"Det er dybt frustrerende at blive angrebet både på det, vi gør eller burde gøre, og på det grundlag vi skal arbejde på. Uklarhed om mål og rammer er en ulidelig og urimelig ledelsessituation at blive sat i", sagde Claus Hjortdal under åbningen af Skolelederforeningens årsmøde.

Skoleledere: Vi kan ikke agere på populistiske hurtigløsninger

Skolelederne føler sig beskyldt for ikke at nå målene i skolereformen hurtigt nok, samtidig med at politikere anfægter reformens grundlag. "Det er dybt frustrerende", sagde formand Claus Hjortdal ved åbningen af Skolelederforeningens årsmøde i dag.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

1.600 skoleledere er i dag og i morgen samlet til Skolelederforeningens årsmøde i Aalborg. Under dagens velkomst med blandt andet morgensang og musik af Mellervangskolens big band gav formand Claus Hjortdal udtryk for de frustrationer, han oplevede, da han i september havde dialogmøder med skoleledere rundt om i landet.

"Jeg fik et godt billede af en skole, som er på vej med mere bevægelse, både faglig og social trivsel, mindre mobning, samarbejde mellem lærere og pædagoger, mere åben skole og også mere datainformeret ledelse og fokus på elevernes udbytte. Men også af de udfordringer, I står midt i, med skrantende økonomi, manglende ledelsesrum, inklusionsopgaven og mange, mange forældresamtaler", sagde Claus Hjortdal.

70 procent af skolelederne har sendt elever 'hjem på en tænker'   

Skoleledere beskyldes for ikke at nå målene hurtigt nok

Landets skoleledere har anstrengt sig for at opfylde kravene og forventningerne i skolereformen, fortsatte Claus Hjortdal.

"Vi har fra foreningens side kæmpet for at skaffe tid og økonomi til implementeringen. Alligevel bliver vi angrebet fra både lokale og centrale politikere for ikke at nå målene hurtigt nok: Vi er ikke i mål med 45 minutters bevægelse, vi har ikke nok åben skole, undervisningen er ikke spændende nok, og der er ikke nok samarbejde mellem lærere og pædagoger", sagde Claus Hjortdal.

Samtidig angriber de politiske partier grundlaget for reformen: Skal skoledagen være så lang? Skal der være læringsmål? Skal vi lige give lidt penge til et særligt område? Har forældreinddragelsen og informationsniveauet taget overhånd, eksemplificerede skoleledernes formand.

"Den store enighed, der var under udarbejdelsen af loven, er afløst af lige så stor uenighed. Det er dybt frustrerende at blive angrebet både på det, vi gør eller burde gøre, og på det grundlag vi skal arbejde på. Uklarhed om mål og rammer er en ulidelig og urimelig ledelsessituation at blive sat i".

Skoleledere kræver enighed og langsigtede mål

Skolereformen var også en ledelsesreform, hvor mantraet var mere plads til ledelse og større ansvar til lederne. Men mulighederne for at lykkes er stærkt udfordret, oplever Claus Hjortdal.

"Der er mindre ledelsesrum, et enormt ansvar og færre ledere. Alligevel er der blevet leveret så flot arbejde på skolerne på det aftalte reformlovgrundlag. Vi kan simpelthen ikke agere på diffuse, populistiske hurtigløsninger. Vi må kræve enighed, refleksion, dialog og langsigtede mål for at kunne lykkes med den allervigtigste samfundsmæssige opgave: At give hver enkelt elev mulighed for at skabe sig et liv, hvor man lykkes ud fra de forudsætninger, man har", sagde Claus Hjortdal.