Science-holdet sidder i teorilokalet til fysik/kemi. Men i dag er det torsdag og klokken er 12.30. Det betyder, at de skal have science, som er et valgfag.

"I dag skal vi konkretisere, hvordan vi kan designe husene. Vi skal undersøge, hvilke materialer, vi kan anvende for at holde vandet ude", lyder det fra Michael Suhr, der er en af de to valgfagslærere.

"I skal være tilbage klokken 13.15"

Eleverne går målrettet ud af rummet og drejer en enkelt gang til venstre for at komme ind i forsøgslokalet, hvor de skal undersøge materialerne nærmere.

På katederet ligger papir, flamingo, ispinde, husholdningsfilm, piberensere, pipetter og frugtfarve. 

En gruppe drenge dypper frugtfarve blandet med vand først på et stykke pap og bagefter på et stykke papir. De finder hurtigt ud af, at vandet hurtigere trænger igennem pappet end papiret.

"Vi kan se, at pap suger vandet hurtigere op end papiret. Det betyder, at materialet til huset skal være papir", siger en af drengene.

En anden gruppe drenge er i gang med at afprøve flamingo og husholdningsfilms sugeeffekt.  De presser pipetten med det blå væske hårdt ind i flamingoen, der først trænger ind i det lyserøde, finurlige materiale.  

"Det synes vi er ret interessant. Vi snakkede med en af de andre grupper, der fortalte os, at det nærmest er umuligt for vandet at trænge ind i flamingoen, hvis man pakker det ind i sølvpapir og, de har ret", siger en ivrig dreng og fortsætter.

"Vi tænker derfor at gøre det og putte det ind i væggene på huset. Så skal det nok overleve en oversvømmelse".      

Den eneste gruppe piger på holdet er i gang med at afprøve piberenseres sugeeffekt ved at dyppe piberenserene i den blå væske af vand og frugtfarve. De er de eneste piger, der har valgt science som valgfag, har de ikke noget imod, at det er drenge, der arbejder på begge sider.

"Det gør ikke noget, at vi ikke er så mange piger. Vi er her for at blive bedre til science og det føler jeg, at vi bestemt gør med den her opgave", siger en af pigerne og uddyber.   

"Piger tror, at science er kedeligt og kun for nørder. Men se, hvad vi får lov til. Vi skal designe et hus mod oversvømmelse, hvilket vi måske snart får brug for. Der har jo været oversvømmelse i Køge før. Det får man altså ikke lov til i dansk".

Deres lærer Michael Suhr, der underviser i matematik og fysik/kemi er meget begejstret for opgaven, men gør samtidig opmærksom på, at der også er udfordringer ved denne måde at arbejde på i klasselokalet.

"Det kan være svært at vide om, de når undervisningsmålene med denne undersøgende tilgang. Jeg kan heller ikke vide om alle når at blive færdige".

Men han synes, at det er et fremragende undervisningsmateriale, fordi det giver eleverne mulighed for at få eleverne til at lære ud fra en lokalproblemstilling, hvilket betyder at de har opgave, de kan relatere til. 

"Det går ud af klasseværelset ud til virkeligheden. Vi har ligesom mange andre danskere, oplevet oversvømmelse i Køge. Det er derfor et godt udgangspunkt. Vi har en lokal problemstilling. Men den kan bygges op til at løse andre problemer", siger Michael Suhr.

Han uddyber, at det typisk er svært for ham som lærer at finde undervisningsmaterialer, der er åbne og undersøgende, men som samtidig holder fast i en struktureret tilgang.

Engineering-metoden nu oversat til dansk

Ifølge projektleder for Engineering Day Camilla Zacho er det netop vigtigt at eleverne har noget konkret, de kan relatere til.

"Køge Bugt er ligesom mange andre steder i Danmark kystnær, så oversvømmelse er noget de enten selv eller nogle i deres omgangskreds, vil få ind på livet. Jeg vil med projektet give eleverne en metode til at løse konkrete problemstillinger ved at bruge den naturfaglige viden, de har i forvejen", siger hun og uddyber.

"Der er også rigtig meget gruppearbejde i det her, hvor de skal hjælpe hinanden, lære at uddelegere, blive enige og i det hele taget samarbejde, hvilket er evner de helt sikkert vil få gavn af fremadrettet".  

Hun håber at Engineering Day med tiden bliver naturvidenskabens svar på idrætsdagen.   

Elevernes lukker deres computer og bevæger sig tilbage til teorilokalet. I fællesskab samler de op på, hvad de er blevet klogere på i forhold til materialernes sugeevne.

Elever skal ikke bare finde én løsning - de skal eksperimentere 

Derefter sætter grupperne sig overfor hinanden og deler ud af deres erfaringer fra øvelseslokalet.

"Med denne her opgave, har alle elever noget at fortælle ud fra uanset, hvor svært man ellers måtte have det socialt", siger læreren Michael Suhr.   

»Med escaperoom får vi nye venner - det gør vi ikke så tit« 

"Vi havde på forhånd en hypotese om, at vandet hurtigt ville trænge ind og ødelægge ispinden. Men den hypotese måtte vi hurtigt forkaste. Det kom meget på os. Men det var, fordi ispinden var plasticbelagt, hvilket vi ikke havde taget højde for på forhånd", fremlægger en dreng overfor to andre.  

Nu skal eleverne tage stilling til, hvilken form deres huse skal have.

To drenge er gået imod strømmen og har valgt en cirkulær form, som de arbejder med på computeren.

"Vi har valgt den runde form for at minimere vandtryk mod huset. Dørene og vinduerne bliver lukket helt til. Og så har vi snakket om at have stempler under huset, der kan hejse huset op, når vandet kommer, siger 7.klasse-eleven.

Han synes, at opgaven om at designe et vandafvisende hus er meget spændende, men også udfordrende.

"Det er i sig selv spændende at se om, vi overhovedet kan lykkedes med denne her opgave. Men, hvis vi designer et hus, der virkelig kan holde vandet ude, hvis der kommer oversvømmelse. Så har vi jo hjulpet rigtig mange mennesker.

"Hvis vi kan ændre verden, så lad os gøre det."