I 2013 røg specialpædagogik ud af læreruddannelsen som linjefag. I stedet blev det en del af faget lærernes grundfaglighed - pædagogik og lærerfaglighed. Her må specialpædagogik dele pladsen med elevens læring og udvikling og almen lærerkompetence, og ifølge årets samlede rapport fra censorformandskabet får specialpædagogik ikke altid samme fylde i de studerendes bevidsthed som de to andre fagområder.

"Det kan være problematisk, at de tre store pædagogiske vidensområder ikke længere bedømmes selvstændigt, men bliver bedømt samlet. Tidligere havde vi fire prøver på de tre fagområder, idet linjefaget specialpædagogik også havde en skriftlig prøve, men det hele er nu samlet i én prøve", siger Benedikte Vilslev Petersen fra VIA University College. Ud over at være lektor på læreruddannelsen i Aarhus er hun censorformand for pædagogik og lærerfaglighed og næstformand for læreruddannelsens samlede censorformandskab.

Censorer: Specialpædagogik er minimeret som fagområde

Censorerne i pædagogik og lærerfaglighed har tidligere peget på, at de ser en tendens til, at de studerende ikke helt får behandlet alle tre kompetenceområder i den opgave, de går til eksamen i. Derfor blev censorerne i år spurgt om, i hvor høj grad de tre discipliner hver især viser sig ved prøverne.

Tre år i træk: Det halter med fagfaligheden på læreruddannelsen

Deres svar giver et billede af, at den specialpædagogiske faglighed må vige for de mere almene psykologiske og didaktiske fagområder. Nogle prøver viser dog, at det modsatte også kan være tilfældet.

"Nogle censorer underviste i det tidligere linjefag, og de er bekymrede for, at specialpædagogik er minimeret som fagområde", siger Benedikte Vilslev Petersen og tilføjer, at det helt store problem er, at de studerende til prøven skal have alle tre omfattende kompetenceområder i spil på én gang.

"Både almen undervisningskompetence og elevens læring og udvikling handler om den store gruppe af børn, mens man i specialpædagogik ser på børn eller børnegrupper i komplicerede læringssituationer. Mange studerende fokuserer enten på alle elever i deres eksamensprojekt eller på enkeltelever eller grupper af elever med særlige behov. De har altså enten et alment pædagogisk fokus eller et specialpædagogisk fokus", siger hun.

Rækkefølgen af fagområderne præger eksamensopgaven

Det er heller ikke let for de studerende at få alle tre kompetenceområder med i eksamensopgaven, mener Benedikte Vilslev Petersen.

"Der er lagt op til, at de skal fordybe sig i alle tre kompetenceområder, som alle er centrale for læreres virksomhed. Men de studerende skal kun skrive en opgave på 15 sider, så det er svært for dem at demonstrere, at de har dybtgående kompetence og viden på alle tre videnskabsområder", siger hun.

Prøven er på 45 minutter inklusiv tid til vurdering, så det levner heller ikke megen tid til at komme rundt om alle tre fagområder.

"Mange steder har de studerende et semester med hvert kompetenceområde, og det er typisk det emne, de har til sidst, som fylder i deres opgaver, mens de øvrige nedtones", fortæller Benedikte Vilslev Petersen.

Læreruddannelsesevaluering III: Nye lærere føler sig ikke klædt på til elevkonflikter

Om de studerende kommer ud på skolerne som dårligere lærere, kan hun ikke konkludere ud fra censorrapporten, men emner som inklusion, konflikthåndtering og samarbejdet med forældrene ser ud til at være svære opgaver for nyuddannede lærere.

"Det er en god ide, at specialpædagogik er obligatorisk for de studerende, for alle lærere møder elever, som er udfordrede. Vi skal bedst muligt sikre, at alle elever får et optimalt udbytte af undervisningen, og derfor skal alle lærere have indblik i børn, som er særligt udfordret. Men det kan være sparsomt, hvor meget de studerende når i dybden med enkeltområder i pædagogik og lærerfaglighed".

Lærernes grundfaglighed bør komme til politisk debat

Censorformanden taler ikke for, at specialpædagogik igen udelukkende skal være et linjefag, men prøven i pædagogik og lærerfaglighed er meget kompleks, og måske indeholder den for meget.

"Der er grund til at se på bekendtgørelsen - om det er en god ide, at de tre fagområder er blevet slået sammen i ét fag, eller om vi skal overveje en model, hvor man er mere opmærksom på, at der er tale om selvstændige vidensområder, og at vi mangler kompetencemål for pædagogik. I praksis hænger fagområderne sammen, men i forhold til at studere, øve sig og til at gå i dybden med enkeltdelene, er man nødt til også at se på hvert område for sig", siger Benedikte Vilslev Petersen.

Undervisningsministeren vil have læreruddannelsen ændret igen

Prøvebeskrivelsen er til debat i den nationale faggruppe, der står for prøven, og ifølge censorformanden er professionshøjskolernes ledernetværk enig i, at der er tale om en kompliceret prøve.

"Vi må sige til det politiske niveau, at det er problematisk, at fire selvstændige prøver er reduceret til en samlet prøve", siger Benedikte Vilslev Petersen.

Du kan læse censorformandskabets beretning for 2018 via dette link: