Regeringen vil ændre i uddannelsesparathedsvurderingen (UPV). Fremover skal det ikke længere være nok at parathedsvurdere elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger - også en praksisfaglig vurdering skal med:

"Alle elever, det vil sige også elever, som ønsker en gymnasial uddannelse, skal have vurderet deres praksisfaglighed. Den praksisfaglige kompetence skal pege mod erhvervsuddannelserne generelt og ikke alene de tekniske erhvervsuddannelser. Vurderingen tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af de praksisfaglige elementer, som i dag er indeholdt i folkeskolens undervisning", skriver Undervisningsministeriet i et høringsbrev.

UU-formand: Uddannelsesparathed er ikke en dom

"Den praksisfaglige dimension vil efter forslaget indgå i den samlede UPV som et tværgående perspektiv, der kan supplere den vurdering, som bygger på de faglige, personlige og sociale forudsætninger. Elever, som er vurderet uddannelsesparate, kan derfor ikke efterfølgende vurderes ikke-uddannelsesparate på baggrund af den praksisfaglige vurdering", lyder det.

Høringsforslaget er udarbejdet, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i februar meldte ud, at elevernes praktiske færdigheder skal have en mere fremtrædende rolle.

"Den nuværende uddannelsesparathedsvurdering fungerer godt, men ved at vi udvider den til også at indeholde en vurdering af elevernes praktiske kompetencer, får alle - også eleverne selv - et rigtig godt indtryk af, hvad de er dygtige til og måske, hvor de skal gøre en ekstra indsats. Det sender samtidig et tydeligt signal om, at de praktiske kompetencer også er væsentlige," sagde undervisningsminister Merete Riisager dengang i en pressemeddelelse.

Regeringen og DF indfører praktisk uddannelsesparathed

Kan ikke trække bedømmelsen ned

Den praksisfaglige vurdering skal ifølge regeringens udspil foretages separat, så den supplerer den gældende metode, eleverne i dag parathedsvurderes på.

Den nye vurdering af elevernes praktiske færdigheder skal indrettes sådan, at den i bedste fald kan forbedre elevernes samlede parathedsvurdering, mens den ikke kan trække vurderingen ned.

Der vil således ikke være elever, som ikke kan komme på gymnasiet eller lignende, fordi det halter med de praktiske færdigheder.

"Vurderingen gives som en gradueret vurdering i form af bedømmelsen høj eller middel. Hvor en høj vurdering samlet kan trække en UPV op, mens en middel vurdering ikke kan trække ned", står der i høringsbrevet.

Praktisk uddannelsesvurdering: God ide, der kan give udfordringer

Vurderes på baggrund af udskolingsaktiviteter

Lærerne skal ifølge regeringen vurdere de praktiskfaglige kompetencer ud fra undervisningselementer i 7.-10- klasse. Dermed tages det tilsyneladende ikke i betragtning, hvordan eleverne klarer sig på mellemtrinnet, som ellers er de år, hvor de praktisk/musiske fag fylder mest på skoleskemaet.

"Vurderingen sker på baggrund af de praksisfaglige elementer, som findes i folkeskolens obligatoriske fag og emner samt i de valgfag, som skolerne har mulighed for at tilbyde eleverne i 7.-10. klasse. Desuden tages afsæt i de forskellige vejledningsaktiviteter som erhvervspraktik, introduktionskurser og brobygning", skriver Undervisningsministeriet i høringsbrevet.

Lærer kom politikere i forkøbet: Indførte praktisk projektopgave for fire år siden

Det vil først i en eventuel senere bekendtgørelse beskrives mere konkret, hvordan lærerne rent praktisk skal vurdere praksisfagligheden.

Modellen skal følges tæt, og det vil regeringen gøre ved at evaluere efter to år. Muligheden for at komme med bemærkninger til høringsforslaget løber indtil 27. september. Det forventes, at der kan fremsættes et lovforslag i november.

Folkeskolen.dk arbejder på at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager.