Børn går i skole for at tilegne sig viden, og den viden får de fra undervisning af lærere.

Siden reformen gjorde skoledagene længere - og tiden i landets SFO'er kortere - er pædagoger blevet en betydelig del af skolens personale.

Ifølge Undervisningsministeriets Datavarehus udgjorde pædagogerne sidste skoleår 16 procent af skolens personale. I 2008 varetog pædagogerne 2 procent af fuldtidsstillingerne i folkeskolen.

Men hvad er så pædagogernes opgave, når de ifølge Folkeskoleloven ikke må stå for den faglige undervisning?

Nyt materiale: Pædagogernes potentiale i skolen er uforløst

Svaret på er ikke tydeligt nok, mener undervisningsminister Merete Riisager og pædagogernes egen formand Elisa Rimpler. Sidste år i november satte de derfor sammen et projekt i gang, der skulle nå frem til et bedre svar på, hvad pædagogerne kan bidrage med i skolen.

Resultatet af projektet er et hæfte, der over 18 sider sætter ord på, hvad der ligger i pædagogernes faglighed.

Folkeskolen.dk har talt med Merete Riisager om det nye materiale:

Hvem er det, der har brug for at få bedre styr på pædagogernes faglighed?

"Det har skolen og pædagogerne selv. Dengang man besluttede, at pædagogerne skulle have en ny rolle i skolen i 2013 blev der ikke tænkt helt nok tanker over, hvordan den rolle præcist skulle udfyldes, og derfor er der stadig et stykke vej, før pædagogernes kompetencer bliver brugt bedst muligt i skolen".

"Det er også vigtigt i forhold til at sikre pædagogerne et godt og meningsfyldt arbejdsliv. For det kan godt blive hårdt at gå på arbejde, hvis din rolle er uklart defineret".

"Derfor har vi sat det her projekt i gang, og vi er kommet nogle gode skridt nærmere nu, som vi så kan arbejde videre med. Men det er et arbejde, der skal fortsætte i de kommende år".

Pædagoger føler sig ikke kompetente til opgaverne i skolen

Hvem er det, at du tænker, der skal sætte sig ned og læse det her materiale?

"Det er klart, at særligt arbejdsgiverne har et ansvar i forhold til at klarlægge, hvilke forventninger de har til forskellige faggrupper, og hvordan man bedst bruger deres kompetencer i skolen. Så det er især til kommunerne og skolelederne".

Så det er skolelederne, der skal blive bedre til at forstå pædagogernes faglighed?

"Ja. Men jeg tror også, at det er et arbejde, der også skal finde sted i organisationerne, så KL og Skolelederforeningen skal være med til at kvalificere det her arbejde og give kommuner og skoler nogle gode svar på, hvordan man kan gøre det her".

"Der er masser af kommuner og skoler, der allerede arbejder med at kvalificere pædagoger og læreres roller i forhold til hinanden, men jeg forudser, at organisationerne også kan spille en rolle i forhold til at udvikle nogle måder at gøre det her på".

Mener du, at skolen er styrket, efter der er kommet flere pædagoger i skolen med reformen?

"Det arbejde, man lavede, da reformen blev vedtaget, var ikke klart nok defineret og ikke godt nok forberedt. Vi arbejder på at rette op på det. Pædagogerne har nogle vigtige roller at udfylde, men de skal defineres klarere".

"Man skal sørge for at bruge pædagogernes kvalifikationer der, hvor de er stærkest og ikke skubbe dem ud på tynd is, dér hvor det aldrig har været meningen, at de skal være. En pædagog skal ikke varetage fagundervisning. Men pædagogerne kan spille en større rolle i forhold til de klassisk pædagogiske opgaver i skolen og især i indskolingen."

Vold i skolen: Er læreres og pædagogers tolerancetærskel for høj? 

Hvordan bidrager pædagogerne anderledes end lærerne?

"I de kommende år tror jeg, at det bliver væsentligt at prøve at definere, hvordan pædagogerne kan være med til at løse nogle af de opgaver, der ligger på kanten af skolen. Vi kan se, at tallene for vold mod lærere og pædagoger er stigende, og vi kan også se nogle udfordringer med fravær og skolevægring".

"Det vil sige nogle børn, der ikke kan være i skolen på almindelige vilkår. Hvis vi arbejder med at udvikle pædagogernes faglige rolle, så tror jeg, at de kan gøre en afgørende forskel for, at skolen fungerer".

"Vi kan se, at vi ikke når de børn, som ikke kommer i skole, og hvert år er der ca. 3000 børn, der ikke får folkeskolens afgangsprøve. Årsagerne kan være meget forskellige, men hele den socialpædagogiske opgave på kanten af skolen bliver ikke mindre".

"Derfor mener jeg også, at der bliver behov for at retænke specialklasserne og genopfinde nogle pædagogiske opgaver i en nyere og mere moderne kontekst, fordi vi har nogle børn i skolen, som ikke kan være i klassen i længere eller kortere tid. Her er det vigtigt, at der er nogle pædagoger at trække på, som kan skabe den fleksibilitet og dermed være med til at sørge for, at skolen bliver et trygt sted at være".

Trane Nørby om det stigende antal pædagoger i skolen: Det er jo meningen med skolereformen

Er det jeres opgave som politikere at tydeliggøre, hvor det er, at man skal bruge pædagogerne?

"Ja. Det er vores ansvar som politikere at sørge for at kvalificere, hvilke forventninger vi har til de forskellige faggrupper, så de kan få et godt arbejdsliv - ellers sætter vi både pædagoger og lærere i en vanskelig situation".

"Vi har meget dygtige pædagoger i Danmark, som har en god uddannelse, og det er væsentligt, at de bliver krediteret, og at de får nogle opgaver, hvor de kan bruge deres faglighed. Det skylder vi pædagogerne."