Vi er trætte af eksperter, der mener, at alt handler om samarbejde. Den melding hørte Tilde Mardahl-Hansen fra flere lærere, da hun begyndte at observere deres arbejde. Hun undrede sig.

»Indtil jeg pludselig sad til et kursus med en konsulent fra kommunen, hvor lærerne skulle høre klassisk musik og tegne det samarbejde, de kunne drømme om med pædagoger. Man troede, det var løgn, for deres problem var jo, at de slet ikke var der samtidig med pædagogerne. De politiske ambitioner tog slet ikke højde for problemerne og betingelserne i lærernes hverdag«.

Sådan fortæller adjunkt ved University College Lillebælt Tilde Mardahl-Hansen, som er fulgt i hælene på fire lærere i sit ph.d.-projekt om lærerens professionalisme.

Lærerne bliver trætte i ansigterne, fordi de arbejder i en meget kompleks hverdag, men oplever, at de løsninger, som de får præsenteret, kun tager hensyn til en enkelt del af virkeligheden.

Politikere og skoleforskere vil gerne skille alting ad, så det kan analyseres, stilles op som modsætninger og løses enkeltvis. Skyldes problemet det faglige, det sociale, læreren eller eleven? Men det er ikke muligt at skille tingene ad, når man er lærer og står mellem 28 elever med forskellige behov og i ryggen har krav og ønsker fra forældre, ledelse, kolleger, politikere og sin egen faglighed.

»Udefra kan det være let kun at have øje for et enkelt barn eller et enkelt område. Jeg har haft lyst til at sige: Er I klar over, at det er en tsunami af opgaver og aktiviteter, som en lærer er engageret i hver dag. Og samtidig kan læreren ikke lykkes med alting, fordi det er så konfliktuelt, og fordi hverdagens mylder ikke er noget, der kan retoucheres væk eller ses bort fra«, siger Tilde Mardahl-Hansen.

Lovgivning i sig selv kan ikke løse noget 

Stram styring virker ikke

Hendes arbejde er en del af et stort forskningsprojekt, »Konflikter om børns skoleliv«, der udforsker børns inklusionsmuligheder i skolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter - mellem børn, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, kommunal forvaltningspraksis og lovgivning.

Professor ved Institut for Mennesker og Teknologi Charlotte Højholt, som er leder af hele projektet, er enig i, at det er, som om det bliver lettere at se enkeltstående løsninger, jo længere væk man kommer fra skolen.

»I hverdagslivet er man nødt til at balancere for at komme til at undervise, man kan ikke gå uden om børnenes muligheder og sociale samspil. Alt det kan den politiske debat godt splitte ad«, siger Charlotte Højholt.

Tilde Mardahl-Hansen kobler det sammen med en øget styringsdagsorden i samfundet, hvor politisk bekymring for folkeskolen har ført til et krav om, at læreren skal styre klassen mere og sikre mere disciplin og mindre uro.

»Tankegangen bygger på en behavioristisk tanke om, at man kan styre børns adfærd. Hvis bare man har de rigtige værktøjer eller den tilstrækkelige autoritet, så kan læreren styre børns adfærd. Det er noget helt andet, jeg har set derude. Lærerne forsøger hele tiden at få et samarbejde op at køre med eleverne. Det kræver noget helt andet. Nemlig at man kan forholde sig til, hvor eleverne er henne, om reglerne giver mening, hvordan eleverne reagerer. Det kræver en situeret forholden sig til eleverne som både enkeltpersoner og gruppe og en kontinuerlig meningsskabelse og samarbejdsudvikling«, siger hun.

Den oplevelse kan lærer Ann-Louise Fischer, som fagbladet Folkeskolen har inviteret med til interviewet med forskerne, nikke genkendende til:

»For mig handler lærerfagligheden om, at du har relationer og har et mål. Man kan være en god lærer ét sted, men hvis man træder ind i en ny klasse, kan man ikke gøre det samme. Når børnene ved, hvem du er, så er der også noget på spil for dem, i forhold til at de gerne vil, at jeg skal gide dem. Så vil de også gøre noget for mig. Hvis man ikke har det i en klasse, kan man være nok så fagligt dygtig, men man kommer ikke igennem med sin undervisning«.

Tilde Mardahl-Hansen understreger, at det er helt fejlagtigt at tro, at lærerfaglighed bare handler om koncepter, metoder og særlige kompetencer. Lærerfaglighed handler bredere set om, hvordan lærere skaber betingelser for børns læring.

Forsker: Skolelederen skal være både strategisk og nærværende 

Aldrig ro på og ingen hjælp

Gennem det treårige projekt har Tilde Mardahl-Hansen fulgt fire lærere og udforsket deres hverdag i samarbejde med dem for at se på, hvad der muliggør, og hvad der hæmmer undervisningen. Hun mener, at de største udfordringer set fra lærerens perspektiv lige nu er forandringshastigheden og manglen på hjælp til hverdagen.

