Holosite, Eye-linse, Smart-ear og Whatchify var nogle af navnene på det helt nye produkt, der blev ideudviklet på, da 8.n havde besøg af en ingeniør fra Delta Corporate. Kai Ormstrup Jensen fortalte først, at han egentlig blev ingeniør, fordi han ville arbejde på B&O i Struer, som han boede tæt på i sin barndom. Men under studierne kom han til at arbejde sammen med en, der arbejdede med ruhedsmålere på Brüel & Kjær, så han tog til Nærum for at fortsætte dét arbejde efter ingeniørstudiet.

Kai Ormstrup Jensen sender en pickup til måling af ruhed på en overflade rundt i klassen - og en gammel sort telefon, som eleverne med næsten andægtig forsigtighed løfter videre fra gruppe til gruppe til nærmere studier.

Han fortæller, ruhed er vigtig, når man arbejder med metal mod metal.

8.n er en naturfaglig linje, der har to ekstra lektioner i naturvidenskabelige fag om ugen. Andre linjer på skolen er sport og en international linje om kultur og sprog.

Tre i klassen har på forhånd tænkt sig måske at blive ingeniører, og rigtig mange kender ingeniører - både en mor, en far og farfar samt andre familiemedlemmer er ingeniører.

Efter den korte præsentation af Kai Ormstrup Jensen, der begyndte som radiomekaniker og senere uddannede sig som svagstrømsingeniør, gav han dem opgaven, som de havde den næste times tid til at løse i grupper.

En times tid som ingeniører

Et innovativt kommunikationsprodukt skal eleverne udvikle. Der er en række krav til produktet, der skal være opfyldt: det skal være muligt at tale med folk, der har en mobiltelefon, det skal være muligt at sende en tekstbesked til andre, der har samme produkt og produktet skal kunne bæres diskret på kroppen - også på stranden eller til fest. Det må ikke kræve en lomme eller en taske.

Dertil kommer nogle ønsker: det skal gerne være muligt at sende en sms til mobiltelefoner, det skal gerne være muligt at bruge internettet, og eleverne skal navngive deres nye produkt.

"Jeg vil gerne invitere jer til at være ingeniører en times tid", lød det fra Kai Ormstrup Jensen.

Invitationen bliver straks taget op. Lærer Søren Pedersen får hurtigt inddelt eleverne i grupper og produkter som linser til øjet, klistermærker til øret, et lille apparat i øret, en ny slags ur, en ring og en chip til hjernen begynder at tage form. Eleverne taler om bløde elastiske materialer, en visuel skærm i luften og et lille lysbillede på håndleddet, som man kan taste på og tale i.

Efter nogle minutter bliver grupperne stoppet.

"Hvor er I? Lad os lige høre en kort runde", foreslår Kai Ormstrup Jensen.

Eleverne kommer med deres bud og stiller spørgsmål til hinandens produkt-ideer: Kunne den for eksempel bæres i armhulen? Der skal nogle lyde ind i øret - altså skal der sendes nogle radiobølger? Det kunne være som et hologram, og den skal klart kunne gå på nettet, man skal kunne bruge Facebook og Instagram.

Grupperne arbejder videre.

En chip i hjernen

"Designet er det vigtigste", siger en pige med et smil. "Men vi skal nok gå nærmere ind i det tekniske nu".

Gruppen har designet en ring med en lille kontakt, hvor man tænder for mobilen. Ringen kan fås i alle farver. Når man tænder, kommer et lille lysbillede af en slags mobil op på håndleddet. Her kan man sms'e, ringe, og det hele går via små nåle og følesansen. Gruppens slogan er: "man har den altid lige ved hånden".

Den kan også produceres som en ørestik. Og foruden at være en mobil, kan den fortælle om ens helbred, måle temperatur, timer, dage, og så er der skridttæller med.

En anden gruppe har designet et Smartwatch med et hologram, hvor der er skærm og tekst. Et andet ur-lignende apparat fungerer ved tale. Man fortæller, hvem man ønsker at kontakte, og om det skal være en samtale eller en tekstbesked.

Der er et trådløst høreapparat, som man kan få til at ringe, skrive eller afspille musik. Man kan koble det til computeren og downloade musik.

"Spis en SPJB-pille, så vil chippen rejse op og connecte til din hjerne", fortæller et par drenge begejstrede.

En gruppe har udviklet en linse til øjet. Det er kun personen med linsen, der kan se skærmen - ideen er at den skal supplere mobilen.

"Skal den så i vand om natten? Den må vel ikke blive tør", lyder et spørgsmål fra nogle elever.

Ja, den skal i væske i en lille æske, hvor den bliver opladet via elektriske strømbølger og så skal der naturligvis være noget desinficerende i væsken, lyder svaret. Og til dem, der bruger briller, så fås linsen med styrke.

