"Er pædagogerne og lærerne dygtige nok, når de kommer ud i skolen?".

Det spørgsmål stillede en yngre mand under et debatarrangement, som mediet Ræson holdt i Dagmar i København i går under overskriften: "Var folkeskolereformen en fejl?".

Selv har han gået et enkelt år på læreruddannelsen, men niveauet var for lavt, og i dag er han gymnasielærer.

V og S bakker om om undersøgelse af læreruddannelsens rekrutteringsproblemer

Hans fortælling fik undervisningsminister Merete Riisager til at melde klart ud: Læreruddannelsen, som den er i dag, er ikke god nok.

"Jeg deler bekymringen for læreruddannelsen. Når du ikke har lyst til at gå på den, og der er også andre unge mennesker, der vælger den fra og ikke har lyst til at gå på den. Den seneste rapport, der kom ud, viser, at lærerstuderende bruger cirka 25 timer om ugen på deres studie. Det er ikke godt nok", sagde hun henvendt til manden.

Og velvidende at det umiddelbart er uden for undervisningsministerens område, er hendes holdning klar: Politikerne må se på læreruddannelsen endnu engang.  

"Vi skal kigge på læreruddannelsen igen. Hvornår ved jeg ikke. Men jeg har helt klart højere faglige ambitioner. Jeg tror, at læreruddannelsen er den, som kan få størst betydning for fremtidens folkeskole".

Professor efterlyser ny samlet strategi for læreruddannelsen

Rektor-formand åben for endnu en reform

Politikerne har reformeret læreruddannelsen ti gange, siden det første lærerseminarium åbnede dørene i 1791. Seks gange de første 200 år og fire gange de seneste 20 år. Sidste gang var i 2013. Og det er jo ikke så lang tid siden, påpegede rektor for Københavns Professionshøjskole og formand for professionshøjskolerektorerne Stefan Hermann.

Opråb: Professionshøjskolerne vil have hjælp til at øge interessen for lærerfaget 

Alligevel synes også han, at der er grund til, at politikerne endnu engang stiller skarpt på lærernes uddannelse.

"Læreruddannelsen i dag skal lave lærere, der skal have tre linjefag. Det er en politisk bestilling, og det sætter visse grænser. Og derfor skal vi måske ned på linjefag. Men vi skal også diskutere, hvordan læreruddannelsen skal se ud i fremtiden. Det er ingen hjælp, at man rundbarberer læreruddannelsen økonomisk, og det er heller ingen hjælp, at den ikke indgår, når man laver skolen om og laver naturfagsstrategi", sagde han og henviste til flere af regeringens udspil på skoleområdet, der ikke medtænker læreruddannelsen.  

Konference: "Læreruddannelsen skal have sine to grundsten tilbage" 

Hvis han skal pege på én ting, der skal ændres ved læreruddannelsen, er han ikke i tvivl.

"Så ville jeg lave længere forløb på læreruddannelsen med flere krævende eksamener. Læreruddannelsen er blevet moduliseret alt for meget. Det er et kæmpe modefænomen, som hele forligskredsen stod bag. Det er forkert. Vi er i gang med at prøve at lave det om, så meget vi kan indefra", lød det fra Stefan Hermann.

Anders Bondo: Tiden er inde til en fem-årig læreruddannelse

Lærernes formand Anders Bondo benyttede chancen til at børste DLF's ønske om en femårig læreruddannelse af endnu engang. Han pegede på erfaringer fra Finland.

"Der nogen, der siger, at vi ikke skal akademisere læreruddannelsen. Den er ikke akademiseret i Finland. Den er professionsrettet. Vi har også en akademisk uddannelse til læge, som er særdeles professionsrettet", sagde Anders Bondo.

Stefan Hermann er også klar til at diskutere, om læreruddannelsen skal være på kandidatniveau. Og han gav Merete Riisager et argument for, hvorfor politikerne skal i gang allerede i år.

"Evalueringen af læreruddannelsen afsluttes i slutningen af dette år. Så vi får en rigtig god anledning til ikke bare at se på læreruddannelsens indhold, men også dens niveau - og det er kandidatspørgsmålet. Og jeg synes, vi skal diskutere begge ting".