Hvad er pædagogernes rolle i folkeskolen?

Det spørgsmål, syntes undervisningsminister Merete Riisager og pædagogernes formand Elisa Rimpler ikke, at der har været et klart nok svar på.

De to søsatte derfor for et år siden et projekt, der skulle tegne et tydeligere billede af, hvordan pædagogerne kan bidrage i skolen.

Ifølge planen skulle arbejdet have været færdiggjort i løbet af foråret. Men materialet ligger først klar nu.

Minister: "Pædagogerne skal løse de opgaver, der ligger på kanten af skolen"

I årets løb har Professionshøjskolen Absalon talt med pædagoger og ledere rundt omkring i landet samt foretaget et litteraturstudie, der peger på "en række kendetegn ved pædagogfagligheden".

I materialet konkluderes det, at "der er et stort og uforløst potentiale i pædagogfagligheden", og så peges der på, at pædagogernes faglighed retter sig mod fire kerneområder: fællesskaber, relationer, trivsel og dannelse.

Minister: KL og Skolelederforening skal finde bedre løsninger

Undervisningsminister Merete Riisager glæder sig over det nye materiale:

"Det arbejde, man lavede, da reformen blev vedtaget, var ikke klart nok defineret og ikke godt nok forberedt. Vi arbejder på at rette op på det. Pædagogerne har nogle vigtige roller at udfylde, men de skal defineres klarere", siger Merete Riisager.

På 10 år er knap 7000 lærerjob vekslet til pædagogjob

Ministeren håber på, at især KL og Skolelederforeningen kan bruge materialet til sammen at finde nogle bedre løsninger i forhold til at få pædagogernes faglighed i spil.

"Der er masser af kommuner og skoler, der allerede arbejder med at kvalificere pædagoger og læreres roller i forhold til hinanden, men jeg forudser, at organisationerne også kan spille en rolle i forhold til at udvikle nogle måder at gøre det her på", siger hun.

Skoleledere: Vi bliver bedre og bedre

I skoleledernes forening siger formand Claus Hjortdal, at "det er fint, at der kommer fokus" på pædagogernes kompetencer og rolle i skolen. Han mener dog, at skolerne løbende er blevet bedre til at bruge pædagogerne, der hvor de bidrager bedst.

"Vi er på en øvebane i forhold til det her, men vi kommer stille og roligt efter det", siger han og minder ministeren om, hvad det var for en opgave, skolerne blev sat på med reformen.

Pædagoger føler sig ikke kompetente til opgaverne i skolen

"Man skal huske på, hvad vores opdrag det var. Man lukkede jo nogle timer i fritidsordningen, og åbnende nogle timer i skolen. Og kommunerne sagde, at vi skulle benytte de medarbejdere, der var. Så vi skulle ansætte nogle medarbejdere, der ikke var vant til at arbejde i skoledelen, og vi var ikke vant til at have dem integreret på den måde".

Har det styrket skolen, at der er kommet pædagoger ind i skolen?

"Det har det på nogen måder. Det er kommet sammen med, at vi skulle lave en masse ændringer, og at vi skulle arbejde med flere børn i klasserne, og at vi har haft dårlige resurser til det. De steder, hvor det går godt, går det fint, og så er der steder, hvor det ikke går ligeså godt", siger Claus Hjortdal.

Lærerne: Vi er også stærke til trivsel, dannelse og relationer

I DLF giver formand undervisningsvisningsudvalget Jeanette Sjøberg ikke meget for, at ministeren og BULP har haft brug for at sætte ord på pædagogernes kompetencer.

Ifølge hende er lærerne nemlig langt fra kun stærke i forhold til det faglige. De besidder i ligeså høj grad kompetencer til at arbejde med de fire områder, der ifølge materialet udgør pædagogernes største styrker.

"En grundbestanddel i lærerjobbet er at være god til trivsel og relationer. Og så synes jeg, at hele diskussionen om dannelse er lidt mærkelig. Man kan jo ikke udlicitere dannelse. Dannelsesopgaven i skolen er jo i fagene, og vi er jo sammen med eleverne i fagene", siger hun.

Trane Nørby om det stigende antal pædagoger i skolen: Det er jo meningen med skolereformen 

Har det styrket skolen, at der er kommet flere pædagoger ind i skolen?

"Nej. Vi hører fra vores lokale lærerkredse og fra vores tillidsrepræsentanter, at diskussionen om pædagogernes rolle fylder ude på skolen. Hvem underviser, og hvilken form for undervisning kan pædagogerne varetage?", lyder det fra Jeannette Sjøberg.

Hun er ikke enig i, at pædagogerne vil være bedre til at varetage folkeskolens inklusionsopgave.

"Vi hører fra lærerne, at det er mest givtigt, hvis de kan være to lærere om at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, da lærerne kan bidrage med en faglig og didaktisk forståelse", siger hun.

Folkeskolen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra pædagogernes formand Elisa Rimpler.

Det kan pædagogerne ifølge materialet

Folkeskolen.dk har samlet materialets lange liste over, hvordan pædagogernes faglighed er en styrke i skolen:

- Pædagoger arbejder alsidigt og varieret med børns og unges sociale relationer ved blandt andet at give mulighed for at afprøve og udforske (nye) steder, fællesskaber, muligheder og hinanden.

- Pædagoger er medskabere af inkluderende læringsfællesskaber.

- Pædagoger ved noget om børns og unges lege og samvær og arbejder med at understøtte og berige dette.

- Pædagoger arbejder med forskellige børne- og læringsfællesskaber på tværs af alder.

 - Pædagoger er opmærksomme på, at fritidsinstitution og skole rummer forskellige fællesskabsmuligheder, der har betydning for trivsel og læring.

- Pædagoger samarbejder med forældrene om børns og unges trivsel, udvikling og læring.

- Pædagoger skaber rammerne for, hvor børn og unge kan mødes på tværs af alder, køn og etnicitet, og bidrager derved til at nedbryde kategorier.

- Pædagoger arbejder med legen som redskab til, at børn og unge lærer sociale koder og normer for samvær, og skaber læringsmiljøer præget af variation og bevægelse.

- Gennem arbejdet med relationer bidrager pædagoger til børns og unges identitetsudvikling og alsidige personlige dannelse.

- Pædagoger arbejder målrettet med børns og unges trivsel og understøtter derved deres læreprocesser.

- Pædagoger opbygger tillid og tryghed for at sikre alle børns og unges deltagelse og trivsel i fællesskaber.

- Pædagoger bidrager med deres indsigt om børns og unges trivsel på tværs af forskellige arenaer og i det tværprofessionelle samarbejde.

- Pædagoger arbejder med børns og unges personlige og demokratiske dannelse på tværs af arenaer og over tid, bl.a. gennem arbejdet med demokratiske spillerregler og med- og selvbestemmelse.

- Pædagoger interesserer sig for det, som børn og unge er optagede af - dette for at skabe tillid og tryghed i samværet og relationen. Det bidrager til et mere nuanceret syn på børnene og de unge og kan fx i skolen styrke deres læring.

- Pædagoger har en udvidet indsigt i børns og unges levede liv, og når dette bringes i spil bidrager de til børnenes og de unges trivsel og læring i samarbejdet med lærerne og andre professioner.

- At pædagoger kan arbejde for, at alle børn og unge oplever sig som en del af et meningsgivende fællesskab.

- At pædagoger kan udvikle og arbejde med børns og unges relationskompetencer og dannelse.

- At pædagoger har blik for, hvornår børn og unge har brug for voksenfri tid, men på samme tid også være tilgængelige.

- At pædagoger kan se, hvornår børn og unge ikke trives, og har et repertoire af handlemuligheder for at øge trivslen.

- At pædagoger kan igangsætte aktiviteter ud fra pædagogiske og didaktiske formål, der understøtter børns og unges udvikling og læring.

- At pædagoger kan begrunde og bringe deres viden om børn og unge i spil i tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejder.