Lærere er uddannet til at vide rigtigt meget om skolens faglige indhold. Pædagoger er uddannet til at vide rigtig meget om børn.

Sådan lød det torsdag fra Louise Klinge, der har ph.d. i lærerens relationskompetence, da hun var inviteret til en konference på Christiansborg om, hvordan skolen bliver bedre til at rumme alle skolens elever.

"Jeg har på ingen måde forskningsmæssigt belæg for at foreslå det, men jeg synes alligevel, at der er rigtig god ræson i, at man overvejer at sammenlægge lærer- og pædagoguddannelsen", lød det i et oplæg fra Louise Klinge.

Styrk relationerne 

I oplægget præsenterede hun en række konkrete forslag til, hvordan læreruddannelsen og skolerne kan styrke forudsætningerne for, at lærerne kan agere relationskompetent. 

Ifølge Louise Klinge fylder arbejdet med at gøre lærerne i stand til at arbejde med skolens faglige mål for meget i forhold til at lære dem, hvordan man arbejder med børn.

"Lærerne kan ikke komme godt i mål med at få børn til blomstre med mindre, at de kan begge dele", sagde hun og præsenterede et forslag om, at en ny, samlet uddannelse bør bestå af et fælles grundforløb, hvorefter de kommende lærere og pædagoger senere i løbet af studiet specialiserer sig til at arbejde med store eller små børn, og de fag man ønsker at undervise i.

Hjælp kommende lærere til at styre deres vrede

Louise Klinge har tidligere i et interview med folkeskolen.dk udtalt, at læreruddannelsen har svigtet, fordi den ikke har fokus på, hvordan man som lærer arbejder med sin person og stiller spørgsmål som: Hvad gør jeg, når jeg bliver vred eller virkelig stresset, eller når jeg ikke kan sætte mig i elevens sted?

Og under sit oplæg i torsdags påpegede Louise Klinge igen, at der er brug for, at uddannelsen blandt andet forbereder og styrker kommende lærere til at kontrollere og styre deres frustrationer og vrede.

Prisvinder: Relationsarbejdet svigtes på læreruddannelsen og i skolen

"Vi skal tage alvorligt, hvor komplekst det er at stå i en skole og få børn til at blive dannet og uddannet, og at det kun kan lykkes, når man som lærer generelt er i stand til at sætte sig udover umiddelbare irritationer og vrede. Den menneskelige del skal der arbejdes meget mere med på uddannelsen", fortalte hun og pegede på, at læreruddannelsen bør arbejde med blandt andet rollespilsøvelser og analyser af videooptagelser af undervisning.

Gør det sværere at blive lærer

I sit oplæg præsenterede hun også et forslag om at indføre strengere krav til optagelse på lærerstudiet. Ifølge Louise Klinge er det nemlig forkert, at alle med et karaktersnit på 7 per automatik kan komme ind på læreruddannelsen.

I stedet foreslog hun, at den danske læreruddannelse finder inspiration fra optagelseskravene på nogle finske læreruddannelser, hvor de studerende både skal gennem en optagelsessamtale og skal løse en praktisk opgave.

Og så mener hun, at det bør være et krav, at undervisere på læreruddannelsen har erfaring med at undervise i folkeskolen.

"Lige nu er det omkring halvdelen af underviserne på uddannelsen, der har undervist i folkeskolen".

Forskning: Gode relationer kræver selvindsigt 

Og er der også brug for at hæve barren for kravene til praktiklærerne, som de studerende møder ude på skolerne under deres praktikperioder, lød det fra Louise Klinge.

"Jeg har oplevet, at nogle af de praktiklærere, jeg fulgte under min forskning, fortalte mig, at de syntes, at det var vanskeligt at skabe en god relation til deres elever. Der sad samtidg fire lærerstuderende, som skal lære af en lærer, der ikke i overvejede grad handler professionelt. Det giver ikke god mening".

Send ansøgere ind som vikarer

Med sig havde Louise Klinge også forslag til, hvordan skoleledere bør håndtere det at skulle ansætte nye lærere.

Det bør ifølge hende ikke være nok, at de nye lærere ansættes ud fra en almindelig jobsamtale. Skolelederen bør have kendskab til, hvordan læreren rent faktisk underviser inde i et klasselokale.

Skoleforsker vandt ph.d.-cup 

"En mulighed kunne være, at ansøgeren blev vikar for en dag. Børnene behøver ikke at vide, at det her måske bliver en kommende lærere. Der er jo så mange vikarer på en skole, så man kunne bare sige, at ansøgeren var vikar".

Ifølge Louise Klinge bør skolelederen også invitere en eller flere elever med ind til selve jobsamtalen.

"Nogle skoler praktiserer, at de har eleverne med til samtalen. For det er jo dem, der skal sidde i de mange timer sammen med denne her person. Det handler om at tage børnenes oplevelser og stemmer alvorligt", fortalte hun.

Mulighed for sparring med psykolog

Selv hvis uddannelsen fremover får sat fokus på at forberede og styrke lærernes evne til at kontrollere deres følelser i svære situationer, er der ifølge Louise Klinge også brug for, at lærerne har umiddelbar mulighed for at snakke om dem kort efter, at de er sket.

Forskningsråd 2: Få gode relationer til dine elever

"Jeg fulgte blandt andet en lærer, som i sin 6. klasse havde en elev, der kom fra et hjem med et alvorligt alkoholmisbrug. Eleven brøler hende jævnligt ind i hovedet 'Ditte, du skal dø', og lige efter, vil han have hende helt tæt på sig, så hun kan hjælpe ham med sine opgaver".

"Det følelsesmæssige pres skal vi tage alvorligt. Som i mange andre professioner, hvor man arbejder med mennesker, skal der være mulighed for, at man kan læsse af og lige komme til sig selv igen. Fordi lige efter skal du stå nede i 9. a.", sagde hun og foreslog, at skolerne eksempelvis giver lærerne mulighed for at sparre med en psykolog.

Kun relationskompetente skal være lærere

Louise Klinge rundede sit oplæg af med at slå fast, at det bør være en grundforudsætning for lærerhvervet, at man er i overvejende grad er i stand til at kunne optræde relationskompent.

"Der er simpelthen nogen, der har et for svagt udgangspunkt, selvom det kan styrkes hos alle. For mig er det et meget vigtigt budskab at sige, at så skal vedkommende ikke være lærer. Både for deres egen skyld, men så sandelig også for børnenes skyld".

Lærer: I have a dream