Hvis Lyngby-Taarbæk får ja til sin dispensationsansøgning, slipper kommunens skoleelever for fire ud af de ti obligatoriske nationale test, nemlig dansk/læsning-testene i 2., 4., 6. og 8. klasse.
Kommune søger dispensation fra de nationale test i dansk
Efter en lang proces i både det tidligere og det nuværende byråd har Lyngby-Taarbæk netop søgt Undervisningsministeriet om dispensation fra de nationale test i dansk. Lyngby-politikerne mener, eleverne allerede testes med bedre læsetest end de nationale.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det bliver en lakmusprøve på, om ministeren virkelig mener alle de fine ord om lærernes metodefrihed", siger socialdemokratisk viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Simon Pihl Sørensen efter, at et stort flertal i byrådet netop har sendt ansøgningen afsted til ministeriet.
Det var Dorthe la Cour, den konservative formand (rettet kl.18.18, red.), og Mette Hoff, socialdemokratisk næstformand i det tidligere børne- og ungdomsudvalg i Lyngby-Taarbæk, der sidste år tog initiativ til, at man fik undersøgt, hvad der ville være konsekvenserne, hvis kommunen på forsøgsbasis helt droppede de nationale test med den begrundelse, at kommunen i forvejen har en veludviklet test- og evalueringskultur, der har fokus på elevernes faglige og sociale udvikling gennem hele skoleforløbet.
Lyngby-Taarbæk-politikere vil udfordre obligatoriske nationale test
"Børne- og ungdomsudvalget har haft en faglig drøftelse med eksterne oplægsholdere, og forvaltningen har givet sit bud, og vi er kommet frem til, at det giver mening at søge dispensation", fortæller Simon Pihl Sørensen. "Når vi har valgt dansk, er det fordi, vi mener, at vi dér har en chance for at få dispensation. Dér siger eksperterne, at vores test er bedre, og de bruges af lærerne til at tilrettelægge undervisningen. Så hvis vi får nej, er det ikke med en saglig begrundelse".
Lyngby-Taarbæk har arbejdet meget med test og evaluering og har også gode læsere, så holdningen har været, at der ikke er grund til at bruge elevers og læreres tid på nogle test, der ikke tilfører yderligere viden. Kun Venstres to byrådsmedlemmer har stemt imod at søge dispesationen.
Men hvis du sad som chef for et område, hvor dem, der lå godt i statistikkerne, ville trække sig ud, ville du så sige ja?
"Det kommer an på, om man sidder som symbolpolitiker eller rigtig politiker", mener Simon Pihl. "Jeg mener nok, at vi er stand til at vurdere resultaterne i folkeksolen på anden måde end ved hjælp af statistikker. Og det er jo også sådan, at Lyngby-Taarbæk bør ligge godt med den demografi, vi har", siger han og ser meget frem til svaret fra Undervisningsministeriet.
"Det er lidt sandhedens øjeblik - vil vi have bedre læsere eller bare test for testenes skyld. Jeg tænker, det er vigtigt at stoppe op, inden vi ender som det engelske skolesystem, hvor testene har ført til en uhensigtsmæssig skoleudvikling", lyder det fra Lyngby-Taarbæk-politikeren, som - for egen regning - håber på en domino-effekt.
Lyngby-Taarbæk arbejder videre for fritagelse fra nationale test