Hvad vil kunden have?

Kai Ormstrup Jensen afbryder gruppearbejdet. Nu er de forskellige bud kommet, men hvad mon kunden til produktet tænker, spørger han.

"Kunden vil have noget let og brugbart, der er uden risiko for sundhedsskader", svarer en dreng.

"Billigt og let at bruge", mener en pige.

"Jeg tror altså ikke, at alle vil have noget, der skal sættes i øjet", siger en elev.

"Hvad skal overbevise kunden", spørger Kai Ormstrup Jensen. I skal finde tre selling points til kunden. Og det er nok vigtigt, at I selv tør at bruge produktet, mener han.

Grupperne arbejder videre. Fordi hele ideen med at få besøg af en ingeniør i klassen er et pilotprojekt, så er der andre med ude på besøg i dag. For eksempel Hans, der har haft Kai Ormstrup på kursus for at lære at formidle til skoleelever. Hans vil gerne agere kunde, så nu skal eleverne have gang i deres salgstaler.

"Vores apparat i øret er let at bruge, fylder ikke noget, og der er tre års garanti på det", fortæller en gruppe.

Kunden synes ikke helt det er nok at apparatet er lille og let at bruge. Han vil høre mere.

"Vi har udviklet vores smarttelefon til sådan en smartguy som dig. Der er quality-sound og så er der damer i det. Du kommer under 5.000 kroner og vi giver fire års garanti. Vi kan også give dig en bil, hvis du køber vores produkt", lyder salgstalen fra den næste.

"Spytslikker!", siger en af klassekammeraterne, og kunden er ikke særlig tilfreds. Bestikkelse er ikke godt.

"Sig mig, tror I ikke selv på produktet? Og tror I, at den med damerne virker på alle kunder?", spørger kunden.

Det næste produkt "sidder lige i øjet", er ikke farligt, er totalt miljørigtigt og økologisk og så er der en prøvetid på en måned.

Ringen i alle farver med en lille kontakt og lysbillede på håndleddet er lige ved at vinde, men garantien bliver længere og længere, og sælgerne overgår hinanden for meget, mener kunden.

Vinder bliver Watchify, der er en slags vandtæt ur i et blødt elastisk materiale. Den kan bruges fra 8 år og op, måler skridt, timer og dage og lever op til alle opstillede krav. Der er kun to års garanti, "for det lyder altså mere realistisk", som en pige i gruppen siger.

Teknologibegejstrede elever

Kai Ormstrup Jensen og "kunden" fortæller, at de altså ikke har lyst til at få indopereret en chip i hjernen eller have sat noget i øjet eller øret. Men de er imponeret af de mange ideer, som eleverne kom med.

"Tænk også lige på at folkene bag Skype blev afvist igen og igen - og så blev milliardærer efter måske 25 afvisninger. Det skal man ikke tage sig af".

"Det er ingeniørens opgave at regne det ud, prøve sig frem, teste igen og igen - og så at have kunden med. Ingeniører skaber en løsning i samarbejde med andre faggrupper til aftalt tid", lyder det fra Kai Ormstrup Jensen.

Han beder eleverne om feedback, så han kan blive bedre til næste gang, han skal ud og møde en klasse.

"Jeg har lært, hvad en ingeniør kan lave. Det vidste jeg slet ikke før", fortæller en dreng.

"Jeg har lært, at det er svært at få et produkt til at fungere. Der er jo hundrede ting, man skal tænke på", siger en elev.

Klassen synes, emnet med en ny mobil var godt. Nogle fortæller, at de var i tvivl om, hvor futuristiske de måtte være. Et råd lyder, at der måske kunne være to forskellige opgaver eller en mere fri opgave også, så man rigtig kunne bruge sin fantasi. Og så vil nogle af eleverne godt have lidt længere tid til første ide-udvikling. Det hele har taget fra klokken 12.10 til klokken 13.40.

Lærer Søren Pedersen fortæller Kai Ormstrup Jensen, at det er fint med lidt tomgang undervejs i gruppearbejdet, for det giver eleverne mulighed for at tænke videre.

"Men jeg tænker, at eleverne er lige ukritiske nok og meget teknologibegejstrede. At de bare lige vil proppe chip i hjernen og den slags", siger Søren Pedersen. Det giver basis for flere samtaler med klassen.

Kai Ormstrup Jensen er vant til at tale med ledere, så for ham var 8.n en helt ny oplevelse, og noget han gerne gør igen.

"Det var personaleafdelingen på Delta, hvor jeg arbejder, der kom med tilbuddet om, at to af os kunne blive uddannet til at tage ud og tale med skoleelever".