At ambitionsniveauet har været højt i sløjdværkstederne gennem tiden, er man ikke i tvivl om, når man går mellem reolerne i den hal, hvor Nationalmuseet gennem sommeren har pakket Skolemuseets samling ud. Der er lækre møbler i fuld størrelse, lamper, alverdens figurer og en helt perfekt model af et sløjdværksted med alt værktøj til hver enkelt af de 20 bænke i miniature.

Folkeskolen.dk har bedt ph.d i sløjd Bent Illum om at gå med i gemmerne, og der går ikke mange minutter, før han begravet i en kasse udbryder:

"Det er til at blive helt nostalgisk af".

Drej en cowboyhat
 i træ

Der er meget godt håndværk, og der ligger mange timers savning, snitning, udglødning, udbankning, og fortinning bag modellerne.

"Man skal leve et sløjdliv", siger Bent Illum, som svar på, om de fine møbler kunne være lavet af en sløjdlærer med nutidens forberedelsestid. "Det har taget nogle dage at fremstille. Men går vi 50 år tilbage, så var det helt normalt, at sløjdlæreren skulle fremstille sin egen modelsamling for det, eleverne skulle lave - støttet af et lokalt eller landscentralt modeludvalg, som sørgede for, at de lokale traditioner og specialiteter blev holdt i hævd", fortæller han.

Han tager en smedet lysekrone med to lampetter ned fra en hylde. "Sådan en er imponerende - når du tænker på nutidens forberedelsestid, ville det ikke kunne lade sig gøre".

Fra produktfag til læringsfag

Hvad eleverne har kunnet fremstille har også svinget meget gennem tiden.

"Det siger sig selv, at man ikke kan nå det samme med et halvt års håndværk og design to timer om ugen på 4. og 5. årgang, som man kan med fire timer om ugen på et valghold i de ældste klasser".

Men det betyder på ingen måde, at Bent Illum ikke mener, at man kan lave spændende projekter med eleverne i dag. Det, der ikke er tilstrækkeligt tid til, er at lære alle teknikkerne - håndværket, som han også mener er en vigtig del af faget.

Nogle af materialerne er skiftet undervejs. Han finder en kasse med papirsløjd, som i dag ville høre til i billedkunst. Og en masse modeller fra metalsløjd, som indtil 1975 var sit helt eget fag i skolen, men siden er forsvundet på mange skoler - specielt i østdanmark. Med indførelsen af faget håndværk og design er der dog kommet fokus på metal igen, og nogle skoler er begyndt at indrette smede- og metal-værksteder. En anden kasse indeholderkurve af peddigrør, hvor man i dag fletter ting i pil, papir eller cykelslange.

"Der er mange ting, der har været de samme - se nu denne kasse med forskellige typer af samlinger. Dem kan man jo alle sammen arbejde med i dag også - hvis man har tid. Og i nogle områder har man også arbejdet med problemsløjd i mange, mange år. Problemsløjd er i virkeligheden samme tankegang, som man har i det nye håndværk og design - at eleverne får en udfordring, som de skal løse ved hjælp af forskellige materialer og teknikker. Men det er klart, at man andre steder har arbejdet med modelsløjd helt frem til for nylig. i modelsløjden har man taget den sjove ide-del fra eleverne, og det er jo synd"

Bent Illum er godt tilfreds med at faget er gået fra at være produktfag til et læringsfag.

"Der har altid været den sjove ting, at man spurgte eleverne, når de kom fra skole fx 'Hvad har du lært i tysk?', men man spurgte 'Hvad har du lavet i sløjd?'. Det er meget sigende for forskellen i opfattelsen af fagene".

Ikke meget håndarbejde på museet

Sløjddelen af det nedlagte skolemuseums samling fylder et antal reoler - plus hele vægge med de rette arbejdsstillinger, træmøbler og en hel dagligstue i målestoksforhold 1:5. Håndarbejde derimod har kun et par hylder.

"Mit bud er, at Skolemuseets samling fortrinsvis er lavet af mænd, så interessen har simpelhen ikke været der", lyder det fra Nationalmuseets projekleder Bobo Majid, som har stået for udpakningen af museet. Alle de store museer og mange af de små har været på besøg og har hentet dele fra skolemuseet til deres samlinger, og Nationalmuseet har også taget mange ting til sine samlinger.

Følg udpakningen af museet på bloggen:

Blog: Skolemuseet