Da undervisningsminister Merete Riisager (LA) i sidste uge talte til landets skoleledere, havde hun en klar melding med: Lederne skal skabe ro - både i og om skolen - og "I skal være kritiske, hvis der er for mange projekter, som fjerner fokus fra kerneopgaven", sagde undervisningsministeren.

Hun fremhævede tre områder, som skolelederne skal fokusere på:

1: Eleverne skal blive dygtige, og de skal trives. 2: Der skal skabes et godt arbejdsliv for lærere og pædagoger. 3: Der skal være en ordentlig ansvarsfordeling mellem forældrene og skolen.

"Alt andet er mindre vigtigt", understregede ministeren.

Ministeren forklarede, at hurtige løsninger ikke virker i skolen:

"Det handler om at understøtte den professionelle praksis blandt lærere og pædagoger, og om at skabe de bedste forudsætninger for at udvikle faglige, professionelle fællesskaber på skolerne. Her er faglig ledelse et nøgleord", sagde ministeren.

Mange klarer sig ikke godt nok

Hun pegede desuden på, at lederne skal sikre bundniveauet i skolerne:

"I skal sikre, at alle elever fagligt er med - og I skal tage ansvar, når der er for mange elever, der ikke klarer sig godt nok", sagde undervisningsministeren og fremhævede regeringens skolepulje:

"Derfor er jeg også glad for, at mange skoler har valgt at takke ja til regeringens skolepulje. Skolepuljen sætter også fokus på god skoleledelse. Simpelthen fordi vi positivt ved, at god skoleledelse gør en enorm stor forskel for elevernes faglige resultater. Og så skal I som ledere ikke tøve med også at vise handlekraft, når der er problemer eller konflikter. I skal sætte ind med handling, når der er mobning på jeres skole, eller hvis lærere udsættes for vold og trusler, som vi desværre har set for mange eksempler på", sagde undervisningsministeren.

Skoler afviser Løkkes millioner: "Man kan ikke præmiere sig ud af problemet"

Fire ud af fem skolebestyrelser indraget i skemaer

I forhold til den tredje målsætning om ansvarsfordelingen mellem skole og forældre, sagde ministeren:

"Det er helt centralt at gøre det klart for forældrene på den enkelte folkeskole, at den er deres skole. Det er derfor afgørende, at forældrene inddrages, og at der tages hensyn til lokale ønsker og behov. Og det er I gode til. En helt ny Epinion-undersøgelse viser, at 81 procent af skolerne har inddraget skolebestyrelsen i udformningen af skoleskemaerne for skoleåret 2017-18. Vi er godt på vej, men vi skal også have de sidste med. Også der, hvor det er svært", sagde Merete Riisager og opsummerede:

"Det er i spændingsfeltet mellem skoleledelsens og lærernes faglighed og forældrenes ansvarlighed og engagement, at vi skaber gode skoler med en høj grad af trivsel og stærke faglige kvaliteter".

Lettere sagt end gjort

Skoleledere: Vi kan ikke agere på populistiske hurtigløsninger

Om undervisningsministerens tre fokuspunkter siger skoleledernes formand, Claus Hjortdal:

"Det er langt henadvejen det, vi arbejder på hele tiden. Vi forsøger at gøre alle tilfredse, så vi kan nå i mål på resultaterne. Det vi arbejder rigtig meget på, det er jo at få forældrene med ind i det partnerskab. Så de ikke bare står på sidelinjen, men er aktive medspillere, så de forstår og understøtter det arbejde, vi laver", siger skolelederformanden til folkeskolen.dk. 

Han fortæller, at ministeren pegede på, at læring både gælder det fagfaglige, men også dannelsen. 

"Vi kan sagtens være enige, men vi er under pres for at kunne skære igennem", siger Claus Hjortdal. Han og skolelederne oplever, at ledelsesrummet og friheden, der er givet fra centralt hold, bliver fyldt ud af det lokalpolitiske niveau:

"Vi bliver udfordret af, at der er en masse lokalpolitikere, der har taget det ledelsesrum, der er omkring indholdet. Der er vi under pres. Senest har jeg set Aalborg Kommune vil afskaffe understøttende undervisning og i stedet indføre samfundsfag. Så er politikerne virkelig inde i maskinrummet for, hvordan vi skal drive skole. Det er et eksempel på, at det er lettere for ministeren at sige, at skolelederne skal skære igennem, end det er for skolelederne at skære igennem", siger Claus Hjortdal.

Han savner en forståelse for, at det har konsekvenser, når politikerne går ind skoleledernes maskinrum.

"Politikerne skal forstå, at de skal lave politik og ikke detailstyre. Det gælder både kommunalt og centralt. Der er kommet et behov for at markere sig og fortælle, at 'vi gør det, vi ved eller tror virker'. Vi skoleledere troede, der skulle være ro om folkeskolen. Og det, der blev vedtaget, blev vedtaget med stort flertal. Men jeg kan konstatere, at det flertal ikke længere gælder. Det udfordrer den lyst og den effekt af ledelse, der kunne være", siger Claus Hjortdal.

Men ting, der blev vedtaget i 2013, kan vel godt have brug for at blive justeret i 2017?

"Vi kan sagtens tage en debat om det, problemet er, at de ikke vil debattere det. Tonen er ikke til at debattere, men til at komme med skarpe meldinger. Det giver stemmer at være skarp - det giver ikke stemmer at gå i dialog. Men så må vi se på, hvad der skal justeres. De er jo ikke enige i forligskredsen om, at der skal justeres, og hvis de ikke er enige der, hvorfor er det så, de enkelte politikere er ude med forskellige meldinger om, hvad der skal justeres", siger Claus Hjortdal og fortsætter:

"Hvis der skal justeres, så skal vi sætte os ned og tale om, hvad er udfordringerne? - og hvordan løser vi dem? Er svaret at konvertere den understøttende undervisning til to-lærertimer? Nej, det er svaret på dårlig økonomi. Det er fair nok, at vi skal diskutere, men lad os gøre det på et ordentligt oplyst grundlag i stedet for hovsaløsninger fra enkeltstående politikere", siger Claus Hjortdal.

Minister: Skolen skal sættes mere fri af stat og kommune