"Har I styr på Ohms lov". "I er vant til at lodde, ik'?". "Kender I det elektromagnetiske spektrum?". Otte af de knap 40 deltager på årets Sjællandsstævne i håndværk og design har meldt sig på dioder. Og det bliver hurtigt klart, at underviser Rasmus Ricki Christensen er vant til at køre et ret højt niveau med sine elever på Vangeboskolen - og han blander gerne en del praktisk fysik ind i sine valgfag.

Sløjd + fysik = yndlingsfag

De otte lærere går til opgaven med krum hals og stiller et utal af opklarende spørgsmål til arbejdet med modstande og kredsløb. Første opgave består i at lave en simpel diodelampe i et materiale (fx polymorf), som man kan arbejde med selv i et almindeligt klasselokale - hvilket er virkeligheden for mange, mens deres lokaler bliver bygget om til det nye fag. Og derfra hurtigt videre til personlige lamper savet ud i plexiglas eller bøjet i rør med skiftende lyssætning. Rasmus viser hurtigt fire eksempler på ting, han har lavet med eleverne. De kan sagtens save og bøje i rør, bliver lærerne hurtigt enige om.

"Og så er der nørde-tingene", siger han og viser en smukt drejet lampe i træ med kølesystem og afskærmning for det kraftige hvide lys.

Lærerne skal selvfølgelig have eksemplerne i hænderne med det samme. Her er der ingen tavle eller lange introduktioner. Fra lærerne er trådt ind ad døren, til de har gang i værktøjet, går der mindre end et kvarter. Og de kommer hurtigt i gang med en diskussion om, hvor meget hver opgave vil koste, for materialekostpengene pr elev er få og skal bruges med omtanke. Rasmus fortæller, at han ofte køber ind i store mængder via nettet i Tyskland, og han opfordrer til, at man får forældre til at donere deres aflagte strømforsyninger fra printere eller telefoner, som kan bruges som adaptere.

Få skoler tilbyder valgfag

Hele stævnet introduceres af ph.d i sløjd Bent Illum, som har arrangeret dagene, hvor folk har meldt sig på de fem hold: Broderi, håndværk og design, sjov med dioder, smedning og trædrejning.

"Vores lokalforening er jo nu spredt over et meget stort område fra for eksempel Sorø, Slagelse, Holbæk og Roskilde, så der er praktiske udfordringer, når vi laver kurser. Men vi forsøger os med et juleværksted i Høng og Næstved og et læderværksted i Greve og Næstved. Og så vil vi prøve at lægge noget i arbejdstiden, noget udenfor og noget på tværs for at se, hvad folk kan få tid til".

Se Skolemuseets skatte fra sløjdhistorien

Næstformanden i den nystiftede landsforening for Håndværk og Design Wisti Pedersen roste lokalforeningens initiativ og fortalte, at der vil være landskonference 21.-22 april i 'Værkstedernes Mecca' i Skjern, og at foreningen udskriver en logokonkurrence.

"Og så arbejder vi på at få ordførerne i tale omkring fagets problemer og på at få et godt samarbejde med de nye konsulenter. Vi har en mistanke om, at der ikke bliver udbudt valgfag på mange skoler, selv om det er meningen - hvor mange har valgfag herfra?". Seks ud af 35 hænder ryger i vejret.

"Det vil vi se på", lover næstformanden.

Nu er der én forening for Håndværk og Design

 Svenske lærere har max 15 elever i sløjd

I træværkstedet er seks lærere gået i gang med at dreje. Bent Illum har sat dem på opgaven at lave en lille fugl med et løst hoved, der kan stilles til at være glad eller ked af det. Høvlspånerne fyger omkring Kjeld Hangaard fra Høng Skole, som prøver trædrejning for første gang. Han har undervist i mange år på en specialskole og er nu begyndt med håndværk og design på en folkeskole. Sammen med en anden sløjd- og en håndarbejdslærer har han 40 elever i to lokaler.

"Jeg synes egentlig, det har en god effekt at blande materialerne. Men jeg oplever, at mange elever savner roen til at fordybe sig. Lige nu er vi i gang med et lampeprojekt, og det er spændende. Men det er svært at få fordybelsen i undervisningen", fortæller han.

I den anden del af træværkstedet er håndværk og design-holdet i gang med at lave æsker af filt, metal eller plexiglas med en bund af træ, syet sammen med siv eller plasticsnøre. Underviseren er Jocke Andersson, som til daglig uddanner sløjdlærere til både bløde og hårde materialer på universitetet i Göteborg.

