Forsker Line Møller Daugaard (til højre) har kendt Søndervangskolens elever, siden de gik i børnehaveklasse, og har hjulpet deres lærere – de seneste år Pia Ottesen (til venstre) – med at afprøve forskellige undervisningsforløb, som styrker elevernes sproglige bevidsthed.
Foto: Simon Jeppesen
Sprogportrætter øger den sproglige bevidsthed
9.a på Søndervangskolen i Aarhus har siden børnehaveklassen været en del af forskningsprojektet »Tegn på sprog«. Klassen fremlagde sit
sidste aktionsforskningsprojekt for lærerstuderende på Via.
TO SPOR
»Tegn på sprog« har to spor - dels flere årligeforskningsstyrede dataindsamlingsaktiviteter, som foregår ens på defem skoler. Dels to årlige undervisningsforløb, der planlægges påde enkelte skoler ud fra deres aktuelle behov.
På Søndervangskolen i Aarhus er der gennem årene arbejdet medblandt andet:
• Læsning af børnebøger på dansk og elevernes modersmål i 1.klasse.
• Skriftsprog, der sælger - salgstekster til brug for salg afskolen i 4. klasse.
• Læsning af det periodiske system i fysik/kemi i 7. klasse udfra såvel et fysik/kemi-fagligt perspektiv som et læsestrategiskperspektiv.
TEGN PÅ SPROG
»Tegn på sprog - tosprogede børn lærer at læse og skrive« er ettiårigt forsknings- og udviklingsprogram på tværs afprofessionshøjskolerne Via, Nord, Lillebælt, UCC og DanmarksInstitut for Pædagogik og Uddannelse og fem kommuner. Målet er atøge indsigten i tosprogede elevers læse- og skrivetilegnelse ogudvikle læse- og skrivepædagogikken, så den i højere grad sikrer detosprogede elevers skriftsproglige udvikling og deres mulighederfor at klare sig videre i uddannelsessystemet.
Projektet har fulgt fem klasser, fra de begyndte ibørnehaveklasse i 2008. Klasserne er på Søndervangskolen i Aarhus,Herningvej Skole i Aalborg, Abildgårdskolen i Odense, Blågård Skolei København og Novaskolen i Vejle.
Projektet er støttet af Undervisningsministeriet.Forskningsresultaterne er løbende offentliggjort på ucc.dk, og ifebruar 2019 udkommer en opsamlende forskningsrapport.
Skam spænder
ben for læring
Når andengenerationsindvandrerelever ikke klarer sig bedre endførstegenerationsindvandrerelever, kan det, ifølge Helle PiaLaursen, lektor og ph.d. på Danmarks Institut for Pædagogik ogUddannelse (DPU) og projektleder på »Tegn på sprog«, hænge sammenmed en følelse af skam over ikke at kunne godt nok dansk.
Som et biresultat af en af dataopsamlingerne i »Tegn på sprog«fandt forskerne nemlig ud af, at der blandtandengenerationsindvandrerelever i 4. klasse var en stor del, derikke forstod den læste tekst, men som samtidig gjorde alt for atskjule, at de ikke forstod den.
»Vi fandt ud af, at mange af de her børn oplever, at der er enforventning om, at de skal leve op til bestemte dansksprogedenormer, når de er vokset op som flersprogede i Danmark. Og definder det både skamfuldt og flovt, hvis de ikke kan, og denfølelse spænder ironisk nok ben for deres læring ogsprogtilegnelse, for den bevirker, at de ikke kaster sig ud iarbejdet i klassen«, fortæller hun.
Dansk som
andetsprog i
læreruddannelsen
Med den nye læreruddannelse fra 2013 er det ikke længere muligtat tage et linjefag/undervisningsfag i dansk som andetsprog. Istedet får samtlige studerende nu modulet »Undervisning aftosprogede elever«. På Via et modul på 3. eller 4. årgang med etomfang på ti ECTS.
Ph.d. Line Møller Daugaard underviser på modulet og mener, deter rigtig godt, at alle lærerstuderende nu får et modul omtosprogede elever.
»Det betyder, at vi fremover ikke har nogle lærere ude i skolenuden en grundlæggende viden om, hvad tosprogede elever er, hvilkeudfordringer de har, og hvordan man kan arbejde med tosprogede«,siger Line Møller Daugaard.
Uden muligheden for et decideret undervisningsfag i dansk somandetsprog ser hun dog også faldgruber.
»Det her modul fylder ti ECTS-point, det tidligere linjefagfyldte 36 ECTS. Så vi mangler specialisterne, dem, der kan gå idybden, og jeg er nervøs for, at vi taber en masse elever - isærnyankommne og de svage tosprogede - ved kun at uddannegeneralister. Det bedste ville absolut være, hvis der både var detgrundlæggende modul for alle og så mulighed for et undervisningsfagi dansk som andetsprog«, mener hun.
Stræk sproget
- og brug
elevernes
flersprogethed
Tosprogede elever bliver bedre til at skrive og læse dansk, nårlærerne på en eller anden måde bringer elevernes forskelligartedepotentialer og resurser i spil. Det samme gælder, når lærernearbejder med at strække elevernes sprog.
Det er de to vigtigste budskaber fra det ti år lange forsknings-og udviklingsprojekt »Tegn på sprog - tosprogede børn lærer at læseog skrive«.
Netop de to områder kan lærere få masser af konkret inspirationtil arbejde med i bogen »Inspiration til literacyundervisningen iflersprogede klasserum«. En bog skrevet på erfaringer fra netop»Tegn på sprog«.
