"Vi har længe drøftet med både forvaltningen og politikere, at der er alt for mange projekter, der kommer ind i skolen og forsvinder igen, når den ekstra resurse er væk. Det er spild af penge og resurser".

Sådan skriver den lokale lærerkredsformand i Greve Tina Beck-Nilsson i Folkeskolens undersøgelse af kommunale projekter i folkeskolen. 

Skolerne drukner i projekter

"Den dagsorden har forældrene også bidt på, og der er efterhånden en god dialog om, at det er vigtigt ikke bare at fyre en masse midlertidige projekter ind i skolen, men at den blivende effekt skal være en stor del af vurderingen, når nye projekter skal indfases. Den forståelse er i svøb, og vi håber, at den bider sig fast", lyder det videre fra formanden.

I Greve kører der i indeværende skoleår tre projekter, som er obligatoriske for kommunens ti skoler og har sendt en del af lærerne på kursus.

Ved siden af dem har kommunen fire projekter, som enten ikke har sendt lærere på kursus eller ikke er obligatoriske for alle ti skoler (se listen over projekterne nederst i artiklen).

Skolechef: Vi vil have færre projekter med højere kvalitet

Den kommunale skolechef har Rasmus Johnsen kun siddet på posten siden november sidste år. Han har derfor ikke stået bag indførelsen af projekterne i indeværende skoleår, men han forstår frustrationen.

"Der er formentlig en del medarbejdere i Greve og sikkert også andre steder, der er enormt frustrerede over at blive involveret i et stort udviklingsprojekt, der ikke får nogen effekt. Men vi har ikke sat nogen projekter i gang uden grund. Alle har været sat i gang for at hjælpe skolerne", siger han.

Forsker: Kommuner lokkes til at købe dårlige projekter

Rasmus Johnsen vil derfor arbejde på, at der fremover sættes færre projekter i gang på kommunens skoler.

"Skolerne har jo aldrig lavet projekter bare for sjov - men vi skal hele tiden arbejde på at få færre projekter og mere kvalificeret kompetenceudvikling, som er koordineret og i tråd med de overordnede mål, der er på skoleområdet. Så vi skal være meget omhyggelige med, hvad vi sætter i gang", siger han.

Fokus på skoledelse

Af de syv projekter, der pt er i gang i kommunen, har to fokus på skoleledelse.

"Der har været en fælles erkendelse blandt politikere, forvaltningen og skoleledere om, at skoleledelse har haft svære vilkår i Greve", fortæller han.

"Det har medfødt et politisk ønske om at styrke ledelsesrummet og få tilført nogle resurser. Så det er noget, vi har fokus på nu og vil have det i de kommende år", fortæller Rasmus Johnsen.

Projekter kan komme alle steder fra

Der findes dog ikke en typisk model for, hvor projekterne kommer fra, fortæller han.

"Der er ikke noget tydeligt billede af, hvor idéerne generelt kommer fra til vores projekter. Nogle gange kommer det fra os i forvaltningen, andre gange kommer det fra politikerne, men det kan eksempelvis også komme fra borgerne", siger han.

Forvaltningen presser på - lærerne ønsker timeout

Ifølge Rasmus Johnsen kommer projekterne dog typisk ud af det opfølgningsarbejde, som forvaltningen hvert år følger i forhold til kommunens skoler.

"Vi tager en gang om året på en udviklingsrunde på alle skolerne, hvor vi tager en samtale på baggrund af resultaterne i skolens kvalitetsrapport. Når vi er ude, får vi snakket om, hvad den enkelte skole bakser med, og hvilke indsatser de tænker at tage i brug i forhold til dem".

"Derfor ser vi nok også aktiviteterne mere som indsatser, der kvalificerer det daglige arbejde, end egentlige projekter", siger han.

Skolechef: Lærerne ved tit bedre end lederne og os

Forvaltningen arbejder i øjeblikket ifølge skolechefen på at blive bedre til at inddrage skolerne i udviklingsarbejdet.

"Vi mødes seks-otte gange om året i et udviklings-udvalg, hvor der både kommer ledere og medarbejderrepræsentanter. Det vil vi gerne blive bedre til at bruge som laboratorium for, hvad vi gør godt og mindre godt".

Konsulent: Kommunerne bliver oversvømmet med konsulentopkald

"Som medarbejder har man typisk et bedre perspektiv på, hvad der er realistisk, og hvad der rent faktisk vil medføre forandringer end forvaltningen og skolelederen, som nogen gange er lidt optimistiske i forhold til, hvad der skal til", siger Rasmus Johnsen.

Projekter i Greve i skoleåret 2016/2017

Obligatoriske projekter for alle kommunens ti skoler, som har medført, at en gruppe lærere har fået kursustimer.

