"Når Ellen Trane Nørby siger, at man ikke kan blive til noget, hvis man ikke har gode karakterer, er det simpelthen forkert”, siger professor ved DPU Peter Allerup.
illustration: Eva Krebs Larsen
Forsker: Karakterer fortæller ikke om de unges uddannelsesevner
Unge med lave karakterer i folkeskolen klarer sig næsten lige så godt som deres bogligt dygtige klassekammerater, når det handler om at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det viste en undersøgelse i 2013. Karakterer er alt for upræcise til, at man bør bruge dem som mål for elevernes fremtid, lyder det fra en af forskerne bag undersøgelsen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Står det til regeringen, skal der fra 2019 mindst stå et 4-tal ud for dansk og matematik på afgangsbeviset fra folkeskolen for, at en fremtid på en gymnasial uddannelse kan realiseres. Men det tal er alt for upræcist et billede af de unges fremtidsmuligheder til, at det giver mening at bruge det som stopklods for at kunne gå i gymnasiet. Sådan lyder det fra professor på DPU Peter Allerup, der i 2013 sammen med to forskerkolleger blandt andet undersøgte afgangsprøvens betydning for, hvordan de unge klarer sig videre i uddannelsessystemet.
Regeringen vil have karakterkrav på 4 til gymnasiet
"Hovedbudskabet fra den undersøgelse var, at mange af dem, der bliver skældt ud for at være funktionelle analfabeter af Pisa eller får en lav karakter i grundskolen, ender med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Når Ellen Trane Nørby siger, at man ikke kan blive til noget, hvis man ikke har gode karakterer, er det simpelthen forkert", siger Peter Allerup.
Undersøgelsen viste, at 87 procent af de unge med lav Pisa-læsescore, som vælger en gymnasial uddannelse, også har fuldført uddannelsen fire et halvt år efter 9. klasse har fuldført uddannelsen. For unge med højere Pisa-scorer gennemfører 93 procent inden for samme periode. Samtidig viste undersøgelsen, at 39 procent af de unge med en karakter under 02 i dansk havde fuldført eller var i gang med en ungdomsuddannelse fire et halvt år efter 9. klasse. Det samme gjorde sig gældende for 48 procent af dem, der fik under 02 i matematik.
Allerup: Karakterer enormt upræcise
Peter Allerup mener, at det beviser, at de unges karakterer fra folkeskolens prøve ikke kan bruges som et stempel på, om de kan gennemføre en gymnasial uddannelse. Samtidig peger han på, at karakterer er et meget upræcist målestok, hvor ofte ikke er langt imellem, at eleven scorer én karakter højere eller lavere.
"Karakterskalaen i et fag er enormt upræcist. Alle som giver karakterer ved, at man ofte ligeså godt kunne givet en af karakterne ved siden af. Det er ikke som at tage en tommestok og så måle længden på et bord".
Peter Allerup er derfor stor modstander af at bruge karakterer som mål for, hvilken en ungdomsuddannelse de unge skal have mulighed for at tage.
Sammenbrud om adgangskarakter til gymnasiet
"Der er utallige undersøgelser, som viser, at måleenheder som afgangskarakterer, Pisa og mange andre er meget, meget dårlige med hensyn til at forudsige, om eleverne kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Så man må simpelthen holde op med at tale om præstationsniveauer i forskellige eksaminer i forbindelse med, om de kan gennemføre en uddannelse. Om de unge kan gennemføre en uddannelse, skal vurderes ud fra noget helt andet. Jeg selv er tilhænger af kvote 2-samtaler, så man foretager sig en mere kvalitativ vurdering af, hvad der foregår".
Ifølge regeringens udspil i går skal elever, der ikke kan fremvise det nødvendige 4-tal i dansk og matematik, have mulighed for at gå til en optagelsesprøve i begge fag samt gå til en optagelsessamtale.