I afsnittet »Det intersprogsstrækkende perspektiv« harforskningsprojektets seks forskere samlet deres afprøvededidaktiske erfaringer rettet mod, at børnene strækker deres sprog.Så eleverne ikke alene lærer at klare sig med det sprog, de kan,men så de kan udfordres sprogligt og stimuleres til sproglignysgerrighed gennem systematisk opmærksomhed på forskellige måderat strække sproget på.
I afsnittet »Det tværsproglige perspektiv« har forskerne påsamme måde samlet deres erfaringer med at inddragetværsprogligheden i læse- og skriveundervisningen. I detflersproglige klasserum kan børnene aktivere og bruge alle deerfaringer, de måtte have med sprog. Så mange forskelligartedesproglige erfaringer bliver brugt i fælles refleksioner over sprogog sprogbrug til læseforståelse og læsestrategier på tværs afsprog. Bogen kan hentes på ucc.dk.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Alle børn er
unikke - også
de tosprogede
»Jeg har tegnet det afghanske flag på hjertet, for afghansk er mit modersmål. Og det danske og engelske flag på benene, for de sprog bruger jeg, når jeg går rundt«.
»Det ene ben har jeg farvet rødt, det viser mit gamersprog, for jeg spiller meget. Hovedet og hænderne er sorte - det er det sprog, jeg bander på«.
»Hånden er hundesprog, fordi jeg har en hund, jeg går til hundetræning med«.
Snakken går livligt rundt ved de otte borde i rum D402 på professionshøjskolen Via i Aarhus. Om engelsk, tyrkisk, arabisk, dansk, fransk, spansk. Om dialekter, fodboldsprog, dansesprog, salgssprog, kærlighedssprog og musiksprog. For eleverne fra 9.a på Søndervangskolen er på besøg hos et hold tredjeårsstuderende på læreruddannelsen. Som afslutning på et forløb om sprogportrætter.
Sprogportrætterne er et af mange projekter i forskningsprojektet »Tegn på sprog«, hvor forskere og lærere i fællesskab udvikler, planlægger og afprøver konkrete undervisningsforløb for at skabe viden om, hvordan man bedst tilrettelægger læse- og skriveundervisning for tosprogede elever.
Sproglige forudsætninger
Såvel 9.-klasseeleverne som de lærerstuderende har lavet sprogportrætter. En metode, som oprindelig var et forskningsredskab til at få indblik i børn, unge og voksnes flersprogethed, men som også bruges som et konkret værktøj med stort didaktisk potentiale.
»Man kan lære hinanden at kende via sprogportrætter, få afdækket elevernes sproglige resurser og vækket deres sproglige nysgerrighed og bevidsthed, som er helt nødvendigt for at lære sprog«, forklarer Line Møller Daugaard, ph.d., docent i sprogpædagogisk praksis og Vias forskerrepræsentant i projektet.
Klasselærer og dansklærer i 9.a, Pia Ottesen, bakker op:
»Sprogportrætter er et godt redskab til at komme tæt på eleverne som personer og på deres sprog. Hvilket er meget vigtigt i forhold til tosprogede elever, for skal de gøres dygtigere i dansk, kræver det en dybere forståelse for, hvilke sprog der rører sig hos dem. Hvad deres sproglige forudsætninger er«, siger Pia Ottesen.
De lærerstuderende har lavet deres sprogportrætter ud fra en færdig skabelon. Eleverne i 9.a har brugt tid på at tage selfies i positioner, der siger noget om dem hver især. Efterfølgende er selfien blevet brugt som skitse til sprogportrættet.
»For at give eleverne ejerskab og gøre sprogportrætterne mere personlige valgte vi, at de skulle bruge tid på selfies. Samtidig er det altid vigtigt at arbejde meget visuelt med tosprogede, fordi de ikke er 'sprogbadet' i det danske sprog«, fortæller Pia Ottesen.
Ned i detaljen
Hvor Line Møller Daugaard har været tilknyttet klassen som forsker helt siden første skoledag, har Pia Ottesen først fået klassen i 7. klasse. Der er 24 elever i 9.a., alle tosprogede, fordelt på ti forskellige nationaliteter, men kun én er født uden for Danmark. Deltagelsen i »Tegn på sprog« har især højnet hendes bevidsthed om elevernes flersprogethed.
»Den største øjenåbner har været, hvor vigtigt det er at have fokus på det sproglige. Ikke kun det danskfaglige, men hele det sproglige fundament hos hver enkelt elev. For deres sproglige resurser kan bruges til at knække koder, ordstillinger, begreber, læsestrategier«.
»Samtidig har det overrasket mig, hvor langt ned i detaljen man skal gå, for at tosprogede forstår begreber. Nogle gange skal man helt ned til, hvordan man bevæger øjnene - hen over for eksempel det periodiske system. Men det er nødvendigt. For ellers taber du eleverne, og de lader, som om de forstår det«, siger Pia Ottesen.
Formiddagen på Via er ved at være slut. Såvel elever som lærerstuderende er begejstrede. Det samme er læreren og forskeren:
»Praksisnær forskning som 'Tegn på sprog' med et tæt videnskredsløb mellem skole, uddannelse og forskning er meget værdifuldt og brugbart. Fordi vi er helt inde i maskinrummet med ægte lærere og elever i klasser med udfordringer og muligheder i hverdagens klasserum«, mener Line Møller Daugaard.
De lærerstuderende er enige. Efter at have læst en masse om flersprogethed og tosprogede havde de i dag besøg af rigtige levende tosprogede, som de fandt ud af er både seje, sprogligt bevidste, målrettede, reflekterende - men først og fremmest bare unge mennesker i 9. klasse.
