Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I efteråret kunne man på Folkeskolen.dk læse, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) forestiller sig, at man med kunstig intelligens kan spare 9.000 fuldtidsansatte folkeskolelærere.

Administrerende direktør i DA Jacob Holbraad forklarede til Folkeskolen, at han ikke forestiller sig, at AI skal ’overtage’ styringen af lærernes arbejde, men at AI-effektiviseringer muliggør flytning af lærerne til andre brancher.

Jeg mener, at Jacob Holbraad og DA tager fejl. Det er slet ikke så let at effektivisere skolen med digitale løsninger. Og hvis Holbraad og DA alligevel skulle have ret, så melder der sig et andet spørgsmål:

Ønsker vi virkelig sådan en AI-effektivisering?

Top-down fejler

Det er ikke nyt, at vi ikke har forstået, hvilke muligheder og begrænsninger der følger med udfoldelsen af AI. Det, som til gengæld er nyt i DA’s udmelding, er naiviteten, når det gælder effektiviseringer gennem digitaliseringsprojekter.

I hvert fald fik artiklen i Folkeskolen mig til at tænke tilbage på min ph.d.-afhandling om implementeringen af en læringsplatform i folkeskolen fra 2021. Her fandt jeg ud af, at mange lærere gjorde, hvad de kunne for at arbejde så lidt med platformen som muligt.

Det afspejler en vigtig pointe: Top-down-implementering af teknologi i skolen har en høj risiko for at fejle, når teknologien ikke tager højde for den komplekse praksis i klasselokalet.

Så hvis arbejdsgiverforeningen tror, at det er nemt at implementere effektive digitale løsninger, om det er AI eller læringsplatforme, tager de fejl.

”AI-powered skole”

AI vil sandsynligvis forandre arbejdslivet - også lærernes - markant de kommende årtier. Hvis ambitionen er at frigive 9.000 lærerstillinger til andre opgaver, bygger det på en forventning om, at AI, ligesom man i sin tid troede med læringsplatformene, kan standardisere dele af lærerens opgaver.

Det kunne være, at AI kan give detaljerede instruktioner til, hvordan en opgave løses, levere individuel feedback, automatisere undervisningsplanlægning eller tilpasse materiale til den enkelte elevs niveau. Disse idéer er ikke hypotetiske, men findes allerede i en ”AI-powered skole” i Arizona, hvor eleverne undervises virtuelt i kun to timer dagligt.

Erfaringerne fra læringsplatformene viser dog, at lærerne vil stille kritiske spørgsmål: Kan AI erstatte min faglige og pædagogiske dømmekraft? Hvordan sikrer vi, at menneskelige relationer ikke forsvinder? Bidrager AI til elevernes trivsel og læring?

Det er relevante spørgsmål. For hvis det er denne type undervisning, arbejdsgiverne forestiller sig, at AI kan varetage, risikerer vi en skoledag, hvor teknologien får lov til at diktere, hvad der sker i klasselokalet – uden hensyntagen til de menneskelige dynamikker, der præger ethvert klasselokale.

Ensrettet AI-standardisering

Den fleksibilitet, som lærere bringer ind i deres praksis, risikerer at blive erstattet af ufleksible og standardiserede teknologiske løsninger. Det kan eksempelvis handle om relationsarbejdet, hvor elever kan miste væsentlige dele af den nære og meningsfulde kontakt med lærere og andre børn.

Forskning

Ph.d: Lærings­platformene er et styringsredskab, der demotiverer lærerne

Det kan også handle om den demokratiske dannelse. I stedet for at fremme innovative, kritisk tænkende og handlekraftige borgere – noget, vores digitaliserede og foranderlige samfund har hårdt brug for – kan vi ende med en ensrettet AI-standardisering.

Det betyder dog ikke, at AI ikke skal være en del af skolen. Tværtimod skal det være en integreret del af skolens hverdag i et digitaliseret samfund. Men det skal ikke være et værktøj til at reducere antallet af lærere.

I stedet skal AI bruges til at understøtte lærerens arbejde og skabe nye muligheder for læring og for at lave en skole, der uddanner eleverne til kritisk stillingtagen til de mange udfordringer, som AI bringer med sig.

Så for at svare på mit indledende spørgsmål: Nej, AI i skolen bør ikke være et spørgsmål om effektivisering. Nu skal vi finde svar på spørgsmålene om, hvilken type skole og hvilket samfund vi ønsker at skabe med brugen af AI.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk