Mobbeforskerne er i gang med at vriste den hidtidige forskning ud af sit faste sæde i personpsykologien og føre den mere ind i socialpsykologien. Det vil nogle af foredragene på Mary Fonden og Red Barnets konferencer 7. november i København og 9. november i Aarhus handle om, og det handler ph.d. Helle Rabøl Hansens kapitel i en ny bog udgivet i anledning af konferencerne om. Et middel mod mobning er 'fællesskabene didaktikker'.

Det nye ligger i at forstå mobning som en særlig fællesskabsorganisering. Mobning er ikke et sammenstød mellem personlighedstyper, men snarere en social orden, hvor mobbe-udøverne opnår et fællesskab ved at udstøde andre. Nogle er inde, andre er ude - og sådan holdes mobbemotoren i gang.  En person kan være mobbe-udøver et sted og mobbe-offer i en anden sammenhæng. Man mindsker mobningen ved at forsøge at sætte et bedre fællesskab i gang i skolen.

Kronprinsessens program mod mobning styrker børns empati 

De fire P-elever 

Helle Rabøl Hansen er uddannet jurist, har skrevet ph.d.'en "Lærerliv og elevmobning" og har beskæftiget sig med mobning i mange år. Hun er en del af forskerteamet eXbus (exploring bullying in schools) og indleder konferencerne. Hun skriver i den nye bog "Mobning - viden og værktøjer for fagfolk" blandt andet om en undersøgelse i udskolingsklasser på Københavns vestegn. Her opdagede forskerne, at der i mobbende klasser er flere elever, der er bange for at miste venner, oplever sig ensomme - og som ikke kan lide at gå i skole. De trives godt med deres kammerater, men dårligt med skolegang generelt.

Når tiltag mod mobning virker modsat

"Vi kan tale om de fire P'er. Elever, der er passive i skolen. De sender deres krop derhen, men de deltager ikke rigtig i noget af skolearbejdet. De engagerer sig ikke, har ikke hjerte og hjerne med. Så er der elever, der performer. De er egentlig negative overfor skolen, de deltager ikke i timerne, men de afleverer deres opgaver og klarer sig igennem - helt uden passion. Der er elever, der pjækker - og bare bliver væk fra skolen. Og så er der de protesterende. Elever, der konstant er i opposition, er vrede, provokerer - og risikerer at droppe helt ud af skolen", forklarer Helle Rabøl Hansen.

Mobning er en trussel mod skolens kerneopgave

P'erne står ikke for typer, men er mere nogle fænomener, der også kan optræde i blandet form.

"Når mobbe-udøverne er teenagere, så er der klart en overvægt af dem, der ikke kan lide at gå i skole. I indskolingen er eleverne engagerede og synes skolen er sjov, interessant og dér hvor de gode venner er. Hvornår sker det så, at eleverne holder op med at kunne lide skolen? Det sker for de elever, der senere pjækker, protesterer og er passive".

Fællesskab mod mobning

Hun fortæller, at elever der mobber, kan opnå en kraftig vi-følelse. Det er det, de er sammen om. Og det er det, der kan ødelægger relationerne og skolearbejdet i en klasse. De kan være fælles om at mobbe andre og oplever dermed at have noget sammen, at være sammen om noget. Selv om det er noget, der går ud over andre - og derfor noget, vi ikke kan acceptere i skolen.

Blog: Kan fællesskabende matematikdidaktik forhindre mobning?

Ifølge Helle Rabøl Hansen er det også et fællesskab, der kan stoppe mobningen. At man er sammen om noget interessant. Det er det, man skal arbejde for i skolen - at de faglige og sociale opgaver er samtænkt og giver eleverne noget at være fælles om. Det er Helle Rabøl Hansens vision om fællesskabende didaktikker.

I bogens første kapitel anbefaler hun, at det er selve undervisningen, der kan skabe et tilhørsforhold, kan være et omdrejningspunkt for fællesskabet og dermed udvikle mere skoleglæde og tryghed i klassen.

"Det kan for eksempel være elever, der underviser andre elever og dermed bliver engagerede. At eleverne oplever sig inviteret ind. Jeg bliver årligt interviewet af omkring 25 unge til deres projektopgaver, og de er meget seriøse, kan sagtens læse teori om mobning, og jeg er sikker på, at de også vil kunne undervise andre i anti-mobning. Vi skal ikke være så forsigtige med at tage de sociale fag ind. Jeg har deltaget i arbejdet med nogle 8.-klasser, der arbejdede fint med det. Men det kræver styring - klasseledelse", siger Helle Rabøl Hansen til folkeskolen.dk.

Hun taler om, at det er en overlevelsesstrategi, når man holder nogle ude af fællesskabet.

Anmeldelse: Mobning i parentes - jo, det er en god ting

"Vejen frem er ikke straf. Men det handler om at få vendt en negativ spiral til en positiv. Hvordan vinder man eleverne, mens de stadig har en positiv holdning til skolen? Man skal vide noget om at være i en flok. Jeg siger ikke, at det er let at vinde de børn, der ikke gider skolen, og teenagere kræver en særlig didaktik. Men de kan noget. Det handler om, hvordan vi kan udbygge det og bruge det i fællesskabet. Sådan at de ikke keder sig i skolen - heller ikke når teenagelivet bliver vigtigere end skolen. Når de higer efter social anerkendelse fra hinanden og et fællesskab".

Måske er det blevet sværere at være ung i dag. De unge oplever store krydspres og synes, at de skal være gode til alt. Måske - siger Helle Rabøl Hansen - var det anderledes at være ung i 80'erne, hvor man talte om, at det var samfundets skyld, hvis de unge ikke havde det godt. I dag hedder det i højere grad, at det er deres egen skyld. Det hjælper ikke, hvis man synes, noget er svært.