Politikerne bør gøre håndværk og design obligatorisk helt op til 8. klasse, lyder det fra lærer i blandt andet håndværk og design Rasmus Ricki Christensen. Politikerne forhandler netop på en aftale om at inkludere elevernes praktiske færdigheder i elevernes parathedsvurdering. 

Rasmus Ricki Christensen underviser i håndværk og design og fysik-kemi på Emdrupskolen i Fredensborg.

Bruger en 8.-klasseelev sine praktiske færdigheder tilstrækkeligt i skolen i dag til, at elevens lærere vil kunne give en rimelig bedømmelse?

"På nuværende tidspunkt, ville svaret være et nej. Dog jeg vil mene, at hvis det lærerteam, som skal vurdere eleven, har et indgående kendskab til eleven fra tidligere år, så mener jeg godt, at det vil lade sig gøre.

Lovforslag i høring: Elevernes praktiske færdigheder skal vurderes fra næste skoleår 

Bør de eksisterende praktiske fag gøres obligatoriske i udskolingen?

"Det mener jeg klart de bør. Det ville i min optik være indlysende at gøre håndværk og design obligatorisk for i hvert fald 8.klasse. Det tror jeg vil være forholdsvis nemt i 8. klasse med de lærerresurser og midler, der er. Men det er næppe realistisk, at vi også får det i 9. klasse, selvom det kunne være rigtigt spændende.

Reformen har også øget fokus på valgfag, så selvfølgelig er det helt oplagt at nogle praktiske valgfag også kom på tale her. Her er der dog to problemer. For det er allerede nu kan være svært at finde kvalificerede lærere til at læse fagene, og nogle elever vil fravælge valgfag til fordel for mindre praktiske og mere boglige valgfag. Så tror ikke at det vil være gavnligt at gøre bestemte valgfag obligatoriske for hele udskolingen".

Bør der være strammere rammer om, hvilke valgfag eleverne tilbydes i udskolingen eller for, hvad de hver for sig får lov at vælge?

"Det ville selvfølgelig sikre et bedre grundlag for, hvis vi kunne lave en praktisk bred vurdering af eleverne. Dog er jeg personligt ikke tilhænger af centralstyrede løsninger, og i dette tilfælde mener jeg, at en centralstyret løsning vil skabe flere problemer end den ville løse".

Bør det praktiskfaglige spille en større rolle i store fag som dansk og matematik - eventuelt i tværfagligt samarbejde med de praktisk-musiske fag?

"Det tror jeg, at de fleste lærere og ledere gerne ser. Problemet er dog, at dette vil kræve mere forberedelse og i visse tilfælde også en bedre lærerbemanding, samt i visse tilfælde også forøgede økonomiske resurser. Derfor er det svært inden for de nuværende rammer".

Forligskredsen skal drøfte, hvordan praksisfaglighed kan styrkes i folkeskolen i almindelighed og i udskolingen i særdeleshed. Er det relevant i det 21. århundrede at bruge mere af skoletiden på praktisk/håndværksmæssig undervisning?

"Det kan der ikke være nogen tvivl om. Lige meget hvor avanceret et samfund, vi bevæger os i retning af, har erfaringer vist, at vi ikke kan undvære dygtige håndværkere, mekanikkere og teknikkere. 'Kloge hænder' har vi altid brug for".

Elevernes faglige niveau skal stige, de skal bevæge sig 45 minutter om dagen, 21st century skills som samarbejde, problemløsning og at-lære-at-lære skal styrkes og nu også det praktisk-faglige. Hvor ville du skære ned, hvis der ikke kan blive plads til det hele?

"Forskningen har jo bevist, at det ikke er kvantitet, men kvalitet i undervisningen som er de væsentligste årsager til elevers læring. Det havde forligskredsen bag reformen vist ikke lige sat sig helt ind i. Så de boglige fag, som blev timemæssigt tilgodeset, burde i min optik måske have deres timetal justeret tilbage til et mere passende niveau.