»Der er aldrig ro på. Der er hele tiden nye ting, man skal forholde sig til og implementere. Det er ikke udviklingstiltagene i sig selv, men mængden af nye opgaver gør, at det bliver enormt svært at forholde sig til de hverdagsproblematikker, der findes hele tiden. De sociale mellemregninger er slet ikke tænkt med i implementeringsplanerne, og så bliver det konfliktuelt at samarbejde med eleverne«, forklarer hun.

Ann-Louise Fischer fortæller, at hun kun har været lærer i ni år, men allerede har mistet overblikket over, hvor mange gange hun har været med til at implementere et nyt projekt, som så efterfølgende blev forkastet.

»Den anden store udfordring er, at lærerne har svært ved at få den hjælp, de har brug for. Ofte kan man også kun få hjælp til et specifikt problem, og i virkeligheden er udfordringen at få det hele til at fungere samtidig. Og når de endelig har fundet ud af, hvordan de får hjælpen, så bliver det lavet om i forvaltningen, til næste gang man har behovet, fordi procedurerne i forvaltningerne hele tiden ændrer sig«, siger Tilde Mardahl-Hansen.

Skolens håndtering af problemer skaber eksklusion

Et nyt blik på konflikterne

En del af baggrunden for forskningsprojektet har været, at de otte forskere ville se udfordringerne fra alle vinkler for at undgå bare at skubbe aben videre.

»Det har betydet, at vi næsten har følt os placeret nede i konflikterne, når vi har mødtes«, griner Charlotte Højholt. »Men det har også betydet, at vi har fået blik for, at måden at løse udfordringerne på kun kan være et bedre samarbejde, et nyt blik på konflikterne og en anden måde at tale om dem på. Det er det, vi håber at kunne bidrage med«.

Forskerne har ikke fundet nogle enkle løsninger. Og det er netop en del af pointen, at skolevanskeligheder er meget komplekse, så det er en illusion at tro, at der findes enkle løsninger på dem.

»Vores bud er at undersøge konflikterne på nye måder - i et tæt samarbejde med jer, der kender hverdagslivet. Lærernes viden bliver ofte underkendt i problemløsningen i forhold til diagnostik og test. Det har også noget at gøre med vores problemtænkning - når vi siger problem, siger vi også hurtigt hvor og hvem? Så det handler også om at holde op med at placere skyld«, siger Charlotte Højholt.

Frem for at stille tingene op som enten-eller må man arbejde med betingelser for samarbejde.

Og så huske at spørge lærerene, hvad deres udfordringer består i, i stedet for at forsøge at løse problemerne uden at kende hverdagens kompleksitet.

»Løsningerne kan ofte slet ikke lade sig gøre i hverdagen på grund af noget helt lavpraktisk, som hvem der er til stede på hvilke tidspunkter. Og hvad med tiden - har I set på, hvor meget det betyder?« spørger Ann-Louise Fischer.

»Tiden er afgjort vigtig. Det handler om betingelser, rådighed og fleksibilitet og bidrag fra andre. Læreren skal ikke være udleveret til modsætningsfyldte krav fra forældre, elever og politikere, men kunne udføre det kreative udviklingsarbejde, de i situationerne og i samarbejde med eleverne vurderer er væsentligt«, siger Charlotte Højholt og uddyber:

»Vi vil alle gerne udvikle betingelser for, at lærere kan lære vores børn noget mere. Men så skal vi måske tænke over betingelserne for at have handlekraft og råderum og forene nogle hensyn«.

Ekstra spot på lærerne

Tilde Mardahl-Hansen og Charlotte Højholt mener ikke, at de har opdaget helt nye udfordringer i skolen.

»Men det er, som om tingene bliver sat på spidsen, fordi der er så mange, der vil noget med skolen. Høj faglighed, fuld inklusion og så videre. Det er nogle dobbeltheder, som altid har været der, men betingelserne er sværere, og konflikterne bliver intensiveret, fordi der politisk er mere spot på. Og der er meget opmærksomhed om lærernes arbejde. Det tror jeg ikke, der var for 30 år siden på samme måde«, siger Charlotte Højholt.

Historiker: Tidsånden har påvirket skolen mere end politikerne

De to forskere gik ind i projektet med en masse forhistorier om lærere, der stod afmægtige, men det, de oplevede, var lærere, som handlede og løste en masse konflikter. Og de har været meget overraskede over mængden af konflikter, der bliver løst hver eneste dag.

»Det får mig tilbage til det med den undervurderede lærerfaglighed. For det er jo det arbejde, de udfører hver dag, som bliver overset. Og det bliver også underkendt i måden, man stiller betingelser på for eksempel til forberedelsestiden. Man har kigget på arbejdstiden og sagt: De underviser jo kun så og så meget, og de har forberedelsestid. Man har set alt det 'udenom' som noget andet end undervisning. Jeg ville jo sige, at det er en del af det at undervise at skabe betingelser for, at børn kan lære«, siger Tilde Mardahl-Hansen.

Hun mener, at man bør se det hele - forberedelse, mødeaktivitet og gårdvagtstjans - som en del af undervisningen, fordi det har så utrolig stor betydning for undervisningen.

»Undervisning er ikke bare det, der sker i undervisningslokalet. Alt det andet er det, der skaber forudsætninger for, at det kan være god undervisningspraksis«.