Engineering motiverer og engagerer eleverne - og det forbereder dem på deres fremtidige liv og til at blive borgere i et demokratisk samfund, sagde Christine M. Cunningham.
Foto: Helle Lauritsen
Elever skal ikke bare finde én løsning – de skal eksperimentere
Alle børn kan skabe, undersøge og eksperimentere, sagde ph.d. Christine M. Cunningham, da hun fortalte Big Bang-deltagerne om engineering for børn mellem 5 og 12 år. Elever tjekker ofte ud af undervisningen, hvis der kun er ét korrekt svar, sagde hun.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Hvorfor alle børn bør arbejde med engineering - allerede inden de kan stave til det", var titlen på hendes oplæg på Big Bang naturfagskonferencen i fredags i Odense. Oplægget var spækket med videoklip af mindre børn, der var i gang med at skabe, eksperimentere og arbejde på ingeniør-måden. For eksempel kreerede en gruppe mindre børn en manuel bestøver til planter.
"Engineering forbereder børnene til deres fremtidige liv og til at blive borgere i et demokratisk samfund. Derfor skal vi arbejde med engineering i skolen", sagde Christine M. Cunningham, der er uddannet i biologi fra Yale og ph.d i naturvidenskabelig didaktik fra Cornell University i Ithaca, New York.
Hun arbejder med at indføre engineering i undervisningen fra børnehave til high school i et program, der omfatter 13 millioner børn og studerende i USA.
At prøve, fejle, forbedre og prøve igen
Engineering sker ud fra en model, hvor børnene spørger, forestiller sig hvad de kan lave, lægger en plan, skaber og afprøver - og så forbedrer deres produkt.
For eksempel med den manuelle bestøver. Her begyndte børnene med at tale om, hvad sådan en skulle kunne. De brainstormede ideer, forsøgte sig med at designe og bygge en bestøver, testede den og hvis den ikke virkede, så forbedrede de den og prøvede igen.
Børnene fik adgang til de samme materialer og arbejdede i mindre grupper. Ikke to bestøvere så ens ud, børnenes kreativitet var høj.
"I skolen bliver eleverne ofte sat til at gentage og til at løse problemer med ét korrekt svar. Det bliver de nærmest 'slået ned' af. De skal hellere skabe, arbejde som ingeniører og komme med mange forskellige løsninger på et problem", sagde Christine M. Cunningham.
Hun fortalte, at de i projektet havde spurgt børnene, hvad en ingeniør er og bedt dem om at tegne en i arbejde.
"De tænkte, at ingeniører bygger broer og huse. At de er bilmekanikere, kører tog eller reparerer computere. Så vi startede med at udvide børnenes ideer om, hvad en ingeniør kan beskæftige sig med. Vi talte med dem om engineering indenfor områder, som de kendte til så som vind og vejr, sten, sundhed, planter, insekter, kroppen og meget mere".
Hun fortalte, at mange elever tjekker ud fra undervisningen, hvis der kun er én løsning på en opgave, og derfor virker engineering meget mere motiverende og engagerende for eleverne. At skabe noget unikt er motiverende.
"Det handler om at forsøge, at fejle og prøve igen. Det er ok at fejle, fordi det er sådan, du lærer at gøre det bedre og løfte en opgave til nye niveauer. Børnene ved, at de skal forsøge og forsøge og forsøge igen og igen. De lærer vedholdenhed, lærer at vedholdenhed belønnes efterhånden. Flere fortalte, at de synes, det er skægt at forsøge sig frem. De lærer at fokusere og at det ikke er dem, der fejler, men designet der fejler og skal forbedres".
Christine M. Cunningham fortalte, at alle kan konstruere. Hun viste et videoklip med en gruppe elever i 2. klasse, hvor de var meget optagede af deres eksperimenter og de produkter, som de havde fremstillet. Og så teaterhviskede læreren: "og voksne får løn for at gøre det hver dag". "Wow", lød det fra børnene.
Læs mere
Læs mere om engineering på
www.eie.org og Astra.dk