Når man gemmer elevers svar på de nationale trivselsmålinger sammen med deres cpr-numre, giver det skoleforskere mulighed for at samkøre data fra målingerne med andre oplysninger om samme elever.

Og det giver forskerne mulighed for at følge udviklinger hos de samme elever over tid, fortæller professor David Reimer fra Aarhus Universitet.

"Hvis nu man laver en indsats i 2. klasse, har det så konsekvenser for eleverne i 4. klasse? Pisa-undersøgelserne er for eksempel et øjebliksbillede på, hvordan det går på et specifikt klassetrin. Når man måler igen, er det nye elever", forklarer David Reimer. "Hvis man vil undersøge udviklinger i en elevgruppe, er det vigtigt, at man kan sikre sig, at det er de samme elever, man sammenligner med senere. Og det sikrer registre, hvor data bliver gemt sammen med cpr-numre", siger han.

Diskusionen om brug af data fra elevundersøgelser som trivselsmålinger og nationale test er blusset op, efter det er kommet frem, at elevers svar på følsomme spørgsmål i de årlige trivselsmålinger bliver gemt sammen med elevernes cpr-numre, selv om det fremgår af testen, at den er anonym.

Trivselsmålinger samkøres med andre test via cpr-nummer

Det har fået ministeriet til at sætte undersøgelserne i bero, mens det bliver undersøgt, om det er en lovlig praksis. Lovgivningen giver dog mulighed for, at personhenførbare data bliver brugt til at lave statistik og forskning, så længe man ikke kan identificere enkelte skoler og elever.

Ministeriet har understreget over for kommunerne, at de ikke må bruge elevernes svar på trivselsmålinger i arbejdet med trivsel på enkelte skoler og i forhold til specifikke elever, hvis ikke der indhentes forældresamtykke, og så længe det fremgår af testen, at den er anonym.

Undervisningsministeriet lukker ned for kommuners brug af trivselsmålinger 

Hvad kom først - trivsel eller faglige resultater?

David Reimer forsker i sammenhængen mellem trivsel og faglige resultater, og her er det vigtigt, at han kan sammenligne datasæt om de to emner, og være sikker på, at det er de samme elever, han kigger på, fortæller han.

Og selv om det kan virke oplagt, at der er en sammenhæng, er det alligevel vigtigt at undersøge sammenhængen så nøjagtigt som muligt, siger han.

"Hvis man interesserer sig for sammenhængen mellem trivsel og faglige præstationer, så er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet, om det er trivsel, der fremmer præstationerne, eller om man trives bedre i skolen, hvis man er fagligt dygtig", lyder det fra professoren, der tilføjer:

"Når man kan kigge på den sammenhæng hos de samme elever gennem flere år, så bliver det lettere at komme nærmere et svar på det. Kvaliteten af konklusionerne bliver simpelthen bedre".

Hvis man skal sammenligne elevers trivsel og faglige resultater med deres socioøkonomiske baggrund, er det ligeledes et vigtigt værktøj for forskerne at kunne samkøre datasæt ved hjælp af personnumre.

"Ellers lader man det typisk være op til eleverne selv at rapportere forældrenes uddannelsesbaggrund korrekt. Det kan især være svært for de yngre elever. Ellers spørger man om ting som, hvor mange bøger der er i hjemmet. Det er heller ikke en særlig sikker indikator", siger David Reimer.

Undervisningsministeriet gav grønt lys til kommunale trivselsmålinger

Ser aldrig et cpr-nummer

David Reimer understreger, at han og hans forskerkolleger aldrig ser et cpr-nummer, når de får udleveret data i et register. De er udskiftet med et såkaldt pnr-nummer, som er unikt for hver person, men som ikke kan bruges til at identificere dem med.

"Og så er vi i øvrigt pålagt som forskere og statistikere at sørge for, at man aldrig må kunne identificere enkelte skoler og elever i vores resultater. Derfor kan man heller ikke bruge resultaterne til for eksempel at rangordne skoler", siger han.

Sker det alligevel, så kan forskeren eller sågar hele universitetet blivet forment adgang til at kunne få data fra registeret fremadrettet. David Reimer understreger, at han sagtens kan følge bekymringen hos de forældre, der vil sikre deres børns følsomme data.

"I Danmark er alt både i skolesystemet og sundhedssystemet registreret på cpr-nummer. Det kan man sagtens problematisere. Men man skal huske på, at vi som forskere ikke er interesserede i besvarelser fra det enkelte individ. Vi kigger kun på sammenhænge ud fra store datasæt. Vi får aldrig af vide, hvis data vi kigger på, og vi skal som sagt sikre, at ingen vil kunne læse det ud af noget, vi offentliggør", siger han.

Bekymret for overreaktion

Det siger lovgivningen nu, men den kan jo laves om, uden at data af den grund skal slettes?

"Det ville jeg også være bekymret for. Men jeg kan ikke forestille mig, at der ville blive åbnet i en grad, hvor arbejdsgivere for eksempel får adgang til nationale test eller helbredsoplysninger. Det er svært at spå om fremtiden, men jeg kan ikke forestille mig, at vi ville nå dertil".

"Jeg kan være bekymret for en overreaktion, hvor vi eksempelvis som forskere ikke kan få adgang til nationale test. Hvis de  nationale test eller trivselsundersøgelsen ikke bliver fortsat på baggrund af en faglig vurdering, så er det  acceptabelt, men det skal helst ikke ske på baggrund af frygt for dårlig omtale".