I V3 på Engelsborgskolen er eleverne i gang med samfundsmatematik - i dag er emnet skat. V3 er velkomstklasse for mellemtrinselever i Lyngby-Taarbæk Kommune. Eleverne har hjemme talt med deres forældre om skat i de lande, de kommer fra.

"Indkomstskatten er på 18 procent i Uganda, og så er der skat på noget arbejde - for eksempel er der 30 procent skat på al forretning, og en medieskat på 2 procent, så man kan bruge tv og Facebook", fortæller en pige lavt på engelsk.

Pernille Olsen, der underviser klassen i matematik, oversætter til dansk undervejs.

Pedro fortæller, at man får løn for at gå på arbejde og betaler 50 procent til staten til at lave veje, skoler, elektricitet med mere. Det er derfor, at det er gratis at gå i skole i Danmark.

Flere af eleverne har talt med deres forældre om skat. De byder ivrigt ind. Pernille Olsen siger, at det koster omkring 80.000 kroner for en elev i skolen i Danmark. Hvorfor mon det?

"Fordi man skal betale for alle lærerne", siger en pige.

"Skolen køber bøgerne, og tavlen og borde og stole", supplerer to drenge.

Eleverne er kommet til Danmark for en uge siden eller måske for flere måneder siden - det er forskelligt, og efter velkomstklassen skal de ud i klasser på denne skole eller andre skoler i kommunen. Eleverne flytter ud, når man skønner, at de er klar. Der er en kort udslusningsperiode på et par uger, hvor en af lærerne fra skolen følger med nogle timer i den nye klasse.

Man taler da sammen i matematik

Engelsborgskolen har velkomstklasser for mellemtrin og udskoling.

Skat er penge, vi betaler til staten

Skolen arbejder med Tidlig Matematikindsats Til Marginalgrupper (TMTM), som professionshøjskolen Metropol - nu Københavns Professionshøjskole - har udviklet til lavtflyvende og højtflyvende elever. En indsats i 2. og 8. klasse, og det var i den forbindelse, at matematikvejleder Helle Faurschou hørte om materialet Mod på Matematik. Det er både et materiale og et forskningsprojekt, der varer frem til en gang i 2019. Det er støttet af Egmont Fonden.

Materialet består af en kuffert med flere slags spil, centicubes og andre håndgribelige materialer, som eleverne kan anvende i matematikundervisningen. Desuden er der emner som samfundsmatematik, dialog, problembehandling/undersøgende matematik og træning - gentagelse i nye kontekster. Materialet er udviklet, så det passer til den undervisning, der finder sted i danske grundskoler. Samtidig er der i materialet inddraget viden fra Dansk som Andetsprog for at imødekomme elevernes sproglige vanskeligheder i matematik. Også elevernes forforståelse og modersmål kan inddrages. Der er nogle undervisningsforløb med klar struktur, som lærerne kan bruge.

Tidlig indsats for fagligt stærke og svage i matematik

For eksempel har Pernille Olsen bedt eleverne om at tale med deres forældre om skat og det er dér, undervisningen i dag tager udgangspunkt i V3.

De kommer vidt omkring i klassen, taler om skat i Eritrea, Uganda, Filippinerne, Syrien, Brasilien, Irak og Danmark. De taler om at gå i skoleuniform og om, hvad det koster at gå i skole. Alle elever i V3 har gået i skole i en del år andre steder, før de er kommet til Danmark. Flere af dem har et ok dansk hverdagssprog, andre taler engelsk og nogle af eleverne hjælper de nyankomne med at oversætte til deres modersmål.

Lektionen kommer også til at handle om husleje, at betale lys og varme - og at der er lagt en ekstra skat på slik som for eksempel chokolade.

Pernille Olsen beder eleverne om at skrive stikord i deres hæfte. Hvis de skal tale om skat igen, hvad skal de så huske? De skriver også ordet på deres modersmål og sammen formulerer de en sætning på dansk: Skat er penge, vi betaler til staten. En elev siger, at staten så betaler penge til skole.

På tavlen retter Pernille Olsen et håndskrevet v til et tydeligere v, så eleverne kan se forskel på u og v. Nogle af eleverne skal opfordres til at prøve at skrive sætningen på dansk i hæftet.

Udbygger selv materialet

Matematikvejleder på Engelsborgskolen Helle Faurschou fortæller, at det er meningen, at materialet skal bygge bro mellem dér, hvor eleverne kommer fra, og det de har lært dér, til deres matematikundervisning fremover her i Danmark.

Desuden skal eleverne her introduceres til gruppearbejde, makker-arbejde og til at arbejde undersøgende med matematik i mere åbne opgaver.

Hovedreglen er, at eleverne går et halvt år i velkomstklassen, men der tages individuelle hensyn. Det kommer an på, hvordan eleven har det med det danske sprog, og om eleven er traumatiseret. Nogle af eleverne i velkomstklasserne skal have gentaget stoffet mange gange, fordi de hurtigt glemmer. Til gengæld kommer eleverne altid i skole. Mange opfatter skolen som et fristed.

"Det er dejligt i Mod på Matematik at få nogle konkrete opgaver, man kan bruge. Så kan jeg selv udbygge med ekstra opgaver eller lave en slags "for-opgaver" så alle kommer med. Jeg bruger ikke materialet slavisk, men det er et godt udgangspunkt", siger Pernille Olsen, der er uddannet pædagog. Hun står for matematikundervisningen i V3, hvor klasselæreren også er med. Hun har tidligere arbejdet i modtageklasser i flere år i Hillerød og regner med at gå i gang med at tage matematik på læreruddannelsen.

