Kun ét af de hjemmebyggede paphuse faldt sammen i det simulerede jordskælv...Foto: Helle Lauritsen
Engineering – byg et jordskælvssikret hus
Eleverne skal lære at skabe praktiske løsninger på praktiske problemstillinger – det handler engineering om, lyder det fra en lærerkonference i Horsens. Her kom flere oplægsholdere med deres bud på noget af det nye, der skal indgå i skolens hverdag.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Flere af deltagerne udtrykte usikkerhed over engineering og innovation, og hvordan de får det ind i folkeskolens hverdag. Projektleder hos Insero Anders Pagh og konsulent Martin Mehl holdt workshop, om hvordan man kan få det nye med - i dette tilfælde ved i lyntempo at tænke sig til og bygge en model af et hus, der kan modstå et jordskælv, som det der nyligt fandt sted i Italien.
Annonce:
Lærerkonferencen "Naturfagene ud af boksen" er arrangeret af Insero, en fond for vækst og udvikling inden for energi og kommunikationsteknologi, i Horsens.
"En dansk beskrivelse af engineering er ingeniørens arbejdsprocesser, men vi bruger ordet engineering, fordi vi ikke har fundet et bedre udtryk på dansk", sagde Anders Pagh.
De to fra Insero holder to-dages kurser i Engineering Lab, men nu var de to dage kogt ned til en præsentation og lidt byggeri-arbejde i grupper på i alt fem kvarter. Materialerne var pap, sugerør, gaffatape, tennisbolde, golfkugler, træpinde, skuresvampe med videre.
Annonce:
Steam-fagene
"Engineering er dér, hvor det hele samles og udvikles, tænker vi. Når vi taler om STEM-fagene har vi tilføjet et A - STEAM-fagene. S for Science står for videnskab, hvor man bliver klogere på, hvordan verden ser ud, men det er ikke noget, der nødvendigvis skaber nye løsninger", sagde Anders Pagh.
"T for Technology - det er hjælpemidler, genstande for undersøgelser. E'et er så netop her vi skaber de praktiske løsninger på nogle behov. A står for Art - det æstetiske. Når vi udvikler nye løsninger, så har vi brug for design og kunst/æstetik. M er Mathematics - her skabes ikke meget nyt. Naturfag i folkeskolen dækker så nærmest over det hele".
Annonce:
De viste engineer-modellen, hvor man først har et spørgsmål, så får man ideer, man planlægger og derefter bygger man. Byggeriet testes, og man fortæller om resultatet. Sådan ser modellen ud, men i virkeligheden kører man ofte på kryds og tværs mellem faserne. De anbefaler, at man prøver at holde eleverne fast i længere tid i idefasen og i planlægningsfasen, før de begynder at bygge.
"Man skal frem og tilbage mange gange mellem planlægning, byggeri og test. Og hvis man er for tidspresset, så tager man noget af dét, man kender i forvejen. Så sker der intet nyt".
Anders Pagh forklarede, at hvis noget skal være innovativt, så skal det være nyt og nyttigt for andre end en selv. Når man taler om engineering, så kommer der altid et produkt ud af arbejdet. For eksempel en dims af en art.
Martin Mehl havde set på læringsmålene i folkeskolen, hvor det at huske og forstå klart fylder mest.
"Men det er vores bud, at der bliver ændret meget her i den kommende tid. For når man skal forberede eleverne i skolen til det videre arbejde, så er der ikke meget, der er baseret på at huske og at forstå. Alene den nye fælles faglige naturfagsprøve lægger op til en ændring", fortalte de.
Annonce:
Men ser man på læringsmålene i dag, så viste hans opgørelse, at "huske" udgør 63 procent, mens "forstå" udgør 21 procent. "Anvende", "analysere", "vurdere" og "skabe" er så resten, og her udgør at vurdere mest.
Workshopdeltagerne skulle selv i gang med opgaven at bygge et hus, der kan modstå jordskælv. Hver gruppe skulle også bygge et "test-center", hvor huset skulle stå sin prøve. Eneste krav til huset var, at det var minimum 15 centimeter højt.
De kastede sig ud i arbejdet, skar i pap og plasticskinner, tapede sammen, talte om nye ideer og fandt stødabsorberende materialer. Nogle nåede lige at google, hvad et jordskælv egentlig er. At der kan være tale om, at kontinentalpladerne støder mod hinanden eller glider fra hinanden.
Husene så meget forskellige ud. Der var høje spinkle konstruktioner, kraftige krydskonstruktioner i husets midte og stivere, der ikke måtte være alt for stive. Der skulle være en fleksibilitet, hvis huset skulle klare jordskælv. Nogle byggede et pendul i huset, sådan at pendulet skulle absorbere kræfterne og skabe modbevægelse. Andre satte en plasticflaske i midten med vand - med cirka samme formål. Og skuresvampe og tennisbolde blev brugt flittigt som stødabsorberende materialer i gulv og etagemellemrum.
En gruppe udførte testen ved at løfte bordet, som paphuset stod på, op og ryste det grundigt. Kun ét af husene faldt sammen i testen.
Deltagerne fik et opgaveark med uddybende forklaringer til idefase, byggeri, test, redesign og næste trin, når man var nået så langt - at bygge højere, bygge en jordskælvssikret bro eller et højhus. Inspiration til undervisningen i skolen.
