole
Et pilotprojekt hvor elever får ekstra lommepenge for at løse matematikopgaver har vakt kritik. Udvikleren bag læringssystemet, ejeren af Area9, kan dog ikke se problemet. ”Det er jo i stedet for at spille fifa – ikke i stedet for at gå i skole”, siger han
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
60 6.-klasseelever fra Fredericia, Gellerup, Kokkedal, Horsens og Bornholm har i denne uge fået adgang til en app på mobil eller tablet, hvor de kan løse matematikopgaver. Et helt moduls opgaver - som tager 1- 1½ time - udløser 75 kroner i ekstra lommepenge, og der er to moduler at give sig i kast med. Danmarks Almene Boliger står bag projektet og udbetaler pengene til børnene.
"Vi kan se, at når man får højere karakterer, så går det også bedre med at få en ungdomsuddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet. Det handler altså om at bryde den sociale arv", siger BL's administrerende direktør, Bent Madsen til dr.dk. Han kan ikke vurdere, hvad det kommer til at koste. "Men i forhold til hvor stor samfundsøkonomisk effekt det kan få, er det nok et meget beskedent beløb", understreger han.
DR har talt med nogle af børnene, der deltager i projektet, og de synes det er fint. De fortæller, at de ville lave deres lektier under alle omstændigheder, men det er da fedt at få penge for det, og de tror, det kan øge motivationen hos nogle. "Jeg synes, at det er godt med pengene. For der er folk, der ikke magter det, fordi de synes, det er kedeligt. Men de får noget ud af det lige bagefter", siger Sadam Aidid Mohammed.
Lige præcis den pointe er også det, som manden, der står bag læringssystemet, Ulrik Juul Christensen, fremhæver. Han er administrerende direktør i Area9 Lyceum, som er en international virksomhed, der gennem mange år har udviklet læringsplatforme til universiteter, virksomheder og skoler.
"Selvfølgelig skal det almindelige skolesystem ikke være baseret på belønning eller straf. Og jeg er ubetinget tilhænger af, at man skal skabe lysten til at lære ved indre motivation. Men vi har også børn, som ikke har opbakning hjemmefra og hvis forældre har svært ved at bidrage, især til matematiklektier. De har svært ved at få pejlemærker i livet. Og der mener jeg, at det i den grad giver mening at undersøge, om det her kan give dem det ekstra lille skub, de har brug for, for at komme over bumpet i vejen".
Ulrik Juul Christensen fra Area 9 blev kontaktet af Danmarks Almene Boliger, fordi foreningen stod med en undersøgelse, der viste, at hvis man kan hæve børn i udsatte områders karakterer fra 2 til 4, så kan man fordoble deres chance for at få en ungdomsuddannelse. Samtidig har de kørt flere projekter, hvor børn har fået lommepenge for at samle skrald. Foreningen spurgte derfor Area 9, om det kunne give mening at give børnene penge for at løse matematikopgaver.
"Vi har ikke dansk forskning, der viser, at det her virker. Vi har set små forsøg i USA, hvor det har givet en effekt med belønning til børn med indlæringsvanskeligheder. Man kan diskutere, om det også virker på almindelige børn. Men en ting er sikkert, hvis vi binder det sammen med villigheden til at gøre det, snarere end hvor gode de bliver, så har det en effekt. Vi ved, at vi kan få næsten alle børn igennem, hvis de forbliver motiverede, så det er da værd at prøve at få motivationen op på alle de måder, man kan tænke sig", siger Ulrik Juul Christensen.
Han henviser også til et studie fra Harvard The Hamilton Project, der har undersøgt "The Power and Pitfalls of Education Incentives".
Lektor: Det er vingummipædagogik
Annonce:
Projektet er blevet kritiseret for at være vingummipædagogik. Lektor i pædagogik på Via UC Niels Jakob Pasgaard siger til dr.dk, at når man fjerner belønningen, er det ikke sikkert, at den adfærd, man gerne vil fremme, er blivende. "Hvad værre er, man risikerer at lære børnene, at de kun skal gøre noget, hvis de får belønning for det. Det betyder, at de ikke får muligheden for at brænde for noget, fordi det er interessant i sig selv".
Ulrik Juul Christensen har svært ved at forstå, hvorfor det er nødvendigt at dømme projektet ude, før det er prøvet af.
"Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi tror, at man skal lave hele uddannelsessystemet om til at indeholde belønning for alt muligt. Jeg er fuldstændig enig i, at det ikke holder på den lange bane. Selvfølgelig skal motivationen komme indefra. Men jeg er simpelthen så træt af folk, der forud for forskning siger, at vi slet ikke skal prøve. Hvad nu, hvis det lige præcis er en anelse ekstern motivation, der kan skubbe de her børn hen over knolden?"
Annonce:
De to moduler tager udgangspunkt i noget af det, eleverne arbejder med i 6. klasse - negative tal og variabler. Opbygningen er adaptiv og skifter mellem opgaver og forklaringer. Det gode ved systemet i forhold til almindelige stilehæfter er ifølge Ulrik Juul Christensen, at eleverne får feedback med det samme, så de kan korrigere deres fejl i stedet for at lave 20 opgaver forkert.
Det nuværende projekt er et pilotprojekt. Planen er, at det skal gennemføres med nogle hundrede børn til august. Der er i øjeblikket ikke planer om at arbejde med andre fag end matematik. Area 9 har heller ikke i øjeblikket planer om at komme ind på det danske skolemarked.
"Der er så stor skepsis over for enhver som prøver at trænge igennem lydmuren, om at alt digitalt er noget møg, så hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg ikke lyst til at gå ind i det, før Danmark er klar til en mere nuanceret diskussion end digitalt versus ikke digitalt. Mit ønske er at frigøre lærernes tid til begavet interaktion med eleverne. Det tror jeg faktisk de fleste lærere ville være glade for. Men det kræver, at man er klar til at gå til det digitale med et mere åbent sind".