På Folkemødet var statsminister Lars Løkke Rasmussen inviteret til 'klassens time'. Ved arrangementet siger en elev, at hendes skoledage er meget lange. Det får statsministeren til at fortælle, at politikere i øjeblikket kigger på den understøttende undervisning.

"Vi overvejer, om den understøttende er god nok, eller om det skal erstattes med rigtig undervisning", sagde han på Folkemødet. Og det får en elev til at spørge:

"Hvis I ved, at understøttende undervisning ikke virker, hvorfor har vi så stadig understøttende undervisning?".

Dertil svarede Lars Løkke: "Fordi vi ikke har lavet det om endnu".

Lars Løkke: "Vi overvejer at erstatte understøttende undervisning med rigtig undervisning" 

Ser på "elementer, der fungerer mindre godt"

Nu bekræfter undervisningsminister Merete Riisager, at politikerne er i gang med at overveje, om reglerne for understøttende undervisning skal justeres.

"Det er korrekt, som statsministeren nævnte på Folkemødet, at vi i regeringen i øjeblikket overvejer eventuelle justeringer af den understøttende undervisning, om end vi ikke har truffet nogen beslutninger endnu", skriver Merete Riisager i et mailsvar til folkeskolen.dk. Hun fortæller, at målsætningen er, at reformen helt overordnet skal fungere, og at skolerne skal have gode redskaber i arbejdet.

"Målsætningen for reformen er, at eleverne skal blive dygtige, uanset hvilken baggrund, de kommer med, og at de skal trives. Spørgsmålet er, om man bedst opnår dette ved at holde fast i alle elementer af reformen, eller om man gør det ved at dyrke de elementer, der fungerer godt, og justere lidt på de elementer, der fungerer mindre godt. Vi ønsker grundlæggende, at der både er fuldt fokus på fagligheden og det gode børneliv, og at de professionelle i skolen oplever, at de kan udleve målsætningerne i reformen på bedste vis", lyder det fra Merete Riisager.

En undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at næsten halvdelen af landets skoler i dette skoleår benytter folkeskolelovens paragraf 16b til at erstatte en del af den understøttende undervisning med tolærertimer og dermed gøre skoledagen kortere. Sidste år var tallet 33,5 procent. Stigningen er sket på alle klassetrin, men stigningen er størst på mellemtrinnet og i overbygningen.

Nu veksler hver anden skole understøttende undervisning til kortere skoledag

Lige så meget understøttende undervisning som dansk

Merete Riisager har haft et kritisk blik på den understøttende undervisning siden oktober, hvor en opgørelse fra Undervisningsministeriet viste, at eleverne i gennemsnit bruger næsten fem klokketimer om ugen i løbet af deres skoletid på understøttende undervisning. Af opgørelsen fremgår det, at eleverne dermed bruger flere timer på understøttende undervisning end på samtlige af skoletidens fag, på nær danskfaget.

Dengang var forligspartierne ikke klar til justeringer. Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind ville ikke ændre på reformen, og mens Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti enig med ministeren i, at skoledagen er blevet for lang. Men han ville gerne udskyde beslutninger om at ændre på reformen til senere.

"Det kommer vi til at kigge på, når vi skal evaluere reformen. Det er ikke noget, vi skal diskutere nu, det er bare et tegn på, at der er et behov for at gøre skoledagen kortere", sagde Alex Ahrendtsen i efteråret 2017.

Forligspartier uenige om understøttende undervisning 

Merete Riisager fortæller, at eventuelle ændringer ikke kommer til at ske på denne side af sommerferien. Folkeskolen.dk spurgte hende ved et arrangement i dag:

Er det noget, I vil tage op i forligskredsen, eller er noget I vil tage med til næste folketingsvalg?

"Jeg har ikke yderligere kommentarerer til det. Nu er det sommerferie lige om lidt. Der kommer ikke til at ske noget på denne her side af sommerferien. Vi kigger på det", lyder svaret fra Merete Riisager.