De seneste uger har debatten raset: Er det ok, at skolen beder elevernes forældre om penge til lejrskoler, ekskusioner, klassekasse med mere? Men det er ikke kun forældre til folkeskolens elever, der bidrager økonomisk, når klassen skal på ekskursion, eller der skal ske noget ud over det sædvanlige i undervisningen. Det gør lærerne også, fortæller tidligere folkeskolelærer Anne Charlotte Nobel fra Aalborg. De køber småting for egne penge, enten for at hygge om eleverne eller fordi de har brug for bestemte materialer i undervisningen. Og beløbene bliver ikke refunderet.

Forældre skal ikke betale for skolen

"Jeg har selv mest oplevet det i forbindelse med undervisningen i madkundskab, billedkunst og håndarbejde", fortæller hun. "Jeg har for eksempel oplevet, at jeg skulle bruge råvarer, som jeg kun kunne få hos den pakistanske købmand, og han er altså ikke en del af skolens indkøbsordning. Så tænker man 'nå ja, herregud, og så betaler man selv de 150 kroner, så man kan lave den undervisning man gerne vil", siger hun og understreger, at det selvfølgelig er et valg hun har truffet. Hun kunne vælge at de skulle lave noget andet mad.

"Men jeg har ofte undervist elever med fremmed baggrund og har gerne villet inddrage deres madkultur i undervisningen".

Det er små beløb, understreger hun, men det løber jo op. Hun vurderer, at hun i gennemsnit har skudt brugt omkring 400 kroner om året i de år, hun var i ansat i folkeskolen. Og hun ved at mange af hendes kolleger har gjort tilsvarende.

Ufleksible indkøbsordninger

En del af problemet er, efter Anne Charlotte Nobels mening, de ufleksible kommunale indkøbsordninger. Hun fortæller at hun har hun oplevet at de lærreder, hun ville bruge i billedkunst, var meget dyre, hvis de skulle købes gennem indkøbsordningen. Hun kunne simpelthen ikke nok uden at sprænge budgettet.

"Så kunne jeg jo gå i Søstrene Grene og købe nogle af deres billige, men det måtte jeg jo ikke, for de er ikke med i ordningen".

På UngAUC, en del af ungdomsskolen i Aalborg, hvor hun nu er ansat, er hun ikke underlagt krav om at købe ind gennemindkøbsordningen, så her kan hun faktisk få refunderet det, hvis hun lægger småbeløb ud. "Også selv om det er under samme kommunale forvaltning, jeg er ansat. Det er faktisk lidt mærkeligt".

Det gode hjerte og den åbne pung

En anden side af de løbende udlæg er - populært sagt - når det gode hjerte løber af med en. Det kan være på en ekskursion, hvor tre af eleverne har glemt madpakken. "Så står man der med de stakkels hungrende børn. Så kommer man da til at købe lidt mad til dem. Igen - det er valg, man kan lade være med at træffe, men man får jo et forhold til de her børn og vil gerne gøre noget godt for dem".

Og juleknaset, hun deler ud, når der skal hygges i december?

"Den regner jeg ikke engang med. Det er jo ikke anderledes, end hvis jeg bager en kage og deler ud på lærerværelset".