Indlæg: Æskefremstilling 

"Det er jo 12 år siden, vi slog fagene sammen i Sverige. Men det er stadig svært, fordi salene ikke ligger samlet, og de lærerstuderende har samme tid til det ene fag, som de før havde til hvert af de to. Der er stadig mange lærere, som kun er uddannet i det ene af fagene. Men i Sverige må man max have 15 elever i sløjd, så der vil de typisk være to lærere til en klasse, så man kan have én med hver uddannelse", fortæller han.

Fritiden bliver taget i brug

De 40 lærere, som i år har valgt - og fået lov af deres ledere - til at tage på kursus fra fredag kl 14 eftermiddag til lørdag aften underviser alle i det nye fag håndværk og design. Men deres baggrund er forskellig. Nogle har linjefag i håndarbejde eller sløjd, andre haft billedkunst eller en håndværksmæssig baggrund, men underviser alligevel i håndværk og design. Og fælles har de en stor interesse for faget, håndværket og lysten til at give glæden videre til eleverne. De færreste, om nogen, får al tiden dækket, nogle får kursusafgiften og fredagen fri, andre har selv bekostet de 1200 kroner, som kurset koster. Til gengæld er der tradition for en hyggelig middag og arbejde i værkstederne til sent.

"Lærernes faglige engagement dør uden efteruddannelse"

 Korssting giver flow

I broderiværkstedet er der bemærkelsesværdigt stille i modsætning til resten af værkstederne. Her sidder syv kvinder og broderer korssting på forskellige materialer, som normalt ikke ville egne sig til korssting. Men et vandopløseligt stramaj-lignende ark kan lægges over og så kan der skabes billeder og ord.

De er enige om, at korsstingsbroderi stadig holder i håndværk og design.

"Der er da forældre, som reagerer på, at man laver korssting endnu. Men det er let at gå til for eleverne, og de kan hurtigt lave noget personligt med navne og billeder. Og når de først kommer i gang, så kommer de helt over i den anden hjernehalvdel. De kommer i flow og der kommer en fuldstændig ro over dem, som man ellers sjældent oplever i skolesammenhæng", lyder det fra Annette Bruun Frederiksen fra Ellebækskolen i Næstved.

Indlæg: VILDE KORSSTING OG SPEEDEREN I BUND

Underviser Betina Andersen viser dem en app - crossstich camera, som kan omdanne et hvilket som helst billede til et korsstingsmønster og antal farver og sting kan indstilles efter behag. Hun mener på ingen måde heller, at korssting er på vej ud.

"Det er jo kommet tilbage. Tigerbutikken har kopper med den brølende kronhjort som korsstingsbroderi. Der er en norsk bevægelse, der hedder guerillabroderi, som laver noget meget alternative ting - hvoraf noget måske er lidt for frækt til skolebrug. Og der er agressivt kosttingsbroderi, hvor de klassiske motiver får et twist.

Mens de gør sig klar til at gå over til maskinbroderi begynder de at diskutere det skæve kønsperspektiv i håndarbejde eksemplificeret med den store strikkedyst, som havde fundet en af de få mænd, der strikker som dommer. "Det ville man jo aldrig have fundet på i en tømrerdyst".

Smedning kræver håndelag - og tålmodighed

Udenfor er den sidste gruppe i gang ved esserne. To og to skiftes de til at træde blæsebælgen og hamre på de jernstænger, som underviseren så elegant har fået til at forme sig til en perfekt middelalderspisepind.

"Det er første gang, jeg prøver det", fortæller Grethe Laudahl fra Gammel Hasseris Skole i Aalborg iklædt groft forklæde og et stort smil, mens hun får gløderne til at blusse op til flammer.

"Jeg kan godt forestille mig, at man kunne gøre det med eleverne, men så skal jeg lige have lidt mere erfaring. Grundprincipperne er ikke svære. Men det kræver håndelag".

Og som en understregning af hendes ord smelter den fint bankede krog for ende af hendes makkers stang, og hun udbryder med et suk "Ej, nu må jeg starter forfra". Men ærgrelsen ser ikke ud til at vare mange sekunder - her er det legen og glæden ved at have værktøjet i hændende, der driver. Og ingen er i tvivl om, at de endelige resultater på lørdagens udstilling vil være både kreative, innovative og vidne om godt håndelag.