Elevernes regnehuller

"En del af eleverne kan ikke gange, så det må vi lære dem her", siger lærerne.

De taler om elevernes regnehuller. At man kan vælge at stoppe op og lære dem det, de mangler, men andre gange kan man også vælge at "lægge en stige over hullet" eller gå udenom, og så må de senere lære det, de mangler i klassen.

"Mange elever har forskellige huller, når det gælder matematik. Måske giver vi dem en regnemaskine, så de kan lære at gange ved at bruge den, og så må man senere prøve at fylde hullet ud. Sådan er det jo i alle klasser, at der er brug for at differentiere undervisningen, men nogle af modtageeleverne kan have større problemer med deres hukommelse", forklarer matematikvejleder Helle Faurschou.

Lærerne fortæller, at de har haft forældrene til møde på skolen, hvor de hørte om matematikundervisningen og selv spillede nogle af de mange spil, der også er en del af undervisningen. Mødet foregik med tolke til de forskellige aktuelle sprog.

"Vi arbejder meget med fokus-ord, så vi bruger sproget. I dag kunne eleverne huske, at de tidligere havde arbejdet med statistik, da jeg tog søjlediagrammerne frem, for at bruge dem til noget andet", siger Jamila Farooq, der er uddannet lærer fra Pakistan og har arbejdet i Danmark som lærer i mange år. Hun taler dansk, engelsk, punjabi, hindi, urdu og kan forstå arabisk.

Hun fortæller, at de ofte hører, hvor godt det går, når eleverne lige kommer ud i deres nye klasser. Her er lærerne tit imponerede over elevernes faglige niveau. Problemerne dukker ind i mellem op senere og her må kompetencecentret så ind.

Lærerne fortæller, at de kun har et par uger til udslusning i nogle få timer pr elev. Det er ikke optimalt.

At prøve sig frem

I V4 går de ældste elever, før de kan sluses ud i almindelige klasser. På tavlen har lærer Jamila Farooq skrevet: at prøve sig frem, at give sig god tid, udfordringer, undervejs, addere.

"Jeg laver nogle matematikproblemer til jer, og I behandler dem. I prøver jer frem. I skal ikke være hurtige, for der er udfordringer, så I skal give jer god tid. Forstår I?", spørger hun og siger det på engelsk.

En elev forklarer på arabisk til en ny elev. Det er en pige fra Rusland, som har boet fem år i Dubai. Hun nikker.

Jamila Farooq viser, hvordan de kan dele ordet "udfordringer" op og måske bedre forstå det. "Undervejs" betyder "mellemregninger". Klassen prøver at sige "addere", men det er svært, når man lige har hørt en masse om danske bløde d'er. De får alle sagt "addere" og forstår, at det handler om "plus". På væggen har de sedler med ord for plus, minus, gange og dividere.

"Nu skal du bruge din hjerne. Her er søjlediagrammer, som vi arbejdede med sidste gang. Hvormange af de lyserøde (6 felter) skal du have for at få den røde søjle (24 felter)?", spørger hun.

Nogle ganger, andre dividerer og resultatet bliver 4. Eleverne forklarer, hvordan de kom frem til det på forskellige måder.

De arbejder med brøker, og Ali går op til tavlen for at forklare, hvordan man lægger brøker sammen. Han vælger nogle store tal, så fællesnævneren bliver meget høj, men eleverne nikker - det kender de godt.

Ali fra Iran og Eduard fra Rumænien har begge gået syv år i skole, så de kender matematik og kan også godt klare sig noget på dansk efterhånden. De fortæller, at matematikundervisningen her er for let for dem, men den er sjov. Sådan har det ikke været at have matematik tidligere.

"Vi lærte som robotter på min tidligere skole. Her er matematik sjovt, og vi lærer mange forskellige ting om matematik", siger Eduard.

"Vi havde mange eksamener tidligere, så er det bedre, at det er sjovt", mener Ali. 

Arbejder som en detektiv

Mellemtrinseleverne i V3 fortæller også, at skolen er anderledes i Danmark end hvor de kommer fra. Dér talte læreren mere og stod ved tavlen.

Achmed forklarer, at her i problembehandling løser de et problem.

"Vi finder ud af, hvordan vi skal arbejde - ligesom en detektiv gør", siger han.

En anden fortæller, at han gik i skole fra klokken 7 til 17 i Filippinerne. De var 30 i klassen og havde ingen klub bagefter og heller ikke idræt.

Lektor og ph.d fra Københavns Professionshøjskole Diana Rigstrup forklarer, at forskningsprojektet har været i gang siden 2015, hvor man så på matematikundervisningen på asylskoler.

"Vi har set på matematik, fordi mange børn har det med sig, når de kommer. Matematik kan være en stor hjælp for nogle børn, fordi det er noget de kender til, når de nu oplever problemer med sproget. Matematik kan bringe nogle videre", forklarer Diana Rigstrup.

Hun fremhæver, at nogle af børnene oplever skolen som et pusterum.

"Vi har fået meget ud af vores observationer og kvalitative undersøgelser, for undervejs oplever vi også, at en prik eller et tegn måske betyder noget andet på arabisk end på dansk. Så hvis elever, der tidligere har været gode til matematik, oplever vanskeligheder her i Danmark med matematikken, så behøver det ikke at være fordi de er ukoncentrerede eller traumatiserede - det kan være fordi matematik ser anderledes ud her end de er vant til".