Byretten i Kolding mener ikke, at der er grundlag for at tilkende Anja Piilmann erstatning for den ulovlige tvangsfjernelse af hendes mellemste søn.

Kommune frikendt for at have krænket mors menneske-rettigheder ved tvangsfjernelse

Fredericia Kommune krænkede ikke Anja Piilmanns menneskerettigheder, da den tvangsfjernede hendes tre sønner med autisme. Efterfølgende fik hun elleres dom for, at der ikke havde været grundlag for at tvangsfjerne hendes mellemste søn, men byretten afviser, at hun har krav på erstatning for den ulovlige tvangsfjernelse.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et mislykket forsøg på at inkludere en storebror med infantil autisme, ADHD og Tourettes syndrom i en almen klasse førte til så mange problemer, at Fredericia Kommune i oktober 2011 besluttede at tvangsfjerne både ham og hans to brødre, der har henholdsvis Aspergers Syndrom og atypisk autisme, ADHD og generel angst.

Kommunens tilbud til Daniel: Tvangsfjernelse

Socialforvaltningen vurderede, at de tre brødre på dengang 12, 11 og ni år risikerede at lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg i hjemmet. Det bakkede Ankestyrelsen op.

Anja Piilmann var enig i, at hendes ældste søn havde godt af at komme hjemmefra, men hun lagde sag an for at få omstødt kommunens afgørelse for de to andre sønner. Her nåede byretten frem til, at der ikke havde været grundlag for at fjerne Anja Piilmanns mellemste søn Daniel. Dommerne lagde blandt andet vægt på, at han gik i en almindelig klasse og deltog i sociale aktiviteter og fritidstilbud.

Advokat: Dommen i Daniels sag er usædvanlig klar

Med dommen fik Anja Piilmann Daniel hjem igen, og siden er hans to brødre fulgt efter.

Kommunen handlede ikke i strid med menneskerettighederne

Både Anja Piilmann og Daniel har lagt sag an mod Fredericia Kommune for at få erstatning for den ulovlige tvangsfjernelse. Anja Piilmann mener, at kommunen har krænket hendes menneskerettigheder ved at gribe ind i hendes privat- og familieliv, mens Daniel har stævnet kommunen for at få erstatning for varigt mén som følge af anbringelsen. Både en psykiater og en pædagogisk psykologisk konsulent vurderer, at han har tydelige tegn på en belastningsreaktion efter tvangsfjernelsen, og ifølge Arbejdsskadestyrelsen kan svære symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion føre til en méngrad på op til 35 procent.

Daniels sag er endnu ikke berammet, mens der er faldet dom i morens erstatningssag, som er den første af sin art i Danmark. Her blev kommunen frikendt, da retten i Kolding ikke mente, at der var grundlag for at fastslå, at kommunen ved tvangsfjernelsen havde handlet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Retten mente heller ikke, at kommunen havde handlet på en måde, så den kunne pålægges at betale godtgørelse eller erstatning til Anja Piilmann efter loven om erstatningsansvar. Tværtimod skal hun betalte kommunens sagsomkostninger, som retten har fastsat til 35.000 kroner.

Kommunen er ikke objektivt ansvarlig

Advokat Jacob Schall Holberg fra advokatfirmaet Bech-Bruun førte sagen for kommunen, og han har valgt at beskrive dommen på jurainfo.dk, som bringer de vigtigste nyheder på retsområdet i samarbejde med advokathuse og specialister.

"Selv om sager som disse må betegnes som både ulykkelige og uheldige, er det fortsat sådan, at kommunen ikke er objektivt ansvarlig, hvis noget senere viser sig at have været gjort forkert. En godtgørelse efter erstatningsansvarsloven kræver, at der er sket en retsstridig krænkelse, og at kommunen har handlet ansvarspådragende", skriver Jacob Schall Holberg.

Kommunen må indrømmes et skønsmæssigt råderum

En godtgørelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan heller ikke ydes alene som følge af en fejlvurdering, tilføjer advokaten.

"Kommunen må indrømmes et skønsmæssigt råderum i sager som disse. Det forhold, at det som i denne sag senere viser sig, at kommunens frygt - der førte til tvangsfjernelsen - var ubegrundet, kan ikke i sig selv begrunde, at beslutningen om tvangsfjernelsen var ansvarspådragende", skriver Jacob Schall Holberg.

Det sidste ord er imidlertid ikke sagt i sagen, da Anja Piilmann har besluttet at anke byrettens afgørelse til landsretten.