Egentlig begyndte ISI 2015-projektet - Innovation, Science og Inklusion - som et integrationsprojekt, for at undersøge om en anden tilgang til naturfagene kunne engagere flere tosprogede elever i de naturfaglige problemstillinger. Men efter et par år konkluderede lærere og forskere, at de tosprogede elever ikke reagerede anderledes end de etnisk danske elever, og integrationsdelen forsvandt fra projektet. I stedet har man undersøgt, om innovationstilgangen kunne få flere elever til at interessere sig for naturfagene - være inkluderende. Og det ser sådan ud.

Innovation og videnskab ryddede skemaet i Odense

Flere elever, der ikke tidligere havde interesseret sig for naturfag, blev engagerede, viser projektets evaluering. Samtidig blev eleverne bedre til at formidle, til at arbejde undersøgende og mange oplevede, at naturfagene blev relevante. Eleverne opdagede værdien i at vide noget om de naturfaglige områder.

Det er Dalumskolen, Risingskolen, H.C. Andersen Skolen, Provstegårdskolen og Ejerslykkeskolen, der har deltaget med 310 elever fra 11 klasser. Det er 6.-9.klassetrin, der har været involveret i projektet, der har fundet sted i samarbejde med Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory.

Odense-skoler satser på naturfag

Industriens Fond har givet 8 millioner kroner til projektet, der også har involveret samarbejde med lokale virksomheder. Lærerne er løbende blevet efteruddannet især i kreativitet, innovation, aktionslæring og undersøgelsesmetoder i naturfagene.

Hvert år har eleverne udstillet deres forslag til løsning på de opgaver, som virksomhederne har givet dem. 

Elever laver grøn ideudvikling for virksomheder

Bedre til at formidle

Et af resultaterne er, at eleverne er blevet bedre til at samarbejde, har fået opøvet formidlingsevnen, lært problemløsning og selvstændighed i arbejdet. Men evalueringen viser også, at det er lykkedes at få flere elever med i arbejdet. Især elever der ellers havde svært ved at indgå i faglige fællesskaber.

Eleverne har i flere år fået en naturfaglig virksomhedsudfordring, som de skulle komme med deres løsninger til.

En lærer fra Provstegårdskolen siger i evalueringen: "Når man skal læse kapitler om sol og måner og stjerner, er der nogle, som falder fra, fordi de ikke har de fornødne kompetencer til at følge med. Her hvor man kan kreere, og hvor fantasien får frit løb, der blomstrer de. Og de tager udfordringen op, når de skal skrive det ned bagefter. På den måde har det ligesom været en dør ind til at blive bedre til at læse og skrive".

Stort projekt skal fremme tosprogedes interesse for naturfag

Eleverne fortæller, at det er rart at få feedback fra virksomhederne og få at vide, hvordan tingene fungerer i en virksomhed. Og måske kan de bruge elevernes ideer, det gør det hele mere relevant at arbejde med.

Bedre differentiering

Lærerne fortæller, at de efterhånden blev fortrolige med rollen som vejleder og lærte at navigere i "kaos". I begyndelsen var det svært at arbejde eksperimenterende og undersøgende, fordi det var en kontrast til lærerstyrede undervisningsforsøg.

Men lærerne blev efterhånden bedre til at differentiere opgaven, så de urolige elever fik mere struktur, mens de fagligt selvstændige elever fik mere frie rammer.

Lærerne oplever, at den undersøgende arbejdsform med fordel kan bruges i andre fag.

Et par af skolerne har undervejs brugt erfaringerne til at udvikle valgfag i innovation og science.

Metoden skabte også et fagligt fællesskab, hvor flere elever havde lyst til at deltage. Lærerne lod undervejs de ældre elever formidle ISI-metoderne videre til de yngre elever.

Et af projektets mål er på længere sigt at få flere elever til at vælge en naturfaglig ungdomsuddannelse. Men det er for tidligt endnu at sige om det mål nås.