Kl og regeringen har her til aften landet den såkaldte økonomiaftale mellem kommunerne og Finansministeriet.

På folkeskoleområdet er de to parter blevet enige om:

-       At afskaffe den overordnede målsætning om, at 96 procent af eleverne skal inkluderes i folkeskolen

-       Regeringen og KL vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at understøtte og styrke den fortsatte kompetenceudvikling af skoleledere. Arbejdsgruppen vil afrapportere inden udgangen af 2016.

-       Regeringen og KL er enige om at udmønte 2,0 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2017 til prioritering af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet.

Omprioriteringsbidraget bliver afskaffet

Den store knast i forhandlingerne var det såkaldte omprioriteringsbidrag, som har været en torn i øjet på KL, siden Claus Hjort Frederiksen indførte det som tiltrådt finansminister.

KL og regeringen er nu blevet enige om, at omprioriteringsbidraget fra 2018 skal erstattes af et moderniserings- og effektiviseringsprogram. Samtidig skal regelforenkling og afbureaukratisering gøre kommunernes arbejde nemmere, også på folkeskoleområdet.

I 2017 tilbageføres 2,2 milliarder af omprioriteringsbidraget til prioriterede kommunale indsatser.

"Vi har forhandlet inden for en stram økonomisk ramme, og jeg er derfor glad for, at vi sammen med kommunerne har indgået en aftale, som både er økonomisk ansvarlig og prioriterer kernevelfærden", udtaler Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse.

"Skolereformen er på rette spor"

I aftalen står der, at "regeringen og KL er enige om, at folkeskolereformen er på rette spor, men der er tale om en betydelig og langvarig omstillingsproces, indtil alle reformens elementer er udrullet på de enkelte skoler". Og videre:

"Regeringen og KL følger derfor udviklingen i folkeskolen tæt, herunder med fokus på områder, hvor der fortsat er udfordringer. Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det enkelte barn frem for en overordnet inklusionsmålsætning på 96 pct. Målet er at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn".

"KL og regeringen er i forlængelse heraf enige om at have fokus på de grupper, der er særligt overrepræsenterede i de segregerede specialtilbud. Afskaffelse af målsætningen er således ikke ensbetydende med, at folkeskolen skal arbejde mindre med inklusion".

"Regeringen og KL er endvidere enige om at se på, hvordan den enkelte elevs progression og trivsel kan følges. Konklusionerne af dette arbejde skal indgå i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2018".

"Samtidig er KL og regeringen enige om, at der i forlængelse af det gennemførte eftersyn af inklusionsindsatsen kan skabes mere synlighed om kommunernes arbejde med at etablere inkluderende læringsmiljøer".

"Endelig vil KL indgå i den gruppe, der drøfter opfølgningen på de øvrige anbefalinger fra ekspertgruppen for inklusionseftersynet".

Stærkere skoleledelse

Skoleledelsen skal desuden styrkes:

"Regeringen og KL er enige om, at det høje ambitionsniveau for folkeskolen stiller nye og skærpede krav til skolelederens rolle".

"Som opfølgning på folkeskolereformen er der udmøntet 60 mio. kr. til kompetenceudvikling af ledere på folkeskoleområdet. Som led heri er blandt andet gennemført et omfattende kursusforløb for skoleledelser. Regeringen og KL vil i forlængelse heraf nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at understøtte og styrke den fortsatte kompetenceudvikling af skoleledere. Arbejdsgruppen vil afrapportere inden udgangen af 2016".