Det er vigtigt, at Danmarks Lærerforening sender et signal om, at skolen er for alle. Derfor efterlyste medlem af Københavns Lærerforening Jamal Bakhteyar på talerstolen på DLF's kongres i København i dag, at foreningen udarbejder en politik, som kan gå direkte ud til medlemmerne. Den skal sætte en guideline for, hvordan lærerne selv kan favne de tosprogede elever, heriblandt flygtningebørn, så de ikke bliver efterladt. Politikken skal komme fra foreningen, så læreren ikke står alene med de store udfordringer.

"Jeg vil gerne se, at DLF viser et signal udadtil og til de tosprogede som siger: Skolen er for alle, den er ikke kun for de velstillede, og den er ikke kun for svage tosprogede. Den er for alle, og vi har kapacitet til at kunne favne alle grupper. Der skal være konkrete værktøjer", siger Jamal Bakhteyar til folkeskolen.dk og uddyber:

"Det er som om, der er en politisk drejning henimod, at de marginaliserede unge tosprogede har meldt sig ud af fællesskabet. Men der skal stilles spørgsmål til, hvad fællesskabet har gjort for at byde dem velkommen og at holde dem fast i fælleskabet".

Tosprogede lærere bygger bro

17 tosprogede lærere blev i 2015 afskediget i Københavns Kommune, og i 2016 skulle alle tosprogslærere vælge mellem at forlade deres skole eller gå ned i tid for udelukkende at undervise i modersmål, sagde Jamal Bakhteyar fra talerstolen. Det er forkert prioritering og et dårligt signal, der kan være med til at øge marginalisering af de svage tosprogede elever, der føler sig mere og mere ekskluderet fra fællesskabet.

"Det gode ved tosprogslærere er netop, at de kan bygge bro mellem de vanskelige elever, deres familier og skolen. Lærerne har kompetence til at sætte sig ind i eleven og familiens sted og guide dem, så eleven kan komme med i skolens fællesskab og blive ordentligt integreret", siger Jamal Bakhteyar, som er formand for Foreningen af Modersmåls- og Tosprogede lærere.

Som et eksempel på, at skolevæsnet kan virke afvisende over for svage tosprogede, nævner Jamal Bakhteyar den etniske opdeling, som Langkær Gymnasium i Århus praktiserer, og som Rådmandsgades Skole på Nørrebro tidligere har praktiseret. En etnisk fordeling forstærker forestillingen om 'dem og os', og det svækker integration, mener Jamal Bakhteyar.

"Det går ikke, at vi bare accepterer, at nogle elever er besværlige, 'så dem kan vi ikke få med i fællesskabet'. Vi mangler de kompetente kulturelle brobyggere, som de andre lærere kan bruge som sparringspartnere, når man gerne vil løfte en svag, tosproget elev", siger Jamal Bakhteyar.

DLF: Vi ønsker absolut ikke segregerede klasser

Til sidst i Jamal Bakhteyars tale spurgte han DLF's hovedstyrelse, hvad foreningen gør for at forbedre forholdene for de tosprogede.

Bjørn Hansen, formand for undervisningsudvalget i DLF, kunne informere om, at der inden nytår vil være en tosprogspolitik klar, som er baseret på en revision af en pjece fra 2001. Derudover vil en arbejdsgruppe udarbejde en række konkrete forslag til, hvordan lærere i undervisningen kan forebygge marginalisering og radikalisering. Det er Jamal Bakhteyar glad for.

"Det er rart at høre, at de arbejder med en tosprogspolitik, men som Bjørn Hansen også selv sagde, så skal man nok prøve at forny sig lidt i forhold til 2001", siger han.

Bjørn Hansens sidste bemærkning var, at hovedstyrelsen bestemt ikke støtter, at klasser er opdelt efter etnicitet.