Konferencerummet i Provianten på Christiansborg emmer af diskussioner og samtaler afbrudt af små latterudbrud og anerkendende nik, da arrangør Christina Aaling Wollf sætter den afsluttende paneldebat i gang på konferencen "Det skjulte, sårbare og altafgørende i skolen".

Tre ph.d.-forskere, der alle har forsket i usynlige sociale eksklusionsprocesser i skolen har netop fremlagt deres anbefalinger til, hvordan skolen kan blive bedre til at rumme alle slags elever og deres familier.

Debattens deltagerpanel består blandt andet af, lærer Mette Thor Jørgensen fra Bistrupskolen i Birkerød og skoleleder Max Ulrich Larsen fra Kirkebjerg Skole i København samt de tre ph.d. forskere Gro Emmertsen Lund, Maria Ørskov Akselvoll og Louise Klinge.

Forsker: Slå lærer- og pædagoguddannelsen sammen 

"Jeg opsnappede lige, at det i går var 50 år siden, at Martin Luther King blev skudt, og han er jo kendt for de fantastiske ord: I have a dream. Det, der kendetegner, det vi laver her i dag, er, at We have a dream! Og I have a dream som lærer", lyder det fra lærer Mette Thor Jørgensen, da hun får ordet.

Hun fortsætter:

"Vi drømmer om, at folkeskolen skal være det her fantastiske sted, hvor børn elsker at være og også et fantastisk sted for lærere. Et trivselslaboratorium. Og hvordan bliver den det? Det gør den ved, at vi leger forskere. Jeg er jo ikke rigtig ph.d., men jeg er en slags praktisk ph.d., fordi jeg i 10-12 år har eksperimenteret med, hvordan folkeskolen bliver til et fantastisk sted at være. Og det er den blandt andet ved, at vi ikke skælder ud".

"Læreren skal være en glad og smilende person, der altid er positivt ventende. Kan det lade sig gøre? Jeps, det kan det!", afrunder hun sine indledende ord. Der klappes, og et par 'hørt!' lyder fra salen.

Lærer: ForældreIntra er et nødvendigt onde

Skoleleder Max Ulrich Larsen henvender sig til Maria Ørskov Akselvoll, der i sin ph.d. har fundet frem til, at ForældreIntra kan være med til at eksludere i forvejen socialt udsatte familier ved at stille høje krav til forældrenes involvering både fagligt og digitalt.

Ny undersøgelse: Brugerbetaling breder sig på folkeskolerne 

"Jeg oplever alle de ting, I fremhæver i jeres ph.d.-projekter. Det, jeg særlig bemærker i din, er, at vi jo befinder os i et samfund i rivende udvikling. Den digitale dimension er kommet ind over med Forældreintra, og den daglige kommunikation er blevet mere og mere massiv. Har vi været dygtige nok til at udvikle det møde med forældrene? Det har vi tydeligvis ikke".

Også lærer Mette Thor Jørgensen kunne genkende billedet.

"For mig er Forældreintra et nødvendigt onde. Jeg bruger det så lidt, som jeg overhovedet kan, fordi den tager tid fra min kerneopgave, nemlig mødet med børnene. Jeg oplever, at der er mindre og mindre tid til kerneopgaven, og derfor vælger jeg også kun at skrive ugebrev til forældrene, og her tænker jeg kvalitet frem for kvantitet. Jeg skriver så lidt som muligt"

På den måde bliver der plads til mere nærvær og morskab i klassen, fordi man som lærer ikke er bundet op af det, man skrev i sin ugeplan, påpegede hun.

"Jeg går altid ind i et klasserum og mærker, hvor er børnene i dag. Og de er måske der, hvor de har brug for en skørdag".

Leder: For lidt rundbold i skolen

Gro Emmertsen Lund har undersøgt, hvordan forældresamarbejdet kan gå galt. Her har hun set, at det ikke er ualmindeligt, at forældre, der kommer til skolen med en bekymring for deres barn, bliver mødt med mistro af barnets lærere. Det har Max Thor Jørgensen aldrig oplevet, fortalte han. I stedet oplever han, at det nærmere er forældrene, der er interesserede i en eksklusion.

Prisvinder: Relationsarbejdet svigtes på læreruddannelsen og i skolen 

"Mine erfaringer drejer sig mere om forældre, der vil skifte deres barn til naboklassen, og hvor vi som skole så prøver at sige, at problemet måske ligger et helt andet sted, og så prøver vi at kigge på det. Det er jo en lidt anden side af sagen, end din forskning peger på, men ikke desto mindre interessant i den sammenhæng".

Louise Klinges forskning har kredset om, hvordan lærerens relationskompetencer er helt afgørende for, at eleven kan lære. Blandt en række af konkrete anbefalinger pegede hun på, at alle ansøgere til læreruddannelsen burde igennem en optagelsessamtale for at vurdere, om de besidder relationskompetencer.

Max Ulrich Larsen har arbejdet sammen med Louise Klinge på sin skole og sagde i den forbindelse:

"Du spørger tit, om du er for hård ved lærerne, men jeg mener, at vi skal være i stand til at være hårde overfor hinanden. Forstået på den måde, at vi skal kunne tåle at få at vide, når noget ikke er godt nok."

Han påpegede også, at der mangler tryghed i folkeskolen. Et begreb, de arbejder meget med på Kirkebjerg Skole.

"Hvordan gør vi forældre trygge? Vi skal have trygge læringsforløb og være trygge i forhold til hinanden. Det går altså ikke kun at være så fagligt orienteret. Jeg synes, at den danske folkeskole har sporet sig for kraftigt ind på at blive god til den faglige trivsel, for så glemmer man den personlige og social trivsel. Da jeg blev ansat som skoleleder på Kirkebjerg skole, sagde jeg efter en måneds tid til lærerne: 'Jeg ser simpelthen for lidt rundbold, for lidt uforberedt undervisning, hvor vi ser på børnene uden det er målsat fagligt'. Morskab kunne godt sættes mere på dagsordenen, også i forskningen".

Styrk relationerne 

Louise Klinge pegede på, at der bør være mere plads i skolen til lærernes teamsamarbejde, så der skabes rum for sparring og udvikling af relationskompetencerne.

En elev fra elevorganisationen Danske Skoleelever kommenterede:

"At høre en skoleleder sige, at vi skal have mere rundbold ind i skolen, er jo fantastisk. Vi savner at blive set, hørt og inddraget."

Da debatten nåede sin slutning fik Mette Thor Jørgensen lov til at afslutte. Hun fortalte et konkret eksempel fra sin hverdag som lærer:

Læs forskningsartikel af ph.d. Gro Emmertsen Lund i Folkeskolen Forskning, der kommer som indstik i denne uges Folkeskolen:

Skolens håndtering af problemer skaber eksklusion