Ved indførelsen af folkeskolereformen blev der afsat en pulje på 600 millioner kroner om året, som er blevet fordelt mellem de kommuner, hvor reformudgifterne slog hårdest.

Puljen fordeles til blandt andet til kommuner, hvor forældrebetalingen i sfo'en inden reformen var så høj, at der ikke var meget at spare for kommunen ved kortere sfo-tid. Den bliver også delt ud til kommuner, hvor lærerne allerede inden reformen underviste en meget stor del af deres arbejdstid, så der ikke var meget at hente dér - og til tyndt befolkede kommuner, hvor skolerne er små og mindre økonomieffektive. Men i 2017 er der kun afsat 300 millioner, hvorefter puljen helt forsvinder. Og regeringen har ikke planlagt at forlænge den i det finanslovsforslag, som lige nu er til forhandling.

Regeringens egne tal viser det: Skolereformen er underfinansieret

"Der vil i rigtig mange kommuner ikke være plads til hverken den bedste eller næstbedste løsning på skolerne. Det er en meget alvorlig situation skolerne bliver bragt i, så vi anbefaler kraftigt, at de 600 millioner videreføres som minimum til 2020, hvor reformens resultater skal vurderes," siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal i en pressemeddelelse.

DLF-formand Anders Bondo Christensen påpeger, at reformen lover alle elever en undervisning, hvor arbejdsformer, undervisningsmetoder og undervisningsmidler skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger:

"Mange kommuner har mere end svært ved at leve op til dette i dag, og det bliver helt umuligt, hvis kommunerne skal skrue yderligere op for lærernes undervisningstimetal på bekostning af den tid, der er til at forberede og efterbehandle undervisningen. Christiansborg må tage ansvar for, at elevernes rettigheder respekteres, og politikernes lov kan realiseres", siger han.

Reform-tilskud er gået til implementering og drift