Youtube, Snapchat, Instagram og "fake news". Nye medier og begreber er en del af de unges hverdag, og derfor skal det også tages op i dansk, for at give eleverne nogle redskaber til at forholde sig kritisk til den medierede virkelighed, hvor ikke alt er helt, som det lyder eller ser ud til at være.

Sådan lyder det fra dansklærer Malene Storm. Hun har undervist i dansk i 13 år på ISI Idrætsefterskole ved Ikast, og hun er ny blogger på folkeskolen.dk/dansk

Løgnehistorier i nyhedsflowet Malene Storm oplever, at når hun i dansk arbejder med virkelighedens tekster og billeder fra medierne, så stiller det større og større krav til modtagerne - eleverne - i dag, end da hun startede med at undervise i dansk.

"Det, der overraskede mig for nyligt, var, at kravene i netop denne genre (sagprosagenren, red.) bliver større og større. Der dukker nye hybridformer op - det bliver sværere at gennemskue, om det er en reel nyhed eller en eller andens (skjulte) mening. Der dukker 'fake news' op - konkrete nyheder som er direkte løgn, fx Mette Blomsterbergs brug af et slankeprodukt. Og virkelige hændelser, der bliver udråbt som 'fake news'", skrev Malene Storm for nyligt i et blogindlæg på folkeskolen.dk.

Hvordan skelner vi mellem virkelighed og de såkaldte "fake news"?

En nyhed er ikke bare en nyhed Hun har for nyligt arbejdet med sine 10. klasseselever om begrebet "fake news" som led i sagprosagenren, og hun fandt, at det er meget relevant i dag.

"En nyhed er ikke bare en nyhed. Det er et udsnit af virkeligheden, og det slog mig i lige præcis dette forløb, at hele sagprosagenren er blevet endnu vigtigere end sidste gang, jeg arbejdede med det for bare et år siden", siger Malene Storm. Hendes håb er, at der kan komme en kritisk stillingtagen ud af arbejdet i dansk,  hvor eleverne ser på, hvad bliver der fortalt i medierne og hvordan.

"'Fake news' er både et begreb, men det åbner også op om en kæmpe værdidebat om, hvad der er rigtig og forkert, godt og ondt. Det er måske danskfagets ulempe, fordi det kan indeholde alt lige pludselig, og det skal man passe på med", siger Malene Storm.

Hun mener, at udfordringen for danskfaget netop er, om alt kan bruges.

Hører Snapchat til i dansk? "Hvis det har en form, så skal vi kunne analysere det i dansk. Vi har haft en diskussion blandt kollegaer om snaps (billeder sendt via det sociale medie Snapchat, red.) skal bruges i danskundervisningen. Det kan jeg se mange argumenter for, at det skal og kan. Det er elevernes virkelighed, og der er form og indhold. Men så er danskfaget lige pludselig alting, og det er der ikke tid til. Så det handler om at vælge nogle ting frem for andet", uddyber Malene Storm.

For hende handler danskfaget om både at behandle youtubevideoer og Tove Ditlevsens digte. Som hun selv siger, så har ældre litteratur altid fulgt Malene Storm, og det er et lige så vigtigt et emne, som de nye medier.

"Danskfaget skal inddrage elevernes verden og give dem nogle redskaber til at forholde sig kritisk til den, men også for at vise at deres verden er æstetisk og vigtig. Samtidig skal man også vise dem noget, de aldrig havde forestillet sig at skulle læse. For tiden læser vi Tove Ditlevsens digte, som pludselig viser sig at være meget relevante, end eleverne først troede. Det er danskfagets vigtigste opgave at vise en verden, som er meget anderledes end elevernes, og så er der alligevel noget genkendeligt i den".

Malene Storm er ny blogger på folkeskolens faglige netværk for danskundervisning, folkeskolen.dk/danskundervisning. Læs hendes første indlæg her:

Sprognørderi i undervisningen