Ja!

Lærerne og pædagogerne accepterer alt for meget, det kan man læse i den rapport, som undervisningsministeren fik på sit bord i foråret.

Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) havde i forvejen dokumenteret en markant stigning i andelen af lærere, der har været udsat for vold.

Og det fik Merete Riisager til at bestille en ny undersøgelse, der i hidtil uset grad skulle gå tæt på volden, truslerne og chikanen.

Inklusionen har gjort det fagligt at arbejde i folkeskolen

Hidtil har lærere, pædagoger og alle mulige andre faggrupper på det danske arbejdsmarked hvert andet år siden 2012 svaret på en række spørgsmål om deres arbejdsmiljø.

Og ét af spørgsmålene lyder hver gang:

"Har du indenfor de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads?"

Det havde 13,03 procent af lærerne i grundskolen oplevet i 2012 - i 2016 var det steget til 19,28 procent.

Og når det handler om trusler om vold svarede endnu flere lærere ja - nemlig 22,81 procent.

Tallene for 2018 kender vi først en gang til næste år.

Men det har vist sig at stå endnu værre til, end tallene viser. For i den ekstra undersøgelse, som Merete Riisager bestilte, spurgte NFA nemlig på en ny måde.

Denne gang skulle lærerne og pædagogerne svare ja eller nej til, om de har oplevet en lang række konkrete former for fysisk vold, trusler om vold og chikane.

Den nye spørgemetode viste et helt nyt og voldsommere billede af arbejdet i folkeskolen.

• 51 procent af lærerne og pædagogerne har været udsat for fysisk vold i løbet af ét år
• 55 procent af lærerne og pædagogerne har været udsat for trusler om vold i løbet af ét år
• 70 procent af lærerne og pædagoger har været udsat for chikane i løbet af ét år

Tallene viser med andre ord, at lærerne og pædagogerne ikke nødvendigvis altid selv oplever - eller kan huske - at de har været udsat for vold eller trusler. Men når de bliver spurgt, om de er blevet spyttet på, kan de godt huske det.

Ifølge rapporten skyldes den markante forskel i tallene, at lærerne og pædagogerne formentlig har en "høj tolerancetærskel".

I stedet for at betragte slag eller trusler fra børnene som vold og trusler ser mange lærere og pædagoger det som udtryk for, "at nogle børn har det svært", lyder det i rapporten.

Spørgsmålet er så, om lærerne og pædagoger har en for høj tolerancetærskel, og hvornår er noget decideret vold?

NFA opstiller i rapporten 13 konkrete bud på, hvad fysisk vold er.

Skub, slag, spark, at få kastet en genstand efter sig, at blive revet/ kradset/nappet, at blive slået med en genstand sig, at blive ramt af et knytnæveslag, at blive spyttet på, at blive fastholdt, at blive revet i håret.

Grafikken her viser, hvor ofte lærere og pædagoger oplever ovenstående og mange andre ting i løbet af et år.

Artiklen fortsætter under grafikkerne

Undersøgelsen fra NFA viser også, at andelen af kvindelige og mandlige lærere og pædagoger, der bliver ramt af vold, er omtrent ens.

Og så viser undersøgelsen også, at lærerne og pædagogerne peger på, at der er mest vold, trusler eller chikane i indskolingen.

Lærerne og pædagogerne oplever også oftest, at det er i timerne om eftermiddagen, at eleverne tyer til vold og trusler.

Folkeskolen tog i går hul på en række historier, der viser, at lærerne selv oplever, at det især er inklusionen, der er årsag til den stigende vold i skolen.

9 ud af 10 lærere i Folkeskolens lærerpanel svarer, at hovedårsagen til, at de bliver udsat for vold er, at der går elever i deres klasser, som tidligere ville have gået i et specialtilbud.