Lærer om praktisk uddannelsesvurdering: Billedkunst gør sig godt i dansk

Tager man bevægelse, så er det jo allerede nu noget som skal indgå som en fast del af undervisningen. Når det i mange tilfælde så ikke sker, så skyldes det manglende forberedelsestid hos den enkelte lærer, samt at en del heller ikke har den nødvendige viden og kompetencer til at kunne gøre det. Mange af de tiltag som er nævnt her, kan dog efter min mening sagtens implementeres, og flere af dem også i samme fag på samme tid, men så kræver det altså god forberedelse hos lærerne, mulighed for vidensdeling og god sparing med kollegaer, samt passende efteruddannelse hvis det skal ske, og det er så der hvor den desværre strander i mange tilfælde". 

Regeringen og DF indfører praktisk uddannelsesparathed 

Trine Hemmer-Hansen underviser i dansk og idræt i udskolingen på Virupskolen, der ligger i Aarhus Kommune.  

Bruger en 8.-klasseelev sine praktiske færdigheder tilstrækkeligt i skolen i dag til, at elevens lærere vil kunne give en rimelig bedømmelse? 

"Hvis man generaliserer, så tror jeg det ikke, så det bliver svært at vurdere eleverne. Så der er brug for, at man tænker mere kreativt og bruger analyseredskaberne på en mere praktisk måde. På vores skole har vi et forløb, hvor eleverne i 3., 4., og 5. besøger 6. 7. og 8. klasse. Her bliver de store elever pludselig megakreative. I fransk forklarede de om otte forskellige frugter på fransk og lavede et lille løb. 

Hvis man skal ind og vurdere den enkelte elev, så skal der laves noget mere af det. Så det vil kræve en kulturændring, hvor det implementeres i undervisning og ikke bliver noget, der ligger udover. Det skal være ligesom med bevægelse, hvor vi går ud på gangen, når vi skal træne vocabulary. Det handler om at se muligheder, så man begynder at tænke over, hvordan man kan lave en praktiskorienteret personkarakteristik".

Hvilke fags lærere vil efter din mening være nærmest det? 

"Når vi laver parathedsvurderingen i 8. klasse, er det jo klasselæreren, som vurderer det sammen med teamet. Ligesom med bevægelse har alle en andel i, at det praktiske kommer ind over. Det vil blive svært, hvis det skal være andre lærere. Det er jo os, der har mange timer i klassen".  

Bør de eksisterende praktiske fag gøres obligatoriske i udskolingen? 

"De skal ikke være obligatoriske, hvis det gør skoledagen længere. Men hvis vi bliver pålagt det, så er der brug for nogle bestemte mål for, hvordan vi skal vurdere det. Ellers bliver det for svært at vurdere og for forskelligt. Så vi skal have det implementeret i fagene, så vi tænker mere kreativt. Og så er der brug for mål og ideer til, hvordan vi rent praktisk skal gøre det. Jeg har selv lige haft projektopgave i 9., hvor de også skulle lave et praktisk produkt. Det var tydeligt, at det har vi ikke arbejdet med. Så vi var ikke blown away af deres praksis".  

Bør der være strammere rammer om, hvilke valgfag, eleverne tilbydes i udskolingen eller for, hvad de hver for sig får lov at vælge? 

"Man kunne måske have et krav om, at et af valgfagene skulle være mere praktisk. Men der skal ikke stilles flere krav til eleverne. Der er så mange parametre, vi skal vurdere dem på, så det synes jeg umiddelbart vil være for meget. Og hvis alle skal have det, hvordan vil det så fungere timemæssigt? Så ender det med, at det er de eneste fag, man kan tilbyde".

Bør det praktiskfaglige spille en større rolle i store fag som dansk og matematik - eventuelt i tværfagligt samarbejde med de praktisk-musiske fag? 

"Det skal det, for vi har jo fået flere timer. Men det er vigtigt, at det ikke kun bliver i dansk og matematik. Man skal tænke det ligesom bevægelse, så alle spæder til i alle fag. Alle skal tænke, at man i gruppearbejde og andre sammenhænge tænker mere praksisminded".

Forligskredsen skal drøfte, hvordan praksisfaglighed kan styrkes i folkeskolen i almindelighed og i udskolingen i særdeleshed. Er det relevant i det 21. århundrede at bruge mere af skoletiden på praktisk/håndværksmæssig undervisning? 

"Jeg kan godt følge, at det er en måde at få flere over i de erhvervsfaglige uddannelser. Der er så mange ting vi skal. Men selvfølgelig giver det også mening, at vi skal tilgodese dem, der har kompetencer inden for det praktiske. Vi differentierer inden for mange parametre. Men vi er ikke altid helt så skarpe på at få brugt det praktiske, som vi burde. Man kan ikke være uenig i, at det også er vigtigt med det praktiske.  

