Uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse skal ikke længere kun tage udgangspunkt i, om eleven fagligt, personligt og socialt er beredt på at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Fremover skal lærerne også vurdere elevens praktiske evner.  

Det vedtog regeringen i går i fælleskab med Dansk Folkeparti for at udfordre de elever, "som alene har haft blikket rettet mod gymnasiale uddannelser", som der står i aftaleteksten. Aftalen vækker umiddelbart glæde hos DLF.

Regeringen og DF indfører praktisk uddannelsesparathed

"Som udgangspunkt synes vi, at det er en glimrende ide, at man ikke kun bliver målt på sine evner i matematik og de andre boglige fag, men at vi også skal måle på nogle mere praktiske parametre", lyder det fra formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen. 

I gårsdagens aftale står der ikke nærmere om, hvad den ekstra dimension i vurderingen konkret skal tage udgangspunkt i. I pressemeddelelsen fremgår det, at undervisningsministeren vil "inddrage eksperter og praktikere i det videre arbejde med den konkrete model".

DLF: Mangler definition på praktisk arbejde

Hvad ændringerne konkret vil betyde for lærernes vurdering af elevernes uddannelsesparathed, afventer Bjørn Hansen derfor.

"Jeg er spændt på at få en form for definition på, hvad der er på praktisk arbejde. Der er jo ikke et fag, vi har. Og det er jo ikke bare om at kunne slå et søm i og save et bræt over. Det har vi i dag maskiner til. Det handler om kompetencer til at kunne bruge sin viden til noget konkret", siger han.

I dag er fag som håndværk og design, musik, madkundskab og billedkunst ikke fast på skemaet i udskolingen, hvor de dog kan være valgfag.

Mange elever har derfor slet ikke nogen praktiske fag på skemaet, når lærerne skal vurdere deres uddannelsesparathed.

UU-formand: Uddannelsesparathed er ikke en dom

Men det er heller ikke de fag, at vurderingen skal bygge på, mener Bjørn Hansen.

"Jeg tror ikke, at løsningen er at indføre nogle af de fag i udskolingen. Man skal bruge de kompetencer, som eleverne har fået tidligere i deres skoleforløb og så bruge dem i skolens andre fag",

"Men spørgsmålet er, om udskolingslærerne har nok mulighed for faktisk at lave noget praktisk og anvendelsesorienteret, så de kan vurdere, hvordan eleverne fungerer, når de arbejder med praktisk arbejde", siger han.

H&D-forening: Man kan ikke vurdere det uden et egentlig fag

Næstformand i Håndværk og design-foreningen Wisti Pedersen mener slet ikke, man kan vurdere elevernes evner uden et håndværksfag på skemaet.

"Hvis ikke man gør et fag som håndværk og design obligatorisk i udskolingen, kan man ikke lave en vurdering. Det giver simpelthen ikke mening at vurdere eleverne ud fra kompetencer, de ikke har haft undervisning i siden 5.-6. klasse", siger han.

Næsten hver tredje elev er ikke klar til en ungdoms-uddannelse

Næstformanden håber derfor, at regeringen og Dansk Folkeparti har planer om at gøre det nuværende valgfag håndværk og design til en obligatorisk del af skoleskemaet i udskolingen.

"Med det her forslag vil det være helt oplagt, at man gør håndværk og design obligatorisk i 7. og 8. klasse", siger han.