Statsminister Lars Løkke Rasmusen fremlagde udspillet sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) og børne- og ungeminister Mai Mercado (K) på et pressemøde i dag.

Statsministeren kalder udspillet "Tro på dig selv - det gør vi" for den sidste brik i en række af reformer på uddannelsesområdet. I stedet for en vifte af valgmuligheder efter folkeskolen, ønsker regeringen, at den Forberedende Grunduddannelse fra skoleåret 2018/19 bliver én dør, de unge uddannelsesmæssigt går ind ad.

Bliver reformen vedtaget, betyder det farvel til produktionsskolerne, Forberedende Voksenundervisning (FVU), Ordblindeundervisning for Voksne (OBU), Den Almene Voksenuddannelse (AVU), Den Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

"Jeg har mødt mange, som er faret vild i systemet. Vi har fået opbygget et system, som er meget komplekst," understreger undervisningsminister Merete Riisager.

"Målgruppen for den nye plan er unge under 25 år uden job eller uddannelse, vi nedlægger en række tilbud. Den ny uddannelse bliver tilrettelagt med velovervejet vekselvirkning mellem teori og praksis," konstaterer hun.

"Når mange unge snubler i folkeskolen, er det fordi de ikke har lært at regne og skrive ordentligt i 10 år. Vi samler troen på, at alle unge har en fremtid", understreger Lars Løkke Rasmussen.

Bondo: Bekymrende, at kommunerne får ansvaret for ny uddannelse

Mere praksis i undervisningen

En central del i udspillet er regeringens ønske om i højere grad at inddrage virksomhederne i uddannelsen af de unge og at give kommunerne ansvar.

"Regeringen foreslår én ny forberedende uddannelse med en klar praktisk dimension. For en stor del af uddannelserne vil foregå på en virksomhed," påpeger statsministeren.

"Det er kommunerne, som skal have det klare ansvar. Sådan er det ikke i dag, derfor falder de unge ned i sprækkerne. Nu lukker vi sprækkerne. Kommunerne skal skabe fremgang, de er tæt på de unge, og de har i sidste ende ansvar for, at det lykkes," understreger han.

"Det er en mærkesag for mig og regeringen at få alle unge med," tilføjer Lars Løkke Rasmussen.

Ekspertgruppe om ny unge-indsats: Nedlæg UU-centre og PPR-kontorer

Regeringen skærper uddannelsespolitik

95-procentmålsætningen har siden 1990'erne været et uddannelsespolitisk omdrejningspunkt. Konkret var ambitionen, at 95% af en ungdomsårgang skulle have mindst én ungdomsuddannelse i 2015. Uddannelsesstatus blev målt, når folk var omkring 40 år.

"Målsætningen har været gennemgående og en god driver. Nu øger vi ambitionen: 90 % af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030," understreger Merete Riisager.

Samtidig stiller regeringen et ambitiøst mål, der skal indfries i 2030.

"Andelen af unge under 25, som ikke har tilknytning til en uddannelse eller arbejdsmarkedet, halveres. I stedet for at se på folk, når de er 40 år, ser vi på dem som 25-årige. Ungdomsuddannelser er for de unge," påpeger undervisningsministeren.

Mere praksis i 10. klasserne

Udspillet lægger også op til, at 10. klasserne styrkes med en ny praksisfaglig ordning.

"Vi kan koble 10.-klasserne i lidt højere grad end i dag til erhvervsskolerne. For mange, der vælger en ordinær 10. klasse, kan være interesseret i at gå den vej. Så på den måde ligger der den mulighed at tone eller koble 10. klasserne lidt mere til erhvervsskolerne," forklarer Merete Riisager.

Ekspertgruppe holder STU ude af ny forberedende uddannelse

Hun tilføjer, at der ikke sker ændringer på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Men der kan være yderligere muligheder for at inddrage folkeskolens ældste klasser i den nye reform.

STU-elever kan komme i klemme i KL's erhvervsmålrettede 10. klasse

"Der er også en betoning af at vi kan arbejde med 8. og 9. klasse - altså muligheden for for eksempel at oprette erhvervsklasser, der gør, at kommunerne allerede i 8. og 9. klasse kan inspirere de unge, der er interesseret i erhvervsuddannelserne, til at gå ad den vej. For det ved vi, vi ikke er gode nok til i dag i udskolingen," understreger Merete Riisager.

Forhandlinger starter nu

Forhandlingerne indledes torsdag i Finansministeriet med de partier, der står bag erhvervsuddannelsesreformen. Senere flyttes forhandlingerne til Undervisningsministeriet.

"Det er vores ambition at nå politisk aftale inden sommerferien, for forslaget kræver megen lovgivning," understreger Lars Løkke Rasmussen.