I år får landets kommuner 600 millioner i ekstraordinært tilskud til folkeskolereformen. Pengene er fordelt efter tre kriterier:

225 millioner er gået til kommuner, hvor lærerne allerede ved indførelsen af den nye arbejdstidslov havde en høj undervisningsprocent. Eller som Indenrigsministeriet skrev: "et relativt lavt potentiale for øget brug af lærerpersonale, men også behov for øget antal undervisningstimer".

225 millioner fordeles til kommuner med lav befolkningstæthed og derfor mindre mulighed for en "effektiv skolestruktur".

150 millioner kroner er derudover blevet brugt til kommuner med "lav potentiale for frigørelse af midler ved reduceret pasningsbehov i SFO, fritidshjem og klubtilbud".

I 2017 halveres tilskuddet, og i 2018 falder det helt bort, hvis regeringens finanslovsforslag vedtages.

I en opgørelse fra Danmarks Lærerforening står det klart, at det vil betyde besparelser på 4500 kroner per elev i de hårdest ramte kommuner, hvilket svarer til 7 procent af kommunens udgifter til folkeskolen.

I  Politiken i dag bekræfter Esben Krægpøth, der er vicedirektør for Velfærd, Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune, at det vil føre til besparelser, når tilskuddet falder bort.

"Der skal findes penge på skolernes drift. Det kan betyde, at bøgerne skal holde et år længere. Men den store hurdle er personale. Den personalegruppe, man har haft, kan ikke være så stor mere. Så der kommer til at være flere børn per voksen, siger han til Politiken og peger på, at det for eksempel kan blive nødvendigt at lægge flere klasser sammen.

De ekstra midler til folkeskolereformen forsvinder

Folkeskolen.dk har derudover talt med tre direktører, som er ansvarlige for skoleområdet i tre kommuner til at forholde sig til, hvad bortfaldet af det ekstra tilskud betyder i deres kommune.

I Billund Kommune fortæller Thomas Reintoft, der er direktør i Børn og Kultur, at de færre midler allerede er tænkt ind i næste års budget.

"Vores byråd har besluttet sig for, at de vil fylde hullet op, når statens finansiering falder væk. De har tilført pengene, så profilen bliver stabil i stedet for aftagende", siger Thomas Reintof. Billund Kommune fik sidste år 7,28 millioner kroner - og altså det halve beløb næste år. Tilskuddet svarer til 4,1 procent af kommunens udgifter per elev i 2018. Thomas Reintoft forklarer, at de i Billund både har brugt pengene centralt og decentralt.

"Vi har brugt 80 procent af tilskuddet ude på skolerne, så har de kunne tage stilling til, hvordan de ville bruge pengene til implementering af folkeskolereformen. Derudover har vi brugt 20 procent centralt, og de er primært blevet brugt til at aflønne nogle skolekonsulenter, der har arbejdet med de reforminitiativer, der har været", siger Thomas Reintoft.

Enhedslisten vil redde reform-tilskud

Brugt pengene på kompetenceløft

I Næstved vil de i 2018 få knap 22,7 millioner kroner mindre at arbejde med i 2018 end de har i år. Og næste år bliver besparelsen så på det halve af det beløb. Og selvom det er et tocifret millionbeløb, fortæller direktør Per B. Christensen, at man har valgt ikke at lade pengene gå til driften af kommunens skoler. Og effekten af, at tilskuddet nu ophører, bliver derfor begrænset.

"Vi har brugt langt den overvejende del af de midler, som vi har fået, på at implementere reformen. Herunder primært til kompetenceudvikling af vores lærere, pædagoger og ledere. Vi har sat et kæmpe program i gang - blandt andet med-finansieret af A.P. Møller Fonden", siger Per B. Christensen. Han fortæller derudover, at kommunen har brugt en mindre del af pengene på at løse problemer med lokaler.

"Vi er altså ikke begyndt at bruge driftspenge i det daglige, der gør, at vi pludselig bliver nødt til at gå ned på et andet niveau i 2018. Som alle andre kommuner er vi udfordret på vores udgifter til folkeskolen - men det er en mere generel dagsorden, der handler om kommunernes generelle økonomiske situation og vores økonomiske situation i Næstved", siger Per B. Christensen.

En løftestang forsvinder

I Aabenraa, hvor man i 2018 vil have 21,6 millioner kroner mindre på skolebudgettet end i år, er skoledirektøren heller ikke bange for tilskudsstoppet. Kommunen er fortsat i gang med budgetforhandlingerne, så Chriss Mailandt-Poulsen, der er direktør for Børn & Skole, ved endnu ikke, hvordan næste skoleårs budget kommer til at se ud. Men generelt fortæller han om det ekstraordinære tilskud, at det har været brugt som løftestang for implementeringen:

"Pengene er gået til implementering af folkeskolereformen, derfor er det også gået til elementer, der har betydning for implementering af folkeskolereformen, og hos os har der været tidsbegrænsning på. Generelt set er der nogle ting, som vi ikke er fuldt implementerede på - men hvornår er man fuldt implementeret? Når de her midler forsvinder, så har vi ikke midler til at gøre noget ekstra - det skal vi finde hos os selv. Uden at vide hvordan det præcist påvirker budgettet, så forsvinder den løftestang, som disse midler er, til at gøre ekstra tiltag, siger Chriss Mailandt-Poulsen.

KL mener, at det er op til en lokal prioritering i den enkelte kommune, om der skal flere penge til folkeskoleområdet.

"Da vi aftalte økonomien i folkeskolereformen tilbage i 2013, blev det bl.a. aftalt i en overgangsperiode at give primært de vanskeligst stillede kommuner en hjælpende hånd med finansieringen af den store implementeringsopgave, som ventede. Som det er med overgangsperioder, så rinder de jo ud. Men de her penge har hele tiden ligget udover den egentlige finansiering af reformen, ligesom det de senere år er lykkedes at få forhandlet et generelt finansieringstilskud på over 3 milliarder kroner årligt hjem til kommunerne. Midler som særligt er kommet vanskeligt stillede kommuner til gavn," udtaler kontorchef i KL, Claus Ørum Mogensen i en skriftlig kommentar.