Heldagsskole har mere end fordoblet sit elevtal

Mens elevtallet falder på mange specialskoler på grund af inklusion, går det stik modsat på Nyborg Heldagsskole. Her er elevtallet vokset fra 46 elever ved årsskiftet i 2012 til nu 103 elever, skriver fyns.dk. Skoleleder Torben Juel Sørensen peger på, at anbringelsessteder ikke længere må drive interne skoler med under ti elever. Desuden modtager heldagsskolen ekstra ti elever fra Nyborg Kommune fra dette skoleår. Elevtallet er også steget, fordi flere børn bliver anbragt i familiepleje.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fyens.dk: Nyborg: Boom i heldagsskoles elevtal