Lærer om praktisk parathedsvurdering: Almendannelsen er for snæver i udskolingen

Elevernes faglige niveau skal stige, de skal bevæge sig 45 minutter om dagen, 21st century skills som samarbejde, problemløsning og at-lære-at-lære skal styrkes og nu også det praktisk-faglige. Hvor ville du skære ned, hvis der ikke kan blive plads til det hele? 

"Det synes jeg, vi skal spørge vores politikere om. Som lærer vil jeg sige: Supergodt spørgsmål, men jeg har jeg ikke svaret på det. Det er en kulturændring. Vi skal ikke tænke det som ekstrating, men noget implementeret, så vores undervisnings bliver anderledes, ligesom bevægelsen. Men der skal stadig være fokus på faglighed".  

Trine Hemmer-Hansen har også en blog på folkeskolen.dk. Den kan du følge her.

Christoffer Cold-Ravnkilde er dansk- og billedkunstlærer på Præstemoseskolen i Hvidovre. Han arbejder pt på mellemtrinnet, men har tidligere også arbejdet i udskolingen. 

Bruger en 8.-klasseelev sine praktiske færdigheder tilstrækkeligt i skolen i dag til, at elevens lærere vil kunne give en rimelig bedømmelse?

"Det synes jeg ikke. Hvis skolen ikke giver plads til praktisk/musiske fag i udskolingen, er det på det niveau, hvor de blev sluppet på mellemtrinnet. Så hvis man skal vurdere dem, skal fagene være repræsenteret i udskolingen. I dag er argumentet for, at billedkunst bliver skåret væk i udskolingen, at timerne kommer over i dansk. Derfor burde det billedkunstfaglige ligge i danskfaget. Men det gør det ikke. For praktisk billedarbejde findes jo slet ikke. Grafisk design arbejder man slet ikke med i folkeskolen, selvom det er overalt. Hvis du trækker et billede til afgangsprøven og taler fonder, får du jo intet for det. Der er en hel faglighed - den kreative faglighed, som præger hele vores verden, som overhovedet ikke er repræsenteret i folkeskolen".

Bør de eksisterende praktiske fag gøres obligatoriske i udskolingen?

 "Jeg mener, at håndværk og design, billedkunst og musik skal ind i udskolingen med afgangsprøve. På den måde får vi et helt anden billede på afgangsbeviset. Og helt generelt vil jeg gerne have en projektorienteret skole, som arbejdede tvær- og flerfagligt. For mig er hele skematænkningen med enkelte fag forældet. I dag skal man være omstillingsparat. Og et skema ødelægger både flow og muligheden for fordybelse".

Bør der være strammere rammer om, hvilke valgfag eleverne tilbydes i udskolingen eller for, hvad de hver for sig får lov at vælge? 

"Valgfagsordningen i reformen var tænkt som, at eleverne skulle møde fag, de var interesserede i. Men mange vælger de fag, som er mest overkommelige. Det er derfor, at mange vælger madkundskab, når valgfagene ligger fra klokken 14-16.På vores skole har en ordning, hvor det fremgår af afgangsbeviset, hvilket valgfag de har haft. Et af vores mest populære valgfag er 'gaming - strategi og matematik'. Der lærer de vildt meget. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for både at kunne nørde og brænde for det".

Bør det praktiskfaglige spille en større rolle i store fag som dansk og matematik? 

"Helt bestemt. Når vi laver samarbejde med Arken og en fotograf, så vokser de. Lige nu hele den afsluttende projektopgave presses ind på en uge. Det kunne man gøre i en måned i dansk. I den virkelighed, vi lever i, lægger skal-opgaverne forrest. Og så kan du som lærer være kreativ i maj og juni, når du laver årsplan"."Det er relevant, hvis det giver mening for børnene, og de kan bruge det til noget, og de kan sige noget med det, de har lavet. Der er også en dannelsesproces i at udvikle en ide og konstruere den. Vi mister sanseligheden, hvis alt kører på whiteboard og iPads. Det er altså noget andet at komme i sløj og billedkunstlokalet, hvor tingene lugter".

