Det er alt for svært at give grønt lys til kortere skoledage inden for lovens rammer. Derfor skal paragraf 16b lempes. Det har folkeskolen.dk flere gange skrevet, at SF og Konservative vil forsøge at få igennem i forligskredsen. Og det er Dansk Folkepartis folkeskoleordfører enig i. Men det sker først efter sommerferien, siger han i dag til Politiken.

Kommuner efterlyser klarere regler for korte skoledage

"Vi skal gøre det endnu mere smidigt, når vi kommer til at kigge på det efter sommerferien i forligskredsen, så skolerne ikke længere skal have en pædagogisk begrundelse. Det ville være fint, hvis man lokalt selv kan bestemme, hvad man vil bruge den understøttende undervisning til. Vi gik jo i sin tid til forhandlingerne med et ønske om en skoledag fra klokken 8 til 14, og det kan en ændring være med til at indfri", siger han til avisen. Også formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen er fortaler for, at den understøttende undervisning skal kunne konverteres til kortere skoledage, hvis den ikke fungerer. "Hvis ikke en skole er i stand til at bruge den understøttende undervisning til at gøre skoledagen mere spændende, fordi ressourcerne ikke er til det, giver det god mening at gøre skoledagen kortere", siger hun i Politiken.

Flere end hver tredje kommune åbner for kortere skoledag

Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind har på folkeskolen.dk modsat sig en lovændring af paragrafen. Og den holdning lyder i dag også fra regeringspartiet Venstre. »Det er fint, hvis andre partier synes, at der er et behov for en lovændring. Men vi er jo en flok partier i forligskredsen, der skal blive enige først, og der er Venstre ikke endnu. Jeg er nervøs for, at vi udvander skolereformen, hvis vi gør det. Vi var jo enige om fra starten, at det var nødvendigt at give eleverne nogle flere timer, fordi vi gerne ville løfte børnene fagligt. Hvis vi dropper den understøttende undervisning nu, kommer der ar og ridser i den aftale, vi fra starten var enige om«, siger undervisningsordfører Anni Matthiesen til Politiken. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal sagde tilbage i august til folkeskolen.dk, at han ikke så noget behov fra skolerne til at korte i skoledagen, og han har ikke ændret holdning siden.

SF: Det skal være lettere at korte skoledagen - men kommunerne bestemmer stadig

"Jo flere skoler der gør dagen kortere, jo flere massive krav får vi fra forældre og elever, der ønsker at få tidligere fri. Man skal tænke sig godt om her, for det at have to voksne i undervisningen har ingen effekt, hvis eleverne blot laver mere af det samme. Det var netop mere undervisning af samme slags, vi gerne ville undgå", siger han til Politiken.

Konservative kæmper en ensom kamp for dispensationer