Sarah Victoria Bruun er en af de lærere, som har været bange
for at miste sit job, fordi hun har ytret sig kritisk om sit arbejde.
Hun skrev et debatindlæg om nationale test og blev efterfølgende kaldt til samtale på afdelingslederens kontor.
Episoden skete for nogle år siden, og det var på en anden
skole, end den hun arbejder på i dag. Hun valgte efterfølgende at skrive et
debatindlæg til Folkeskolen, fordi hun mener, at det er vigtigt, at lærere
ikke bliver stoppet, når de vil påpege problemer i skolen.
Indlægget har kun
udmøntet sig i opbakning til, at lærere skal ytre sig om deres arbejdsvilkår, fortæller hun.
”Der var meget lidt plads til uenighed på den skole, jeg var. Men
nu er jeg et nyt sted, hvor der er en helt anden kultur og en helt anden
ledelse. Så jeg føler mig meget mere tryg”, siger Sarah Victoria Bruun.
Forvaltningen var 'bekymret'
Men dengang hun blev kaldt til samtale, følte hun sig alt andet end tryg.
Det siger skolelederne
"Lærere og ledere skal have lov til at sige sin mening. Men
det kan godt være, at det er fornuftigt at tale med hinanden om det, før man
går i medierne.
Jeg tror ikke, at skolelederne dysser ting ned, men vi handler på,
at det ikke er alting, der kan siges offentligt, fordi vi er pålagt
tavshedspligt. Det vil være forskelligt fra sag til sag, hvad man kan sige. Vi
forsøger at skabe en kultur, hvor vi kan tale om tingene.
Der er ingen tvivl om,
at når der kommer sager om læreres ytringsfrihed i medierne, så giver det stof
til eftertanke".
Formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas
Til samtalen fortalte afdelingslederen, at hun havde“studset”
over en formulering i indlægget, hvor Sarah Victoria Bruun beskrev, hvordan hun
altid selv lavede en positiv peptalk over for eleverne, inden de skulle igennem
de nationale test.
”Hun fortalte mig, at jeg dermed overdrev og dramatiserede
hele situationen omkring de nationale test, og det var forvaltningen 'bekymret
for', måtte jeg forstå'", skrev Sarah Victoria Bruun i sit indlæg om oplevelsen og tilføjede:
"At forvaltningen tilsyneladende har diskuteret mit
indlæg med min ledelse, gjorde det tydeligt for mig, at min afdelingsleder ikke
ønskede at have en konstruktiv samtale med mig om mit pædagogiske virke. Det
handlede om, at jeg helst skulle holde bøtte med kritik”.
Giv plads til kritik
På den gamle skole blev kritik hurtigt lukket ned, og det
gavner ikke skoleudvikling, mener Sarah Victoria Bruun.
”Når man ikke må komme med kritik, bliver man anspændt, så
kommer man til at hakke på hinanden. Man bliver presset, fordi ingen siger fra.
Det var uhyggeligt at opleve”, siger hun.
Episoden var med til, at hun begyndte at lede efter et andet
lærerjob.
”Mit ønske om at skifte job startede der. Så begyndte jeg at
lægge mærke til flere og flere ting. Jeg følte mig ikke respekteret”.
Derfor skiftede hun efter otte år på skolen job.
”Alt er jo ikke rosenrødt, hvor jeg er nu. Men det er en
helt anden verden. Her tør folk sige noget, hvis de ikke er tilfredse”.
Skab trygge rammer
Hun er ikke i tvivl om, at det giver bedre skole, når
ledelsen formår at skabe trygge rammer for lærernes ytringer.
”Ledelsen har simpelthen et bedre grundlag at træffe
beslutninger på. Vi går jo alle rundt og føler ejerskab over den skole, vi er
en del af. Jeg føler et ansvar for skolen. For vi gør det sammen”.
Selv om hun ikke ville lade sig slå ud, efter hun blev kaldt
til samtale, kan hun mærke, at det har sat sig dybe spor i hende.
”Det er
virkelig grænseoverskridende at blive kaldt til samtale på den måde. Det er det
fordi, man sidder over for en, der har magt over en. Jeg blev ikke forberedt
på, hvad snakken handlede om, og jeg havde ingen med”, fortæller Sarah Victoria
Bruun.
Samtalen skabte en efterreaktion
Lige da hun kom ud havde en fornemmelse af, at oplevelsen ikke
skulle slå hende ud.
”Jeg havde en Pippifølelse, men da den lagde sig, kunne jeg
godt mærke, at der kom nogle andre følelser frem. Jeg fik en efterreaktion”.
I dag skriver hun igen debatindlæg om skoleverdenen. Hun er
stadig lidt nervøs, men hun er ikke blevet kaldt til samtale.
”Jeg har flere gange sagt til min leder, at I skal vide, jeg
kommer med en bagage, så hvis jeg lyder som om, jeg ikke har tillid til jer, så er
det fordi den lige skal genopbygges”, fortæller Sarah Victoria Bruun.
”Nu har jeg været her i to år. Jeg mærker, at lederne er gode nok. De har ikke
skjulte motiver. Men det har taget to år, før min krop forstår det. At blive kaldt
til samtale, for noget man har ytret sig om, har lange konsekvenser”.
Folkeskolen har forelagt artiklen for forvaltningen i den kommune, hvor Sarah Victoria Bruun arbejdede, da hun blev kaldt til samtale. Forvaltningen har ikke ønsket at kommentere på artiklen.