Titel: Samskabelse og lærende teamudvikling i indskolingen i Greve Kommune (foråret 2016-oktober 2016)

Udvikling af teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger. Ved hjælp af aktionslæring arbejdes der med eksperimenterende læringsforløb, der skal styrke elevernes læring og trivsel. Der er i alt uddannet 40 tovholdere fordelt på kommunens ti skoler. Projektet er finansieret af A.P. Møller Fonden. Efter sommerferien afgøres det, om projektet skal fortsætte. En fortsættelse vil kræve nye penge fra A.P. Møller Fonden.

Samlet pris: 6.397.000 kr.

Titel: Trivsel og bevægelse med Skoleglæde.nu (maj 2017-august 2017)

Alle kommunens 7. klasser har afholdt en 4 timers trivsels workshop med fokus på motion og bevægelse i samarbejde med skoleglæde.nu i indeværende skoleår. Når eleverne kommer tilbage efter sommerferien, deltager alle lærere på mellemtrinnet og 7.-8. klasse i en tre timers workshop. En del af projektet er sponseret af skolegælde.nu og Apollo Rejser som et CSR-projekt. Kommunen står for resten af udgifterne.

Samlet pris: Ikke oplyst

Titel: PPR projekt: Inklusion i Børnehøjde (2013-2017)

Forskningsprojekt, som følger cirka 60 elever, der i 2013 og 2014 enten er overført fra specialtilbud til almenklasser eller modsat tidligere er fastholdt i almenklasser. Projektet har fokus på inklusion med udgangspunkt i børnenes perspektiv og input til, hvad der skaber gode fællesskaber. Dette sker blandt andet via svar fra 4000 elever i kommunens trivselsmåling og interviewes med elever fra 30 klasser. Egmont Fonden og Aalborg Universitet står bag projektet. Greve Kommune og Egmont Fonden deles om udgifterne.

Samlet pris: 10.000.000 kr.

Andre projekter, der ikke opfylder alle undersøgelsens parametre for et projekt.

Titel: Kulturtjeneste Greve Skoler (august 2016-december 2016)

Åben Skole-projekt for alle ti skoler for elever i 0. 3. 5. 7. og 8. klasse, hvor skolerne samarbejder med Greve Bibliotek, Musisk Skole og Greve Museum. Projektet består af seks aktivitetsforløb; sang og rytmik, biblioteksintroduktion, digital dannelse/informationskompetence, neutralitetens balancegang og dilemmaer 1914, informationssøgning og kildekritisk kompetence, velfærdsdrømme - Greve i det 20. århundrede. Skolerne Pædagogiske Læringscentre (PLC) er tovholdere på projektet. Slots- og Kulturstyrelsen støtter projektet med 537.600 kr. Projektet har ikke krævet kursustimer.

Samlet pris: Ca. 916.000 kr.

Titel: PLC med Power (skoleåret 2016/2017)

De pædagogiske læringscentre (PLC), skolernes øvrige vejledergrupper og skoleledelsernes skal være drivkraft i udviklingen af en stærkere lokal læringskultur. Hver vejleder gennemfører fire aktionslæringsforløb med udvalgte lærere og pædagoger, hvor vejlederen aftaler et fokusområde med underviseren, som vejlederen skal have fokus på i sin observation af undervisningen. Projektet foregår på tre skoler og er støttet af Undervisningsministeriet med 375.000 kr.

Samlet pris: 475.000 kr.

Titel: Eksperimenterende klasseledelse (august 2016-marts 2017)

Arenaskolen har i år haft fokus på klasseledelse. Det er sket via et interventionsprojekt på mellemtrinnet og i udskolingen. Her er der eksperimenteret med klasseledelse og observation af undervisningen. Projektet har særligt haft fokus på, hvordan struktur og klare adfærdsregler fører til mere ro i undervisningen. Projektet forgår kun på Arenaskolen, men der har været fokus på, hvordan erfaringerne kan overføres til andre skoler. Kommunen har finansieret projektet.

Samlet pris: 1.500.000 kr.

Adfærdsregler gav ro i Greve - og hjalp eleverne 

Titel: Faglig ledelse (Skoleåret 2016/2017- skoleåret 2018/2019)

Projektet skal styrke skoleledernes pædagogiske rolle på skolerne for at øge elevernes faglige niveau. Kommunen har lavet et forløb for de nuværende skoleledere og ansat flere medarbejdere til skoleledelserne, som starter efter sommerferien. Næste skoleår  indgår skoleledelserne og forvaltningen desuden i en praksisnær udviklingsproces med den private ledelseskonsulent Mikael Axelsen, som er tidligere chefkonsulent på UCC. Dette består af fælles arrangementer og en række coaching/reflektionsmøder med den enkelte skoleledelse. Prisen for denne del er endnu uafklaret.

Foreløbig pris: 5.600.000 kr.