Forligskredsen skal drøfte, hvordan praksisfaglighed kan styrkes i folkeskolen i almindelighed og i udskolingen i særdeleshed. Er det relevant i det 21. århundrede at bruge mere af skoletiden på praktisk/håndværksmæssig undervisning? Elevernes faglige niveau skal stige, de skal bevæge sig 45 minutter om dagen, 21st century skills som samarbejde, problemløsning og at-lære-at-lære skal styrkes og nu også det praktisk-faglige. Hvor ville du skære ned, hvis der ikke kan blive plads til det hele?

"Jeg vil ikke skære ned, jeg vil koble. Det handler om, at der er brug for, at vi skærer ned på grænserne for fagene. I stedet for at se på ugentlige timetal, burde vi kigge på årsbasis. Vi har 40 timer i historie på et år. Dem kan vi lægge ind i to forløb.Lige nu kører man skolen sådan, at ugerne skal være ens med to timer her og der. Vi skal tænke skole på en anden måde. Det er hverken optimalt for læringen eller lærernes arbejdsvilkår, og det er slet ikke den fedeste måde at ruste os til en uvis fremtid, hvor robotterne kommer. Så det er vigtigt, at der ikke bliver lavet fire nye fag, der skal presses ind på skemaet".

Christoffer Cold-Ravnkilde har også en blog på folkeskolen.dk. Den kan du følge her.

Line Maj Møller er matematiklærer på Distriksskolen Vest, Stormarkafdelingen, der ligger i Lolland Kommune (foto: Klaus Holsting). 

Bruger en 8.-klasseelev sine praktiske færdigheder tilstrækkeligt i skolen i dag til, at elevens lærere vil kunne give en rimelig bedømmelse?

"Det er min vurdering, at en elev i 8. klasse ikke bruger sine praktiske færdigheder tilstrækkeligt til, at jeg som lærer vil kunne afgive en rimelig bedømmelse. I udskolingen er de praktiske fag reduceret til at udgøre det, eleverne vælger som valgfag, og det er ikke nødvendigvis lig noget praktiskfagligt".

Hvilke fags lærere vil efter din mening være nærmest til det?

"Mit umiddelbare svar ville være de praktisk-musiske faglærere, som dog oftest slipper eleverne af syne efter 6. klasse. Men man kunne argumentere for, at fag, hvor undervisningen foregår projektorienteret med praktisk forandring, kunne støtte op om udtalelsen.På mange måder lægger et fag som matematik, hvor man jo blandt andet arbejder med matematik i anvendelse, op til at understøtte arbejdet med praktiske færdigheder".

Bør de eksisterende praktiske fag gøres obligatoriske i udskolingen?

"Det ville personligt glæde mig, hvis eleverne blev målt på andet end fagfaglige færdigheder. Jeg har mange elever, som bliver målt på parametre, som ligger en del uden for deres spidskompetence. Folkeskolen har ry for at skulle være almendannende, om end vi måler almendannelse i en mere og mere snæver forstand, jo længere op i skolesystemet vi kommer".

Forligskredsen skal drøfte, hvordan praksisfaglighed kan styrkes i folkeskolen i almindelighed og i udskolingen i særdeleshed. Er det relevant i det 21. århundrede at bruge mere af skoletiden på praktisk/håndværksmæssig undervisning?

"Innovation og kollaboration spiller på mange måder ganske fint sammen med praksisfaglighed".

Elevernes faglige niveau skal stige, de skal bevæge sig 45 minutter om dagen, 21st Century skills som samarbejde, problemløsning og at-lære-at-lære skal styrkes og nu også det praktisk-faglige. Hvor ville du skære ned, hvis der ikke kan blive plads til det hele?

"Flere af tingene ser jeg som flere sider af den samme sag. Bevægelse og samarbejde kan kobles på samme måde som problemløsning og 'at-lære-at-lære', som igen alt sammen går fint i spænd med 21st Century skills. Men det handler jo om, som det også fremgår mellem linjerne i dit spørgsmål, at vi ikke kan det hele. Jeg tænker overordnet, at et øget fokus på praktiskfaglighed ville være en gave til mange elever, men samtidig frygter jeg, at det drukner i det store hav af fagfagligheds tests, prøver og adgangskrav, hvor mange skoler og lærere i forvejen kæmper for at holde sig oven vande".

Line Maj har også en blog på folkeskolen.dk. Den kan du følge her.